Ha' en holdning til madspild - det har vi
I forbindelse med lanceringen af vores video om madspild, fortæller Anders Aagaard fra Madklubben og Ronny Saul fra Jespers Torvekøkken i et interview til Børsen Bæredygtig, hvor stort et problem madspild er i restaurations- og cateringbranchen, og hvordan de arbejder med at reducere det i deres virksomheder.
Som en del af deres deltagelse i projektet "Verdensmål i Værdikæden", arbejder Jespers Torvekøkken og REGA-virksomhed, Madklubben, sammen med 75 andre aktører på at finde løsninger på nogle af restaurations- og cateringbranchens bæredygtighedsudfordringer. Målet er at reducere madspild og sænke produktionsaftrykket for hele værdikæden.
I 2016 begyndte de hos Jespers Torvekøkken at arbejde struktureret med FN's Verdensmål for at bekæmpe deres madspild. Ved f.eks. at give kunderne mulighed for at vælge mindre skåle til deres salatbar har de over tre år skåret 700.000 kr. af råvareomkostningerne og ifølge adm. direktør Ronny Saul er besparelsespotentialet meget større på op mod 6 mio. kr. årligt ved at begrænse sit madspild.
Hos restaurantkoncernen, Madklubben, gjorde det øgede fokus på madspild, at de efter en 14 dage testperiode på en enkelt restaurant reducerede mængden af mad, de smed i skraldespanden med hele 1/3, hvilket giver 200.000 kr. i besvarelse på ét år på én restaurant. Ifølge stifter af Madklubben, Anders Aagard, giver det øgede fokus desuden mulighed for at tænke anderledes, når der skal planlægges menuer.
Projektet "Verdensmål i værdikæden" drives af Global Compact Network Denmark og Danmarks Restauranter og Cafeer (herunder REGA) og er finansieret af Industriens Fond.
Læs hele artiklen hos Børsen Bæredygtig HER eller se videoen med restauratørerne nedenfor.