Flere bygherrer vil dokumentere bæredygtighed

Der er imidlertid mange forskellige holdninger til, og fortolkninger af, hvad der gør en bygning bæredygtig. Derfor vælger flere bygherrer at få foretaget en bæredygtighedscertificering af deres byggeri. Certificeringen kan dokumentere, på hvilke områder en bygning er bæredygtig, og hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen.

”Bygherren kan, ved at anvende en bæredygtighedscertificering, komme i mål med den bæredygtige omstilling og samtidig anvende det som et konkret, dokumenteret indspark til CSR-strategien”, siger Mette Qvist, direktør hos Green Building Council Denmark.

En DGNB-certificering giver papir på bæredygtighed

DGNB er en af verdens førende bæredygtighedscertificeringsstandarder for bygninger. Certificeringsstandarden blev udviklet i 2007 af det tyske bæredygtighedsråd og er senere tilpasset danske forhold.

Den første danske DGNB-version blev introduceret i 2012, og siden er mere end 50 større byggerier i Danmark blevet certificeret eller tilmeldt en certificeringsproces.

DGNB er relevant for alle, der arbejder med byudvikling og byggeri og har til formål at sikre en struktureret og systematisk gennemgang af alle bygningens faser og elementer. Ved brug af blandt andet livscyklusanalyser og levetidsomkostninger får man et overblik over bygningens værdi i hele dens levetid.

”Arbejder man efter principperne i DGNB, opstår der færre fejl og misforståelser i byggefasen, og det bliver nemmere at fastholde fokus og sikre rettidighed. Derudover er det en måde at gøre hensynet til klima og bæredygtig omstilling konkret og håndterbart i alle byggeriets faser”, siger Anne Svendsen, DGNB-konsulent hos Viegand Maagøe.

Socialt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv

DGNB bygger på Brundtland-rapportens holistiske definition af bæredygtighed, hvor både et socialt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv vægtes lige højt. Grundtanken er, at et byggeri kun er bæredygtigt på lang sigt, hvis det er bæredygtigt på alle tre parametre.

I DGNB-certificeringen suppleres de tre parametre med en vurdering af de fysiske rammer (de tekniske kvaliteter) og udviklingsprocessen (proceskvaliteter).

Inden for hvert parameter er der fastsat 40 forskellige kriterier og underkriterier, som bruges til at udarbejde den endelige vurdering af byggeriet. Blandt kriterierne er eksempelvis:

• Levetidsomkostningsanalyse (LCC)
• Livscyklusanalyse (LCA)
• Miljøpåvirkning
• Teknisk komfort
• Indendørs luftkvalitet
• Klimaskærmens kvalitet
• Tilgængelighed

Ud fra en pointscore, der går fra 0 til 100 %, tildeles bygningen enten et sølv, guld eller platin DGNB-bæredygtighedscertifikat som bevis på, at bygningen har gennemgået en DGNB-certificering.

Allerede i starten af processen lægger bygherren sig fast på, hvor mange point det er realistisk at opnå, og hvilke kriterier, der skal fokus på for at få tildelt enten sølv, guld eller platin.

En DGNB-konsulent er med i hele processen og uddeler ansvaret for de enkelte kriterier til de forskellige rådgivere og arkitekter. Undervejs indsamler konsulenten dokumentationsmateriale bl.a. fra byggepladsen, planlægningsmøder og fra leverandører.

Når byggeriet er afsluttet, indsender konsulenten den endelige dokumentation til Green Building Council, som gennemgår dokumentationen og tildeler den endelige certificering.

Hvad er fordelene ved en DGNB-certificering?

Med en DGNB-certificering bliver bæredygtighedsbegrebet koblet til håndgribelige og handlingsorienterede parametre, som gør det muligt at verificere og benchmarke bygningens bæredygtighed. Blandt andre fordele kan nævnes:

En bedre byggeproces
Med en DGNB-certificering skal bygherren tage stilling til en række faktorer tidligt i byggeprocessen. Det er med til at skabe overblik og systematik i byggeprocessen og øger derfor chancerne for at få et byggeri færdigt til tiden og uden fejl og mangler.

Færre misforståelser og fejl
Med DGNB har investorer og bygherrer et værktøj til at kommunikere deres krav og ønsker til byggeriet videre til de udførende parter. Erfaringen viser, at den klare kommunikation med DGNB fører til færre fejl og misforståelser og gør det nemmere at håndtere de udfordringer, der opstår undervejs i processen.

Troværdighed
En DGNB-certificering er et troværdigt udgangspunkt for at formidle værdierne af det bæredygtige byggeri og en garanti for, at byggeriet rent faktisk lever op til standarderne.

Dokumenteret bæredygtighed
Med DGNB vurderes en bygning ud fra entydige og målbare standarder, som gør det muligt på et fair og fælles grundlag at sammenligne bygningers performance i bæredygtighed. En DGNB-certificering kan derfor også bruges i en aktiv CSR-politik.

Øget interesse for bæredygtige bygninger

I disse dage ser man en øget bevidsthed om, at byggesektoren repræsenterer et kæmpe ressourceforbrug. Initiativer som FN’s 17 Verdensmål, investorernes ESG-rapportering og interesse for cirkulær økonomi, har derfor fået flere og flere bygherrer til at rette deres fokus på bæredygtighed i byggeriet.”Mere fokus på bæredygtighed og vished om, at 50% af den samlede miljøbelastning består i selve opførelsen af en bygning, betyder, at vi hos Green Building Council Denmark oplever, at et stigende antal bygherrer søger inspiration i forhold til, hvordan de kan stille flere konkrete og dokumenterede krav til bæredygtighed i deres bygninger”, fortsætter Mette Qvist, direktør hos Green Building Council Denmark.

Få rådgivning om DGNB

Hos Viegand Maagøe har vi DGNB-konsulenter, der kan hjælpe med den del af certificeringsprocessen, som I har behov for – uanset om det er:

• gennemførelse af hele processen fra start til slut
• udarbejdelse af levetidsomkostningsanalyse (LCC) og livscyklusvurdering (LCA) samt de koncepter, der skal bruges som dokumentation
• hjælp til at finde den nødvendige dokumentation frem, som andre skal bruge til at gennemføre processen.

Vi sørger for, at arbejdet med DGNB bliver så forståeligt og håndgribeligt som muligt, så I kommer trygt og oplyst gennem hele processen.