07.10.2015 | Menneskerettigheder
Nyt værktøj kan styre risiko for tvangsarbejde
Tvangsarbejde er et globalt fænomen i vækst. Socialministeriets Center Mod Menneskehandel lancerede ved CSR Awards et nyt onlineværktøj som kan hjælpe virksomheder til at forstå og arbejde med emnet.
Hvis man skal tro på det seneste Global Slavery Index, så er der i dag over 35 millioner mennesker som lever under slavelignende forhold. Hovedparten af dem befinder sig i Afrika og Asien, men med stadigt mere internationale forsyningskæder og arbejdsmarkeder rykker risikoen for tvangsarbejde tættere på danske virksomheder og forbrugere
Under CSR Awards i Vejle 7. oktober 2015 fortalte David Camp fra den britiske organisation Stronger Together, at mange virksomheder ikke altid kan se, at det er et fænomen der har med dem at gøre.
"Men det er fordi det foregår i det skjulte, det bliver stadig mere udbredt. Og det er vores erfaring, at man i fællesskab kan gøre noget ved det," sagde han.
Også i Center Mod Menneskehandel i Socialstyrelsen, mærker man at det kan være svært at få hånd om problemet.
"Det er et nyt emne for mange virksomheder og vi laver meget oplysningsarbejde. Vores nye site fokuserer derfor på oplysning og risikostyring," sagde Anders Lisborg fra Socialstyrelsen.
På www.virk.cmm.dk kan man således lære mere om emnet og teste sin virksomhed i forhold til tvangsarbejde. Man kan også se historier om både personer, der har været udsat for tvangsarbejde, og virksomheder der har været ramt af det.
Blandt andet Steen Gede, direktør i Forenede Service. Han kan fortælle, hvor meget det har kostet hans virksomhed at blive associeret med tvangsarbejde. Bare hvis man har brug for at blive overbevist.
Supply chain

Hvad kaffegrums dog kan bruges til!
Har du set mine veganske sneakers af kaffegrums? Det spørgsmål kan man faktisk stille nu pga. to dele innovation og en del gode alliancer.
Kommunikation

Aarhusiansk Kvickly bliver til klimalaboratorium
Coop har udvalgt en Kvickly i Aarhus som testlaboratorium for klimavarer og klimatiltag.
Menneskerettigheder

Bedre praksis ved minedrift eller langsommere grøn omstilling
Den grønne omstilling kan blive sat ned i tempo, hvis ikke virksomheder inden for minedrift ændrer praksis på miljø- og menneskerettigheder.
Samfund

Gode takter i grønne investeringer på statens vegne
Udsigten fra Danmarks Grønne Investeringsfond er god: 2021 bød på rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion i deres investeringer.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal vise vej mod Power-to-X i hovedstadsområdet
Region Hovedstaden er gået sammen med Aalborg Universitet og tænketanken Grøn Energi om at få kortlagt muligheder og grundlag for at placere et eller flere Power-to-X anlæg i hovedstadsområdet – og udnytte overskudsvarmen til fjernvarme.
Strategi & ledelse

Salling Groups milliardinvestering skærer en tredjedel af CO2-udledning
Milliard-investeringen i grøn omstilling, der blev meldt ud tidligere på året, skærer en markant andel af udledningerne fra egen drift i koncernen. Men den helt store opgave er reduktioner hos leverandører.