05.04.2017 | Klima, miljø og energi
Ny undersøgelse: Stigende efterspørgsel på certificeret træ
Ifølge en undersøgelse foretaget af Green Building Council Denmark er der masser af udvikling i det certificerede træ-marked – og det er en god forretning for håndværkere.
Efterspørgslen på træ og træmaterialer, der opfylder FSC®-mærkningsordningen er markant stigende, viser ny undersøgelse. Arkivfoto.
I 2016 forventede 80 procent af de adspurgte virksomheder og organisationer i en undersøgelse fra Green Building Council Denmark en voksende efterspørgsel på bæredygtige byggeløsninger.
Denne tendens kan bl.a. ses i efterspørgslen på træ og træmaterialer, der opfylder FSC-mærkningsordningen.
Læs også: Cirkulært byggeri undervejs hos Lejerbo
Udviklingen i den stigende efterspørgsel ses bl.a. på baggrund af, at alle byggeprojekter for statslige institutioner siden 2016 har skullet benytte dokumentérbart bæredygtigt træ, hvor man i flere danske kommuner og regioner stiller samme krav.
Skal entreprenører og håndværkere leve op til disse krav, kan de f.eks. vælge at benytte FSC-certificeret træ til deres projekter. Det samme gælder, hvis en bygherre ønsker, at projektet skal leve op til kriterier fra DGNB, Svanemærket, LEED eller BREEAM.
Certificeret træ som 'standardvare'
”DGNB-certificeringens fokus på certificeret træ har helt konkret medført, at certificeret træ i dag nærmest er en ’standardvare’. I DGNB-kriterierne fremhæves og prioriteres brugen af bæredygtige byggematerialer, herunder bæredygtigt træ og træmaterialer. FSC-certificeret træ er i denne sammenhæng en forsikring og garanti for, at det netop er bæredygtige materialer, der anvendes”, siger Mette Qvist, der er CEO for Green Building Council Denmark, der i Danmark står bag DGNB-certifiseringsordningen.
Hos byggemarkedskæden Stark kan man også genkende den voksende efterspørgsel på bæredygtigt træ. Siden 2008 har samtlige af selskabets forretninger været certificerede i både FSC- og PEFC-ordningerne.
Læs også: Danmark er verdens fjerde mest bæredygtige land
”Der er masser af forretningsmuligheder i bæredygtigt byggeri for håndværkeren. Men det er også afgørende, at valget af de rette materialer og indfrielsen af dokumentationskravene ikke bliver unødigt tidskrævende”, siger Kristian H. Fribo, der samtidig beretter om, at certificeringer også gør det lettere for håndværkeren at dokumentere materialets bæredygitghed over for en bygherre via følgesedler og fakturaer.
- EL
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Hvad kaffegrums dog kan bruges til!
Har du set mine veganske sneakers af kaffegrums? Det spørgsmål kan man faktisk stille nu pga. to dele innovation og en del gode alliancer.
Kommunikation

Aarhusiansk Kvickly bliver til klimalaboratorium
Coop har udvalgt en Kvickly i Aarhus som testlaboratorium for klimavarer og klimatiltag.
Menneskerettigheder

Bedre praksis ved minedrift eller langsommere grøn omstilling
Den grønne omstilling kan blive sat ned i tempo, hvis ikke virksomheder inden for minedrift ændrer praksis på miljø- og menneskerettigheder.
Samfund

Ny kortlægning: Over halvdelen af de videregående uddannelser giver nu kompetencer inden for grøn omstilling
For første gang er det kortlagt, hvilke videregående uddannelser som giver kompetencer med relevans for den grønne omstilling. Tallene viser, at 65 procent af landets videregående uddannelsesudbud nu arbejder aktivt med grøn omstilling i uddannelsen.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal vise vej mod Power-to-X i hovedstadsområdet
Region Hovedstaden er gået sammen med Aalborg Universitet og tænketanken Grøn Energi om at få kortlagt muligheder og grundlag for at placere et eller flere Power-to-X anlæg i hovedstadsområdet – og udnytte overskudsvarmen til fjernvarme.
Samfund

Gode takter i grønne investeringer på statens vegne
Udsigten fra Danmarks Grønne Investeringsfond er god: 2021 bød på rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion i deres investeringer.