05.05.2020 | Samfund
The Body Shop indleder samarbejde for at forebygge vold i hjemmet som følge af COVID-19
Indhold fra partner Hvad er dette?
- Isolation og restriktioner har medført en kraftig stigning af vold i hjemmet rundt om i verden.
- Natura &Co – Asoep, Avon, Natura og The Body Shop – samarbejder med nationale og internationale organisationer for at hjælpe med at forebygge vold ihjemmet og støttter FN’s opfordringer til at verdens regeringer om at inkludere beskyttelse af kvinder i indsatserne mod COVID-19.
- The Body Shop lancerer kampagnen Isolated Not Alone for at belyse den globale stigning af vold ihjemmet og opfordre alle til hjælpe voldsudsatte.
The Body Shop har indledt et globalt samarbejde med No More, en organisation som arbejder globalt med at stoppe vold i hjemmet og seksuelle overgreb. Sammen skal de øge bevistheden om COVID-19 pandemiens effekt på stigningen af vold i hjemmet, give ofre for vold i hjemmet information om hvor de kan søge hjælp og opfordre regeringerne til at yde ekstra finansiering til området.
Samarbejdet med No More afspejler den værdidrevne, globale kosmetikgruppe Natura &Co's fælles mål om at skabe en positiv økonomisk, social og miljømæssig forandring. Det er første gang, alle fire virksomheder i Natura &Co kan benytte gruppens rækkevidde og ressourcer til at tackle et alvorligt problem.
David Boynton, CEO hos The Body Shop, forklarer: ”Hele verden går igennem en ekstrem vanskelig tid. Et tragisk resultat heraf er en dramatisk stigning i vold i hjemmet. Regeringers politik er udformet til at beskytte mennesker, men de, der udsættes for vold i hjemmet, kan nu være i en endnu farligere situation, når de isoleres hjemme med deres partner. The Body Shop ønsker at benytte sin globale rækkevidde og indflydelse til at beskytte kvinder. Gennem kampagnen mobiliserer vi over 20.000 ansatte og inviterer over 30 millioner kunder til at støtte denne vigtige sag. Natura &Co kan sammen nå over 200 millioner kunder i mere end 70 lande, så vi kan gøre en reel forskel. ”
En WHO-rapport viser, at en ud af tre kvinder verden over vil blive udsat for fysisk og /eller seksuelle overgreb af deres partner i løbet af deres levetid. Isolation i hjemmet, grundet COVID-19, har allerede haft store konsekvenser for kvinder og børns sikkerhed og sundhed.
Pamela Zaballa, Global Executive Director for NO MORE Foundation, siger: ”Vold I hjemmet øges. Nogle lande rapporterer om mere end dobbelt så mange opkald til telefonlinjerne. Vi skal samarbejde om at øge opmærksomheden på dette problem samt sikre at voldsofre får den nødvendige hjælp og opfordre flere til at blive en del af løsningen. Med støtte fra The Body Shop kan vi sprede denne information rundt om i verden og opfordre regeringerne til at tage større ansvar."
Ifølge Google er online-søgninger efter hjælp til vold ihjemmet steget med 75 procent i Australien. Den britiske hjemmeside nationaldahelpline.org.uk havde 150 procent flere besøg i den første uge i marts sammenlignet med den sidste uge i februar. I Brasilien er antallet af besøgene på et krisecentere steget med 40-50 procent til trods for, at landet ikke har indført lockdown.
I Danmark samarbejder The Body Shop med Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) for at støtte deres arbejde med at beskytte og hjælpe voldsudsatte kvinder og børn og for at synliggøre, forbygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.
Niels Christian Bakholt, formand for LOKK, fortæller: ”Krisecentrene og Lev Uden Volds nationale hotline oplevede ekstra mange henvendelser lige efter COVID-19-nedlukningen af samfundet. Siden er henvendelserne faldet, og vi er bekymrede for, at kvinderne har svært ved at ringe, hvis de er isoleret derhjemme med en voldelig partner, og har svært ved at komme hjemmefra med deres børn. Derfor arbejder vi på alle måder for at få kommunikeret ud til voldsudsatte kvinder, pårørende og andre, at krisecentrene fortsat er åbne og står klar til at hjælpe kvinderne og deres børn, og at Lev Uden Volds nationale hotline 1888 kan kontaktes døgnet rundt. Vi er glade for, at vi med kampagnen Isolated Not Alone kan få det vigtige budskab længere ud”.
Kampagnen Isolated Not Alone har tre primære formål:
1. TIME TO REACH OUT - Giv ofre for vold i hjemmet information om hvor de kan søge hjælp og give vidner oplysninger om hvordan de kan hjælpe ofre for vold.
2. TIME TO ASK - opfordrer regeringerne til at stille ekstra midler til rådighed, så organisationer har mulighed for at hjælpe de mange ofre for vold.
3. TIME TO GIVE - donationer i form af tid, penge og gaver.
Josephine Parmee, Global Head of Activism på The Body Shop, forklarer: ”COVID-19 skaber en øget risiko for vold i hjemmet mod kvinder og piger. Vi er fast besluttet på at tackle denne krise, før det er for sent. Denne kampagne handler ikke kun om at anmode om statsstøtte, men også om at mobilisere alle til at gribe ind for, at nå de sårbare. "
Læs mere om vores kampagne på www.thebodyshop.com
Om LOKK
I gennemsnit slås én kvinde ihjel i Danmark hver måned af sin partner, og mere end 70.000 kvinder udsættes for vold. Det er invaliderende at leve med vold i parforholdet og i livet – også for de børn, der er vidner. Landsorganisation af Kvindekrisecentre repræsenterer 51 krisecentre, 500 ansatte og 1500 frivillige, som hver dag, døgnet rundt, overalt i Danmark tager imod og beskytter voldsudsatte kvinder og deres børn. De møder dem med sikkerhed, menneskelig omsorg, faglig viden og konkret støtte til at komme videre til en tryg fremtid uden vold.
Om NO MORE
NO MORE, der blev grundlagt i 2013, arbejder for at stoppe vold i hjemmet og seksuelle overgreb ved at skabe opmærksomhed, inspirere til handling og påvirke til kulturel forandring. Med over 1.400 allierede organisationer og over 40 statslige, lokale og internationale afdelinger inspirerer NO MORE til græsrodsaktivisme, der opfordrer alle mennesker fra alle samfundslag til at være en del af løsningen. For alle, der ønsker at stoppe og forhindre vold aktivt, skaber og tilbyder NO MERE gratis opmærksomhedskampagner, uddannelsesmateriale og værktøjer. NO MORE er den største koalition af beskyttelsesgrupper, tjenesteudbydere, offentlige agenturer, større virksomheder, universiteter, samfund og enkeltpersoner - under et fælles brand for en verden uden vold
Denne artikel er en del af temaet I fokus: coronakrisen
Supply chain
The Body Shop fejrer B corp-måneden med produktinnovationer inden for refillbar makeup!
Marts måned er B Corp month, måneden hvor de virksomheder der mener det er vigtigere at være bedst FOR verden end I verden, bliver anerkendt. En B Corp-virksomhed opfylder de højeste verificerede standarder for sociale og miljømæssige resultater, gennemsigtighed og juridisk ansvar dokumenteres og gennemgåes hvert tredje år for at bevare certificeringen. I år er det tre år siden The Body Shop blev certificeret og står nu over for sin anden certificeringsproces.
Indhold fra partner
Samfund

