09.06.2015  |  Kommunikation

Middelfart Sparekasse sikrer stor sum til Mødrehjælpen

Med Middelfart Sparekasses MS Fokuskonto har kunderne sikret Mødrehjælpen en donation på 129.000 kr. Pengene skal gå til rådgivning og hjælp til udsatte børnefamilier.

Middelfart Sparekasse har haft succes med en velgørenhedskonto, hvor kunderne får en fordelagtig rente og samtidig kan hjælpe mødre i nød. Sparekassen donerer nemlig én procent af indestående på den slags konti til godtgørende formål, og for 2014 og 2015 er det nu blevet til 129.000 kr.

Læs også: Madmarked giver overskudsmad til udsatte

Banken er tilfreds med resultatet, som nu skal fordeles til familier, forklarer underdirektør i Middelfart Sparekasse Rikke Dreising.

”I Middelfart Sparekasse er vi utrolig glade for den store interesse, vi mærker for vores MS Fokuskonto. Det er fantastisk at tænke på, at vi sammen med vores kunder er med til at gøre en konkret forskel for sårbare familier i Danmark”, siger hun.

Læs også: Stadig flere CSR-partnerskaber mellem NGO’er og virksomheder

Pengene går til Mødrehjælpens rådgivning, hvor gravide og børnefamilier i sårbare situationer kan få hjælp. Og med donationen rækker pengene langt.

”Pengene vil blive brugt på at hjælpe flere gravide og børnefamilier i sårbare situationer. Vi hjælper bl.a. gennem den landsdækkende telefon- og chatrådgivning. Og bor man tæt på et af Mødrehjælpens fire rådgivningshuse, har man også mulighed for at modtage personlig rådgivning”, siger kommunikationschef i Mødrehjælpen Heidi Lausen Purup.

-JPN

Mere fra Joacim

Joacim Præst Nielsen

Redaktionsassistent

Uddannelse: Journalist ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole 2011-2015 og Institut Hautes Études de Communication Sociale i Bruxelles. Kandidatstuderende ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Udlært som journalist ved Udenrigsministeriets Presseenhed, Dagbladet Børsen. Fokusområder: Internationale relationer, EU, erhvervsjournalistik og virksomheder i hans arbejds- og studi…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere