02.12.2015 | Kommunikation
Indstil kandidater til fynsk bæredygtighedspris
Frem til den 18. december kan man indstille kandidater til Odense Bæredygtighedspris. Prisen har til formål at skabe øget opmærksomhed om bæredygtighed i den fynske hovedstad.
Odense Bæredygtighedspris 2014 gik til BioTrans Nordic som en anerkendelse af virksomhedens arbejde med bæredygtig udnyttelse af madaffald fra køkkener hvor arbejdsmiljø, hygiejne, ressourceudnyttelse, grøn energi, sparet CO2 og god økonomi er i højsædet. Foto: Odense Bæredygtighedsråd
I Odense vil man gerne have bæredygtighed højere op på dagsordenen blandt regionens virksomheder, og derfor har man siden 2011 uddelt Odense Bæredygtighedspris. Med den vil søger man at skabe øget opmærksomhed om bæredygtighed i Odense herunder at opfordre forskellige aktører i byen til at starte bæredygtige initiativer - eller gøre eksisterende initiativer mere bæredygtige, som det hedder.
Frem til den 18. december kan der indstilles kandidater til prisen, der bliver uddelt ved et arrangement d. 3. marts 2016. Det er dog ikke hvem som helst, der kan nominere, men kun lokale virksomheder, organisationer, personer eller initiativer. Det er muligt at indstille både sig selv eller andre kandidater.
Læs også: Her er vinderne af CSR Awards 2015
Odense Bæredygtighedspris bliver uddelt af Odense Bæredygtighedsråd til et bæredygtigt initiativ, der er gennemtænkt i forhold til både sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Det kan være initiativer, hvor sundhed, ligestilling, frivilligt arbejde eller andre sociale emner er på dagsordenen, hvor den økonomiske profil er sund og langsigtet, eller hvor miljøet bliver indtænkt, fx i forhold til at nedbringe CO2-udledning eller ressourceforbrug. Det optimale projekt omfavner selvfølgelig alle tre aspekter.
Se mere i flyeren her, hvor du også kan hente indstillingsskemaet.
-AK
Strategi & ledelse

Første grafiske bureau certificeret efter FN’s verdensmål
Design- og kommunikationsvirksomheden Phoenix Design Aid er som den første af sin slags nogensinde blevet certificeret efter FN’s verdensmål. Det er norske DNV GL, som arbejder for at beskytte liv, ejendom og miljø, der står bag.
Klima, miljø og energi

Californien vinker farvel til diesellastbilen
Fra 2024 skal fabrikanter af lastbiler og varevogne i Californien begynde omstillingen væk fra diesel og over til elektriske nuludledningskøretøjer. Reglen er den første af sin slags i verden, og EU bør gå i samme retning, mener NGO’en Transport & Environment.
Strategi & ledelse

Flere C25-virksomheder tager verdensmålene til sig
Kun én af virksomhederne i det toneangivende C25-indeks nævner ikke specifikke verdensmål i deres rapportering, mens 16 af dem anvender delmål og knap halvdelen væsentlighedsvurderer deres indsats. Det viser friske tal fra Carve Consulting.
Klima, miljø og energi

Nyt forskningscenter skal mindske skibsfartens CO2-udslip
Med 400 mio. kr. i ryggen fra A.P. Møller Fonden skal Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping sætte skub i udviklingen af energiformer og teknologier, der effektivt kan formindske CO2-udslippet fra skibsfarten.
Strategi & ledelse

Nye anbefalinger for god selskabsledelse sendt i høring
Et sæt reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse er netop blevet sendt i høring af Komitéen for god Selskabsledelse. Anbefalingerne fokuserer bl.a. på den enkelte virksomheds ansvar for samfundet med begreber som bæredygtighed og purpose i spil.
Strategi & ledelse

19 topchefer underskriver diversitetsløfte
Nordiske topfolk fra virksomheder som Mærsk, Coloplast, Vestas, Microsoft og KPMG har skrevet under på et CEO-løfte, der skal løfte niveauet for ligestilling, diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv. ”Det er need to have nu”, lyder det fra kvinden bag, Tine Willumsen fra The Diversity Council.