Over 1,4 millioner EU-borgere kræver cruelty free kosmetik!
Næsten halvanden million mennesker i hele EU har krævet, at Europas forbud mod dyreforsøg til kosmetik skal opretholdes. På trods af forbuddene, som har været gældende siden 2013, fortsætter dyr med at lide og dø i skønhedens navn, hvor grumme dyreforsøg nu er påkrævet af europæiske myndigheder, herunder på ingredienser der udelukkende anvendes i kosmetik.
Indhold fra partner
Samfund

The Body Shop fortsætter kampen mod mænds vold mod kvinder og dropper Black Friday og rabatter
112.000 kvinder udsættes hvert år for psykisk vold af deres partner*. 24.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk vold af deres partner**. 12 kvinder bliver hvert år dræbt af deres partner***. Over 2.200 kvinder og 2.100 børn hvert år har et ophold på et krisecenter****. Disse tal understreger, at mænds vold mod kvinder fortsat er en pandemi. Derfor fortsætter The Body Shop kampen mod mænds vold mod kvinder i samarbejde med LOKK, Landsorganisation af Kvindekrisecentre.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

The Body Shop er endnu engang kåret til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand!
Sustainable Brand Index er Europas største uafhængige varemærkestudie om bæredygtighed. Den nye rapport for 2022 er netop blevet udgivet, og de danske forbrugere har talt: for fjerde år i træk kårer de The Body Shop som branchens bedste i kategorien for skønhedsbrands.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

The Body Shop åbner ny workshop butik I København!
Det aktivistiske brand The Body Shop lancerer et nyt butikskoncept med fokus på bæredygtighed og genbrug med inspiration fra et traditionelt håndværksatelier. Nu kommer Workshoppen til Amagertorv i København den 20. oktober 2022.
Indhold fra partner
Samfund

Cruelty-free pionererne The Body Shop opfordrer EU-borgere til at bremse genindførsel af dyreforsøg
Med truslen om genindførsel af dyreforsøg i Europa kun ni år efter, et forbud blev indført i EU, fortsætter det aktivistiske brand deres kamp for dyrenes ret til ikke at lide for vores skønhed.
Indhold fra partner