Investorer bør vende blikket mod klimatilpasning

Der ikke kun behov for investeringer i vindmøller, solenergi og elbiler. Hvis investeringer skal være bæredygtige, er der behov for at investorer i højere grad vender blikket mod klimatilpasning.

Af Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp

I slutningen af januar måned blev det internationale topmøde Climate Adapdation Summit afholdt.  Det allervigtigste budskab vi står tilbage med fra verdens ledere, er behovet for finansiering af klimatilpasning til verdens fattigste lande. Det er solidarisk, men også det eneste økonomisk fornuftige. Anbefalingerne kommer fra tidligere og nuværende generalsekretærer fra FN, statsledere fra en lang række lande og erhvervsfolk som Bill Gates.

Til topmødet om klimatilpasning hørte vi blandt andet fra John Kerry, der nyligt er udpeget som USA's særlige udsending for klima, og som undskyldte for USA's fravær i den internationale klimahandling. Dermed fulgte også en lovning om både flere offentlige og private investeringer i klimatilpasning til verdens fattigste lande. Kerry appellerede til erkendelsen af, at de fattigste lande lider de største økonomiske tab som følge af klimaforandringerne, men i sidste ende betaler vi alle prisen.

Sidste år brugte USA nemlig 55 milliarder dollars på oprydningen efter bare en enkelt orkan. Men som Kerry påpeger, er det langt billigere at forebygge eller minimere omfanget af naturkatastrofer, hvis hyppige forekomster desværre er en del af klimaforandringernes konsekvenser.

Se også: Træer giver skolebørn vigtig skygge og mad

Investeringer med langsigtede perspektiver

Det var også budskabet da Den globale kommission for klimatilpasning i 2019 lancerede rapporten ”Adapt Now”. Den viser, at klimatilpasning ikke alene er en nødvendighed i solidaritet med mest de sårbare lande, men også er en god investering. Rapporten viser at investeringer i øget robusthed faktisk har afkastforhold fra 2:1 til 10:1. Det gælder f.eks. udbygning af vejrvarslingssystemer, opbygning af robuste vandresourcesystemer og beskyttelse af træer. Sænker man risikoen for oversvømmelse skaber man bedre sikkerhed og dermed mere levedygtige investeringer.

En bæredygtig investeringsstrategi bør derfor inkorporere klimatilpasning for ikke at underminere andre investeringer. Det risikerer man nemlig hvis millioner af levebrød går tabt og naturressourcerne forringes, og man kan ende med at skulle operere i ekstremt ustabile miljøer. Det er derfor i investorernes egeninteresse at vende blikket mod klimatilpasning. Den stigende opmærksomhed på behovet for tilpasning åbner også for investeringsmuligheder med store udviklingseffekter for lokalsamfund og miljøet.

Se også: Vi løser kun klimakrisen ved at reducere vores CO2-udledninger

En bæredygtig forretningsmodel i Kenya

Den langsigtede udvikling med at tilpasse blandt andet landbrug og fødevareproduktionen til at modstå klimaforandringerne i udviklingslandene er afgørende.

Et konkret eksempel på et klimatilpasningsprojekt, som også giver mening for investorer, er et partnerskab i Kenya mellem Folkekirkens Nødhjælp, den danske virksomhed Ingemann og en lokal mikrofinans-institution.

Projektet støtter klimavenlige landbrug og dyrkningen af chiafrø og grøntsager. Det er støttet af Udenrigsministeriet og har en målsætning om at øge 3000 småbønders klimatilpasning og produktion ved hjælp af investeringskapital og digitale redskaber.

Det er den slags klimatilpassede løsninger, der kombinerer investeringer, en bæredygtig forretningsmodel og lokal udvikling, vi skal bygge videre på for at sikre, at investorernes milliarder skaber en positiv forandring og bæredygtig udvikling.  

Se en videopræsentation af klimatilpasningsprojektet her.

20.12.2024Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Når handel skaber forandring

19.12.2024Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Solvogne skal hjælpe ukrainske familier med bæredygtig energi og vand

12.03.2024Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Millioner i mønter: Salling Group håndterede danskernes donationer til mennesker i nød

22.11.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Folkekirkens Nødhjælp tændte 10.000 lys for fred i verden

Chokoladesalg i Wefood støtter unge mødre på flugt i Uganda

02.06.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

31.03.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Global klimatilpasning: Behov for en holdindsats