15.01.2021 | Samfund
Danmark skal uddanne frontløbere indenfor grøn omstilling igennem nyt unikt samarbejde
Et samarbejde imellem CBS og DTU skal styrke tværfaglighed og uddanne kandidater til erhvervslivet, der kan bidrage til at løse nogle af vores store samfundsmæssige udfordringer.
Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er gået sammen i et strategisk samarbejde om kandidatuddannelser, studenterprojekter og forskningsprojekter.
Formålet er at at styrke forholdet mellem de to universiteter med hensyn til uddannelse, forskning og innovation. De to universiteter vil bidrage til Danmarks position som frontløber i den digitale og grønne omstilling ved at uddanne kandidater sammen og udtænke forskningsbaserede løsninger på tværs af akademiske miljøer.
Ambitionen er at give bedre muligheder for at bidrage til at løse nogle af vores store samfundsmæssige udfordringer.
Per Falholt, formand for DTUs bestyrelse siger om samarbejdet:
”For at nå FNs verdensmål er vi nødt til at samarbejde på tværs af universiteter og med erhvervslivet og myndigheder for at gøre forskning og innovation til nye konkrete løsninger. I stigende grad efterspørger virksomheder kandidater med øje for både teknologi og forretning, så ved at fusionere DTU's teknologiske kompetencer med CBS’ forretningskompetencer kan vi bringe de to universiteters forskellige styker med hensyn til forskning og uddannelse i spil”.
Fra CBS’ bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen lyder det:
”Blandt de danske universiteter leverer CBS og DTU flest kandidater til private virksomheder. Disse virksomheder har brug for kandidater med stærke tværfaglige kompetencer inden for teknologi, innovation, økonomi og lederskab”.
Samarbejdet, som vil blive en realitet i løbet af 2021, er fokuseret på følgende:
• Samarbejde om kandidatuddannelser
Studerende vil kunne gennemføre enten et DTU ”teknologisemester” eller et CBS ”business-semester” som en del af deres kandidatuddannelse. Studerende, der gennemfører et sådan semester på kandidatuddannelsen, vil modtage et fælles eksamensbevis fra CBS og DTU.
• Fælles masteruddannelser
CBS og DTU vil også arbejde på at etablere to nye fælles masteruddannelser i henholdsvis Green Transition Management og Digital Transformation Management. De to initiativer på efteruddannelsesområdet har hver sit fokus, men vil begge indeholde fag inden for emnerne: digitalisering, teknologi, erhvervsliv og samfund. I modsætning til en klassisk MBA, kan disse masteruddannelser opbygges fleksibelt både i afvikling og indhold, hvilket skal tilgodese efterspørgslen fra erhvervslivet.
• Samarbejde om studenterprojekter
Samarbejdet om kandidatuddannelserne suppleres desuden af flere store, fælles og meritgivende projekter, som de studerende kan deltage i. Derudover opretter CBS og DTU en ny fælles ”grand challenge”, hvor en gruppe CBS- og DTU-studerende kan arbejde med store samfundsmæssige problemstillinger, som fx grøn omstilling, kunstig intelligens eller bekæmpelse af epidemier. Projekterne skabes i samarbejde med erhvervslivet.
• Fælles forskningsprojekter
CBS og DTU vil også styrke den fælles indsats inden for forskningen, og her er der særligt fokus på forskning, der bidrager til den grønne omstilling. I nærmeste fremtid identificeres de områder, hvor de to universiteter i det kommende år kan udforme fælles ansøgninger til større forskningspuljer – nationale så vel som internationale.
Klima, miljø og energi

Ny UV-teknologi skal nedbringe madspild i husholdninger
Madspild er et globalt problem, hvor verdens husstande står for over halvdelen af det totale madspild. Det skal et nyt bakteriedræbende UV- produkt være med til at nedbringe og forlænge madvarernes liv i køleskabet med op til 300 procent.
Strategi & ledelse

Non-profitordning udvikler beregner forud for producentansvar
Grundet omkostningsusikkerheder har Emballageretur udviklet et prisværktøj, som kan give virksomheder klarhed over, hvad det kommende producentansvar kommer til at koste.
Klima, miljø og energi

Nestlé rangerer øverst i kaffebæredygtighed
Nestlé lander øverst i et nyt indeks, der rangerer virksomheders sociale, grønne og økonomiske facetter af kaffeproduktion.
Klima, miljø og energi

Rapport: Seks ud af ni grænser er overskredet
I et opdaterende studie kan forskere nu vise, at seks ud af ni grænser for klima og miljø er overskredet som følge af menneskelig påvirkning.
Samfund

Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i øjeblikket i gang med at behandle tre sager, som kan have betydning for, om sundt klima er en menneskerettighed.
Strategi & ledelse

Cirkulær økonomi er et opgør med mainstream
Hvis ens cirkulære løsninger ikke radikalt ændrer måden at drive virksomhed på, er det ikke cirkulære løsninger. Til gengæld er det bydende nødvendigt at finde netop disse.