03.10.2017 | Samfund
The Body Shop-salg kan være vendepunkt for ansvarlig forretning
Kosmetikkæden The Body Shop er blevet solgt til det brasilianske skønhedsbrand Natura i en handel, der ifølge førstnævntes CSR-chef kan repræsentere et skifte i retning af mere etisk drift og en retur til selskabets ”aktivistiske rødder”.
I starten af september kunne L’Oreal annoncere, at man havde færdiggjort salget af The Body Shop til den brasilianske kosmetikgigant Natura Cosméticos SA. Dermed er godt 10 års fransk ejerskab af brandet, der blev grundlagt i Sydengland i 1976, slut, og det har skabt glæde på direktionsgangen.
Læs også: Ti råd til bæredygtige forretningsmodeller
Det siger koncernens CSR-chef, Director of International Corporate Responsibility and Campaigns, Christopher Davis, i et interview med Ethical Corporation, der har snakket med Davis om betydningen af handlen, som mediet i øvrigt værdisætter til 1 mia. euro (7,5 mia. kr.).
CSR.dk mødte selv Davis på sidste års Sustainable Brands-konference i København til en snak om den ambitiøse strategi The Body Shop lancerede i februar 2016, og som vi tidligere har både omtalt og uddybet her på sitet.
Det er netop på den baggrund at han ser skiftet i ejerskab som mere end ’bare’ en handel mellem to mastodonter på det internationale kosmetikmarked. Davis peger således på bl.a. Naturas målsætninger omkring bæredygtig udvikling som noget, der er ”tættere på The Body Shops DNA”.
”Jeg blev ansat under Anita (Roddick, The Body Shops grundlægger, red.) for over 14 år siden, og jeg har set mange forandringer, men helt oprigtigt har jeg ikke set eller følt den mængde glæde og spænding, som fylder stedet i dag. Det føles fantastisk”, siger Davis til Ethical Corporation, og fremhæver fornemmelsen blandt de ansatte af, at brandet vil være i stand til at vende tilbage til sine ”aktivistiske rødder” efter 10 ”udfordrende” år under L’Oreals vinger.
Øget prioritering af ansvarlig adfærd
I såvel skønhedsindustrien som i den internationale forretningsverden generelt, håber og tror Chris Davis, at handlen kan være begyndelsen på et fundamentalt skifte i retning af, at virksomhedsledelser prioriterer ansvarlig adfærd og ditto forretningsmodeller højere end kortsigtede økonomiske gevinster.
”Det her kan være et vigtigt vendepunkt i forhold til, hvordan vi ser behovet for at virksomheder opfører sig ordentligt. Folk har altid udfordret idéen om selskaber vokser med det gode for øje, og når et selskab kommer ud og siger at vil være gode, dedikerede omkring det og se på den langsigtede indtjening, så bliver man altid lidt skeptisk”, siger han til edie.net.
Davis erkender selv at det var begyndt at gå ned ad bakke for The Body Shop under det franske ejerskab, med et faldende salg, der til dels kan tilskrives en udvanding af selskabets miljøvenlige image. På den baggrund understreger han også, at han sammen med sine nye kolleger er ivrig for at skabe en ny CSR-strategi, der kan underbygge stærke finansielle resultater.
Læs også: The Body Shop vil bygge biobroer
Natura ejer i forvejen det australske skønhedsmærke Aesop, og sammen driver de tre brands virksomhed i 69 lande, har mere end 17.000 ansatte, 3200 butikker, et omfattende netværk af franchisetagere, og en salgsstyrke på 1,8 millioner uafhængige repræsentanter.
-AK
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Ørsted udvider krav om 100 procent vedvarende energi til alle leverandører
Ørsted bliver det første energiselskab i verden, der stiller krav til alle sine leverandører om, at de skal anvende 100 % vedvarende energi i 2025.
Supply chain

Aalborg Havns guldæg er Power-to-x
Det spirende marked inden for klimavenlige brændstoffer er et betydeligt vækstpotentiale for Aalborg Havn. Men det handler også om at tiltrække andre spillere i branchen, mener udviklingschef.
Klima, miljø og energi

Novo Nordisk får ros for klimaindsats
Danmarks største medicinalselskab er langt i deres arbejde med at reducere CO2-udledninger. Det er ikke tilfældigt.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Kommunikation

Dine gamle sneakers kan redde en bid af regnskoven
Et nyt initiativ fra The Athlete’s Foot giver kunderne rabat på nye sko samtidigt med, at kampen mod rydningen af regnskoven i Ecuador får en hjælpende hånd
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.