21.01.2015  |  Strategi & ledelse

Bæredygtighed kan betale sig

Flere studier fastslår, at de virksomheder, der tænker mest i bæredygtighed, også har den mest solide bundlinje.

Der er efterhånden ved at være valid dokumentation for, at virksomheder, der agerer bæredygtigt også er de, der giver de største afkast. Det skriver Information.  

Læs også: Mærsk-CEO: Bæredygtighed skal ske på kommercielle vilkår

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Blandt andet konkluderede rapporten ”Doing great by doing good” fra Mandag Morgen for nylig, at de virksomheder, der kerer sig mest om miljø, klima og medarbejdere, opnår de bedste investeringsafkast.   

Mandag Morgen-rapporten bygger blandt andet på en undersøgelse fra Nykredit, hvor det fremgår, at virksomheder med den højeste score, AAA, på MSCI-bæredygtighedsindekset, gennemsnitligt har en gevinst på omkring 23 procent af deres investeringer. Det er over dobbelt så meget som virksomheder med den laveste score, CCC.

Desuden viser Nykredits undersøgelse, hvor 5.000 globale virksomheders aktieafkast er blevet fulgt over en toårig periode, at virksomheder med AAA-ratingen er de mindst risikofyldte at investere i.   

Læs også: Titlen som årets grønne indkøber 2013 tilfalder Nykredit

En af forfatterne bag Nykredit-undersøgelsen er bæredygtighedschef Søren Larsen, der gør op med den historiske opfattelse af, at det koster penge at opføre sig ordentligt.  

”Vores undersøgelse viser noget andet, og vi tror, at der også fremadrettet er penge i bæredygtighed”, siger Søren Larsen til Information.

-JKK 

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere