Klimatilpasning skal prioriteres for at redde liv og stoppe konflikter
En ny rapport fra FNs klimapanel, IPCC, viser i dag, at der er brug for handling nu, hvis fattige og sårbare lande ikke skal trues af klimaforandringerne.
Rapporten fortæller om de massive og vidtrækkende konsekvenser, det har for verden, hvis ikke den globale temperaturstigning begrænses til 1,5 grader.
”Der er behov for, at klimatilpasning i fattige lande bliver en prioritering på den politiske dagsorden og bliver styrket i den internationale klimafinansiering, så verdens fattigste lande også kan få den nødvendige tilpasning for at modstå de uundgåelige konsekvenser”, fortæller Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.
Og det er nogle store konsekvenser som klimaforandringerne kan få i fremtiden, hvis der ikke bliver gjort noget nu.
”De fattigste lande har brug for hjælp til at tilpasse sig klimaforandringernes effekt. Ellers risikerer vi at se store humanitære katastrofer i de kommende år, med konflikter og migration som følge”, forklarer Birgitte Qvist-Sørensen.
Se også: Birgitte Qvist-Sørensen fortæller om sin bekymring for fremtiden
Kunstige søer redder liv
Et eksempel på en konkret klimatilpasning, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med, er opsamling af regnvand i store kunstige søer, fortæller Birgitte Qvist-Sørensen:
”For to uger siden, besøgte jeg et af vores klimatilpasnings-projekter i Zimbabwe. Her betyder det forskellen på liv og død, om de er forberedte på klimaforandringerne. Det havde ikke regnet siden februar, men alligevel gjorde den kunstige sø dem i stand vande deres marker og give deres kvæg noget at drikke. Vandet hjælper i kampen for mad og til at give dem en bæredygtig tilværelse i deres eget land”.
EU skal bruge flere penge på klimatilpasning
Det er afgørende, at klimafinansiering bliver prioriteret højere nu og der kommer flere penge til blandt andet klimatilpasning i verdens fattigste lande. Klimaforandringerne sker allerede over hele verden og det er dermed en nødvendig investering i vores alles fremtid.
Hvis ulandene skal have mulighed for at handle, har de også brug for penge. Det er derfor afgørende, at rige lande viser vilje til at hjælpe økonomisk.
Tidligere i år offentliggjorde Folkekirkens Nødhjælps europæiske netværk, ACT Alliance EU, en rapport, der viser, at EU kun giver 30 procent af sin klimastøtte til tilpasning.
Dette er langt fra nok til at kunne afhjælpe det stadig voksende behov for klimatilpasning i verdens fattigste lande.
”Der er mange udfordringer, men heldigvis er der også mange løsninger. Vi, i de rige lande, kender allerede mange måder at tilpasse os oversvømmelser, tørke og uvejr på. Vi er nødt til at dele vores viden, og hjælpe ulandene, så fattige mennesker ikke mister hus og hjem når katastroferne rammer,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
