Hvordan forener vi vækst og bæredygtighed i en fremtid, der kalder på forandring?

Klimaforandring – ”det er den største globale udfordring vi har, når vi ser på fremtiden”. Det var budskabet fra Danmarks Statsminister, Lars Løkke, i hans tale den 17. august. Vi er gået fra "nice-to-do" til must-do...og markedet efterspørger fornyelse

Klimaforandring – ”det er den største globale udfordring vi har, når vi ser på fremtiden”. Det var budskabet fra Danmarks Statsminister, Lars Løkke, i hans tale den 17. august 2018 (gengivet i Debatten på DR2 den 24. august). Det er et budskab, der er til at forstå – og vi har alle følt og mærket det i her i sommeren 2018.

Ser vi rundt i verden kommer det til udtryk gennem usædvanlige vejrfænomener, som på kort sigt kan virke meget uskyldige men tanken om, hvad der venter, er uudholdelig. Netop derfor ved vi alle også godt, at nu er det nu, vi skal handle! Vi skal gøre noget – og det ‘noget’ – skal gøre en forskel. Det store spørgsmål er bare, om vi er klar til at gøre nok. Diskussionen fra ‘Debatten’ på DR2 den 24. august, var bestemt interessant, og på mange måder vidner den om, at klimaproblemerne og debatten, der følger, ikke er enkle.

Men det faktum, at vi alle forstår, at vi er i samme båd, er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Når man tænker på, hvor vi var for blot få år siden, eller hvor vi var i 60érne og 70érne, hvor det var ”hippierne” (de bevidste), som tog kampen op med virksomhederne, så er tendensen en helt anden i dag!

De grønne virksomheder ved det
Hos Ikea udtrykker man det som, ”we have gone from nice to do – to must do” (Se evt. TED Talk med IKEA´s sustainability chef Steve Howard for inspiration her.) Virksomhederne har forstået, at de er en af de væsentligste spillere i forhold til at ændre udviklingen og skabe en bæredygtig økonomi. Tendensen er tydelig – flere og flere virksomheder handler. Tænk på den rejse, som DONG har været på fra ”sort virksomhed” til ”grøn virksomhed”. De har set mulighederne! Men det er også muligheder virksomhederne skal se efter, hvis vi skal skabe et samfund, hvor vi bringer fremskridt til næste generation.

Vi skal som virksomhed prøve at efterleve devisen: ‘Vækst med omtanke!’ Og måske er det slet ikke nok – måske skal vi her hos os i Circular by Innovation Lab også ændre dette til: ‘Vækst for overlevelse!’ Motiverende kan man ikke ligefrem kalde det, og vi tror stadig på, at viljen til at ville innovere med det mål at gøre en forskel for både People – Planet – Profit, er den rigtige vej frem.   

Download e-mag her

Teknologien giver mulighed for grønne tiltag
Men ordet innovation er helt essentielt for, at vi skal kunne ændre retning, og brug af digitale teknologier kan netop gøre det muligt. Tænk blot på digitale platforme, som kan og gør det muligt at tilbyde services, hvor vi kan udnytte transportmidler og fysiske produkter på en helt ny og langt mere ressourceeffektiv måde.

Jeg læste for nyligt et meget interessant interview med den amerikanske kvindelige iværksætter Robin Chase, som bl.a. har skabt delebil-ordningen Zipcar,  Drivy, GoLoco, Veniam og hendes vision er ”The future of Mobility Will Be Multi-Modal, Shared & Zero Emission”. Hun siger bl.a., at vi kan se slutningen på ”private-ownerships of cars”. Det skyldes flere ting: der findes allerede delebil-platforme, flere og flere flytter sammen i byerne, og der kommer snart selvkørende biler, som kan samle op og hente os, uanset hvor vi har behov for det. Vi kommer til at se et helt nyt offentligt transportsystem (i artiklen er det nævnt som F.A.V.E.S – Fleets of Autonomous Vehicles that are Electric and Shared”). Her vil vi kunne udnytte transportmidler optimalt og reducere ressourceforbruget. Bemærk at i dag vurderes det, at en bil står stille ca. 93% af tiden, og på den måde kan vi med F.A.V.E.S. bidrage til kravet om 0-udledning af Co2. Det er Robin Chase´s vision, og en vision, som hun selv er godt på vej med at gøre til virkelighed. (Læs evt. hendes bog ‘Peers Inc.’)

