09.03.2022 | Klima, miljø og energi
Elektrikere, smede og vvs’ere skal i gang med at lave bæredygtighedsrapporter
En ny it-platform skal hjælpe vvs-, elektriker- og industrivirksomheder med at dokumentere deres tiltag indenfor bæredygtighed
Brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne, der organiserer vvs-, elektriker- og industrivirksomheder, har indgået en aftale med it-platformen Valified, der skal hjælpe elektrikere, smede og vvs’ere med at lave bæredygtighedsrapporter.
Det skriver Børsen Bæredygtig.
Tekniq tilbyder samtlige af deres 4100 medlemsvirksomheder to års gratis rapporter for at skubbe til udviklingen i branchen. Man forventer, at 700 virksomheder kommer i gang i 2022.
”Vores ambition er at få vores medlemsvirksomheder med i front for den grønne omstilling. Det er undervurderet, hvor meget arbejde det kræver i virksomheden at kunne dokumentere sine grønne fodaftryk. Der skal ikke bare elbiler til – det er krævende, og det skal kunne dokumenteres både i banken og overfor kunder og samarbejdspartnere inden længe,” konstaterer Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Bæredygtighedsrapporterne dækker de typiske områder i en bæredygtighedsrapport. Det er blandt andet klimaområderområder som CO2-udledning og ressourceforbrug, men også emner af social karakter som for eksempel ligestilling og sygedage.
Læs også: Rapport: Det halter med det grønne byggeri
Jesper Kring, der er administrerende direktør i Valified, understreger, at der lige nu er et vindue på 12-15 måneder, hvor en digital bæredygtighedsrapport er en konkurrencefordel, da det viser, at man arbejder datadrevet, systematisk og struktureret med bæredygtighed.
Den tese er Troels Blicher Danielsen enig i:
”Jeg hører fra nogle medlemmer, at der er kunder, som ønsker at indgå længere kontrakt, efter de har set dokumentation for bæredygtighedsparametre. Når der er CO2 på bundlinjen, bliver man pludselig interessant på en anden måde,” siger han.
Rapporterne benytter standarder som GHG Protocol og FSR's rapporteringsstandarder, hvilket gør dem brugbare over for eksempelvis banker. 55 virksomheder har allerede benyttet sig af tilbuddet.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Nyt finansieringsprogram skal genopbygge Ukraine grønt
Massive ødelæggelser i Ukraine skaber behov for genopbygning. Nordisk finansieringsinstitution vil hjælpe med at gøre den grøn.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.