Avocadoer er ’slemme’, og veganere er latterlige: Sådan retfærdiggør vi at spise for meget kød
De af os, som har svært ved at skære ned på kødet for klimaets skyld, har det med at undskylde eller retfærdiggøre os selv, når vi sidder i sociale sammenhænge. Det tyder forskningsresultater fra Københavns Universitet på.
’Min krop har brug for kød’. ’Det er min kæreste, der ikke vil skære ned på kødet – ikke mig’.
Det er nogle af de ting, vi undskylder os med, når vi skal legitimere, at vi ikke drosler vores kødforbrug ned til gavn for klimaet. Det viser et studie fra Københavns Universitet.
Igennem fokusgruppe-diskussioner med danske forbrugere har forskerne observeret, hvilke argumenter der kommer i spil mellem deltagerne, når de diskuterer kødforbrug.
Læs også: Klimarådet: Miljømærkede offentlige indkøb mangler politisk fokus
”Studiet viser, hvordan vi i en social kontekst får retfærdiggjort, at vi ikke vil reducere vores kødforbrug. Alle deltagerne – som overvejende er kødspisere - er enige om, at det noget af det bedste, man kan gøre for at spise mere klimavenligt, er at spise mindre kød. Men når de skal forholde sig til deres eget kødforbrug, går nogle andre mekanismer i gang,” siger Thomas A. M. Skelly, ph.d.-stipendiat på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og førsteforfatter til artiklen om studiet, der er udgivet i Journal of Consumer Culture.
Selvom alle studiets seks fokusgrupper var enige om, at et mindre kødforbrug er en af de mest effektive måder at gøre sit madforbrug mere klimavenligt på, begyndte deltagerne at lave sociale forhandlinger på egne vegne.
”Det vil sige, at de kommer med forskellige slags undskyldninger og retfærdiggørelser eller forsøger at flytte fokus hen på noget andet. Fx er der en tendens til, at de udskammer avocadoer på grund af deres klimabelastning og udskælder veganere som ekstremister. Fælles for argumenterne er, at de bliver opfattet som socialt legitime i grupperne, og at de hjælper med at opretholde et selvbillede hos deltagerne som moralsk ansvarlige,” fortæller den anden af studiets forfattere, lektor Kia Ditlevsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Undskyldningerne og retfærdiggørelserne, som deltagerne benytter sig af, er mangeartede. De går fx på, at man ikke har den nødvendige viden, at man biologisk har behov for kød eller ikke bliver mæt af kødløse måltider.
Det kan også være at så tvivl om, hvorvidt klimaaftrykket af kød nu også er så stort. Endelig bliver skylden også lagt over på andre medlemmer af husholdningen.
Lad os hellere tale om plastik og madspild
Forskerne observerede også en tendens hos deltagerne til at dreje emnet væk fra kød og over på andre emner, der var mere behagelige at tale om.
“Folk afsporer hurtigt emnet og begynder i stedet at tale om, at de fx gerne vil undgå madspild og plastikemballage. Vores tolkning er, at det er fordi disse ting er mere neutrale kulturelt set og ufarlige at forholde sig til. Ingen har knyttet særlig meget identitet op på at smide om sig med plastik. Så det er ting, man kan se sig selv gøre uden de store afsavn eller omkostninger for én selv,” siger Kia Ditlevsen.
Læs også: Geopolitik giver flere etiske dilemmaer til virksomheder
Ifølge forskerne peger forskningsresultaterne på behovet for, at man fra myndighedernes og politikernes side kommer med nogle utvetydige meldinger om kødforbrug.
”Når vi har politikere, der fx siger, at danskerne skal blive ved med at spise pasta og kødsovs, er det med til at understøtte en idé om, at vi bare kan fortsætte vores kødforbrug, som vi plejer. Samtidig siger Fødevarestyrelsens nye kostråd, at vi skal spise væsentligt mindre kød. Så der er en diskrepans i udmeldingerne fra myndigheders og magthaveres side,” siger Kia Ditlevsen og slutter:
”Hvis der skal skabes mere klarhed og mindre forvirring hos forbrugerne, så det bliver sværere at komme med socialt acceptable undskyldninger og retfærdiggørelser, skal der også være nogle tydelige udmeldinger fra politikernes og myndighedernes side. Udmeldinger, der entydigt bakker op om vigtigheden i at skære ned på kødet.”
- HCL