21.01.2021 | Samfund
World Economic Forum's Global Risks Report har længe advaret om en global pandemi
Pandemien har vist, at globale kriser kan ramme virksomheder på områder, som man ikke har taget med i sin risikovurdering. Derfor skal man i sin risikostyring fremadrettet arbejde langt mere med komplekse og strukturelle risici.
World Economic Forum's netop udkomne Global Risks Report, har i de seneste 15 år advaret om konsekvenserne af en global pandemi.
Senior Vice President Johan Koop fra Marsh McLennan, der arbejder sammen med World Economic Forum om Global Risks Report, udtaler i en pressemeddelelse:
“Rapporten viser med al tydelighed, at risiko skal tænkes meget bredere. Vi har en tilbøjelighed til at se risiko som noget meget konkret. Men pandemien har netop vist, at globale kriser kan ramme virksomheder på områder, som man ikke har taget med i sin risikovurdering. Risiko for globale kriser kan i et trygt land som Danmark virke fjern, men det har en konkret og reel indvirkning på erhvervslivet. Derfor skal man i sin risikostyring fremadrettet arbejde langt mere med komplekse og strukturelle risici”.
COVID-19 pandemien har ikke bare kostet millioner af menneskeliv, men har også udvidet de allerede eksisterende sociale forskelle inden for sundhed, økonomi og digital adgang.
“I 2020 blev risikoen for en global pandemi til virkelighed, noget denne rapport har haft fokus på siden 2006. Vi ved, hvor vanskeligt det er for regeringer, virksomheder og andre at adressere langsigtede risici som den, men lærdommen her er, at vi alle bør indse, at det ikke mindsker sandsynligheden for en begivenhed, at man ignorerer den. Efterhånden som regeringer, virksomheder og samfund begynder at komme ovenpå efter pandemien, får de travlt med at skabe nye økonomiske og sociale systemer, der kan forbedre vores kollektive modstandskraft og evne til at modstå rystelser, samtidig med at vi reducerer uligheden, forbedrer den generelle sundhedstilstand og beskytter planeten. For at hjælpe med at møde den udfordring, vil næste uges Davos Agenda mobilisere globale ledere til at skabe de principper, politikker og partnerskaber, der er brug for i denne nye kontekst,” siger Saadia Zahidi, direktør for World Economic Forum.
Læs også: Nyt studie sætter fokus på konsekvenser af covid-19 for kvinder i den etiopiske beklædningsindustri
Rapporten ser også nærmere på landenes reaktion på COVID-19 og forsøger at lære af det, så verdens globale modstandskraft kan øges.
“Accelerationen af den digitale transformation lover store fordele såsom skabelsen af hen imod 100 millioner nye jobs i 2025. Samtidig kan digitaliseringen marginalisere op imod 85 millioner jobs, og da 60% af alle voksne stadig mangler grundlæggende IT-færdigheder, er risikoen stor for en yderligere forøgelse af ulighed i befolkningerne,” siger Peter Giger, Group Chief Risk Officer i Zurich Insurance Group.
“Den største risiko på langt sigt er dog, hvis vi ikke handler på klimaforandringerne. Der er ingen vaccine mod klimarisici, så post-pandemisk genopbyggelse må fokusere på et parløb mellem vækst og bæredygtighed, så det nye bliver bedre end det gamle.” afslutter han.
Læs hele rapporten her
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Strategi & ledelse

Virksomheder der sætter videnskabsbaserede mål opnår hurtigere CO2-reduktioner
Selvom de globale udledninger stiger, konkluderer ny rapport, at de virksomheder, der sætter videnskabsbaserede mål arbejder både hurtigere og mere effektivt med at reducere CO2.
Kommunikation

Døde havskildpadder skal sende affald det rigtige sted hen i EU
Cigaretter, tamponer, vådservietter og en række andre produkter skal i fremtiden påføres et nyt mærke, som skal gøre forbrugeren opmærksom på, at produktet indeholder plastik, og at det ikke må smides ud så det ender i naturen.
Klima, miljø og energi

Covid-19 sænkede CO2-udledninger drastisk, men nu er verden på vej tilbage til sin sædvanlige praksis
Coronakrisen udløste et historisk stort fald i CO2-udledninger, men nu viser ny data at en kraftig stigning allerede er på vej tilbage.
Samfund

Nykredit går forrest med at koble ESG-rådgivning, ratings og prisen på penge
Prisen på penge bliver i stadig oftere koblet til bæredygtighed. Nykredit har taget usædvanligt skridt for at komme på kunders gode side.
Klima, miljø og energi

Danske pionerer viser vej til genanvendelse af tekstil
Cirkulær økonomi er et buzzword i tekstilbranchen, og der afsættes enorme ressourcer til nye løsninger, der skal tage hånd om de kæmpe mængder beklædning, der hvert år smides ud.
Klima, miljø og energi

Fragttrafik på el i byerne kan give markante CO2-reduktioner
Ny CONCITO rapport viser, at grøn citylogistik kan bidrage væsentligt til at nedbringe CO2-udledningen fra byernes vare- og lastbiltrafik. Klimazoner, der fremmer elektrificering af køretøjsparken, er det tiltag, der vurderes at have det største potentiale for CO2-reduktion. Men det kræver klare politiske rammer og nye lokale partnerskaber at få omstillingen sat i gang.