Fotocredit: DTU; Autonomous Mobility. www.amobility.dk

Bæredygtighed – i høj kurs hos danske virksomheder og forbrugere
Vi ser, at det lige nu er de store virksomheder, som er med til at sætte dagsordenen – hver især, men også ved at stå sammen. Vestas, Grundfos, Rockwool sammen med IDA og Concito er netop gået sammen om initiativet ”Danmark som grøn vindernation” i et opråb til politikerne om at tage ansvar for en (dansk) grøn omstilling – lige nu! (Regeringen har, som jeg skriver denne blog, udgivet deres Strategi for Cirkulær Økonomi, så der sker altså noget).

En analyse af Miljøstyrelsen foretaget af Epinion viser, at forbrugerne er klar i deres tale og ønsker flere produkter med en grøn profil. Næsten 50% af alle danskere overvejer produktets miljøprofil, før de foretager deres valg.

Andre analyser viser samme tendens:

  • 74% bekymrer sig om ophobning af plast i naturen (Analyse af Landbrug og Fødevarer)
  •  73% er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. (CONCITO)
  • Pris, mærkning af produkter og manglende viden er de parametre, som forbrugerne først nævner som barrierer for at købe mere bæredygtigt (Analyse Landbrug og Fødevarer

Vi ser et marked, hvor både forbrugere og mange indkøbere i de store virksomheder er klar til nye miljørigtige produkter, genbrug, og deleordninger.

For virksomhederne er der mulighed for at tænke bæredygtighed og vækst sammen – det kan godt forenes!

Det er ikke business as usual, men nytænkning og vilje skal være drivkraften for at gøre en forskel. Når man som virksomhed først igangsætter den proces, så ser vi også, en organisation, som helt naturligt drives mod et fælles mål om, at ville gøre en forskel.

CSR er for mange starten på en rejse, hvor man som virksomhed erkender, at man har et medansvar for det samfund, man er en del af og på mange måder har skabt – på godt og ondt. Men CSR er kun overliggeren for bæredygtighed. Vi står nu over for at skulle redefinere måden, hvorpå vi skaber forretning. Nu er tiden til at reformulere de eksisterende lineære forretningsmodeller, hvor vi producerer, forbruger og smider væk.

De Cirkulære økonomiske forretningsmodeller sætter netop fokus på at ressourcer er knappe, og at vi skal reducere forbruget – både ved at genbruge materialer, men også ved at nedsætte produktionen af fysiske produkter. Nye forretningsmodeller som ”dele” og køb på abonnement også i B2B markedet, er essentielle for at skabe Vækst med Omtanke! #vækstmedomtanke

Vækst og bæredygtighed kan forenes og potentialet er enormt men det kræver vilje til forandring og nytænkning!

E-magasin VÆKST MED OMTANKE – gratis download
Har du lyst til at følge med i, hvordan man skaber Vækst med omtanke, og hvordan markedet udvikler sig, så kan du downloade det første e-magasin, ‘Vækst med omtanke #1 –  Den Bevidste Forbruger’. Her har vi sat fokus på forbrugerne, samt det skred der er sket i deres holdninger i forhold til bæredygtighed. Se evt. også vores 3 trins-model til, hvordan man kommer igang med Grøn Omstilling.

Download her.

Næste magasin Vækst med Omtanke #2 er snart på trapperne. Her har vi sat fokus på, hvordan Indkøberne i de fremsynede virksomheder med deres krav om bæredygtige løsninger, kan være med til at accelerere den grønne omstilling.

19.09.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Ny analyse – Den Bæredygtige Forbruger, nu og i fremtiden!

20.06.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Goodbye junkfood! Hello to sustainable diets! Tiden er til Food Innovation

09.05.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Circular Material Update #2: Når design bliver cirkulært

30.04.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Spiselige vandflasker til London Marathon minimerer plastforbrug

10.04.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Nudging - hvad for noget? Og kan det hjælpe os alle til en mere bæredygtig adfærd på kontoret?

28.03.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Circular Material Update #1 // En grønnere fashion