KLIMA REDDES MED ANDET END VINDMØLLER
Med 3 pct. bedre ressourceeffektivitet kan EU spare 25 pct. CO2. Alligevel handler klima mest om vindmøller. En fatal fejl, mener Dansk Affaldsforenings direktør forud for klimadebat i Folketinget. Cirkulær økonomi, genbrug og reparation bør fylde meget mere, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen.
I dag skal Folketinget drøfte regeringens klimapolitiske redegørelse. Her henvises der troligt til energiaftalen og klima- og luftudspillet. Men ikke et eneste suk om cirkulær økonomi. Klimaministeren mener øjensynligt ikke, at cirkulær økonomi har noget med klima og CO2 at gøre. Han tager inderligt fejl.
Cirkulær økonomi har alt med klima at gøre. Og vi skal væk fra den vildfarelse, at klima næsten kun handler om vindmøller og vedvarende energi. For klimaet redder vi kun, hvis vi også får nedsat vores forbrug af materialer markant – ved at genbruge, reparere og dele.
MERE GENBRUG – BEDRE KLIMA: 12 FORSLAG FRA AFFALDSSEKTOREN
Der er klimagevinster at hente under hele affaldets vej, og derfor knytter forslagene sig til alt fra produktion, genbrug, reparation og affaldssortering, til genanvendelse, energiudnyttelse og deponi.
Produktion og forbrug
- Plastproducenter ind i CO2-kvotesektoren sikrer klimagevinster.
- Ja tak til reklamer – tilvalgsordning kan nedbringe mængderne af papiraffald.
Genbrug og reparation
- Lavere moms på reparationer.
- Forlænget reklamationsret for husholdningsprodukter.
- Genbrug af byggematerialer fra genbrugspladser.
Indsamling og sortering
- Bæredygtig affaldsindsamling og -transport.
- Vedvarende energi på genbrugspladser og lukkede deponier.
Genanvendelse
- Grønnere emballager via moderne afgifter.
- Iblandingskrav styrker markedet for genanvendt plastik og reducerer CO2-udledningen.
Affaldsenergi
- Bedre udnyttelse af træ fra have-parkaffald.
- Hjemtag klimagevinst ved energiudnyttelse af eget affaldstræ.
Deponi
- Biocover-eksport kan sikre CO2-reduktioner – ude og hjemme.
CIRKULÆR ØKONOMI BATTER FOR KLIMAET
Er man i tvivl, skal man læse den finske tænketank Sitras rapport om ”The circular economy. A powerful force for climate mitigation”. Heri fastslår de, at vi har 800 Gt CO2 tilbage i dette århundrede. Men fortsætter vi som nu, vil udledningerne fra produktion af materialer alene løbe op i mere end 900 Gt CO2. Med mere vedvarende energi kan vi bringe aftrykket fra materialer ned til ca. 650 Gt CO2, men det efterlader dermed kun 150 Gt til resten. Vedvarende energi løser altså ikke hele vores problem. Konklusion? Vi skal reducere mængden af materialer, vi forbruger, hvis vi vil dæmme op for klimaforandringerne. Uden cirkulær økonomi lykkes vi i hvert fald slet ikke med Paris-aftalen.
Det kræver et nyt politisk mindset, hvor vi er mindst lige så optagede af cirkulær økonomi som af vindmøller. Fordi cirkulær økonomi batter. Med 3 pct. bedre ressourceeffektivitet vurderes EU fx at kunne spare 25 pct. CO2. Men også fordi Danmark som et velstående land har verdens femte højeste materialeaftryk. Det taler i sig selv for at accelerere omstillingen til ressourceeffektiv cirkulær økonomi.
FRA ENERGIEFFEKTIVITET TIL MATERIALEEFFEKTIVITET
Alligevel har klimadebatten hos os alt for længe næsten handlet allermest om energiomstilling og -effektivitet. Fremover skal vi i langt højere grad dyrke materialeeffektivitet. De materialer, vi bruger til at producere og forbruge varer, skal vi ganske enkelt bruge langt mere effektivt. Tag fx biler. Ved at dele biler kan man ifølge Sitra nøjes med 25 pct. færre materialer, fordi færre biler er nødvendige. Plast er en anden kæmpe udfordring. Globalt ligger genanvendelsen på 10 pct. af det samlede marked. I den cirkulære økonomi skal vi gøre den slags langt bedre.
Danmark er en af verdens bedste lande til vedvarende energi. En flot førerposition vi skal kæmpe for at bevare. Næste ambition bør være at blive blandt verdens bedste til materialeeffektivitet.
TÆNK KLIMA IND I DESIGNFASEN
Med nye ambitiøse EU-mål for genanvendelse af vores affald er udviklingen for længst skudt i gang. Vi ser allerede nu ud til at komme i mål med ambitionen om 50 pct. genanvendelse af de syv fokusfraktioner i husholdningsaffaldets i 2022. Den næste udfordring bliver 65 pct. genanvendelse af husholdningsaffaldet og 55 pct. af plastaffaldet i 2035.
Skal vi lykkes med disse, skal vi i affaldssektoren gøre langt mere. De mange fraktioner vi får ind, skal vi fx arbejde mere med andre om at finde afsætning for. Vi finder nemlig ikke løsningerne alene. De kræver samarbejde i værdikæder. De kræver også en tidlig indsats. For 80 pct. af produkters klimapåvirkning bestemmes allerede i designfasen. Her gælder det for regeringen ikke mindst om at presse på, så EU får speedet gevaldigt op med at sætte cirkulære ecodesign-produktstandarder.
CIRKULÆR ØKONOMI ER MERE END BLOT BEDRE KONKURRENCEEVNE
Regeringen har fået øje på cirkulær økonomi og fremlagde sidste år sin plan. Den rummer mange udmærkede tiltag, men også få hårde forpligtende tiltag. Måske fordi regeringen ikke helt har indset, at cirkulær økonomi ikke ”bare” er nøglen til en bedre konkurrenceevne for vores virksomheder. Den er nøglen til klimaet, vores fremtid.
Helt ligesom vindmøllerne.