Naturfrisk Group kan se at Cola-boykot rammer B2B-markedet senere: Restauranter og caféer ser mod alternativer

Den seneste tids forbrugerpres på de store internationale sodavandsproducenter har fået mange virksomheder til at revurdere deres produktudvalg. Flere restauratører fortæller, at deres kunder efterspørger alternativer til de klassiske colaer. Det har fået aktører i B2B-markedet til at se mod lokale og økologiske producenter som Naturfrisk.

Foto: Naturfrisk

04.04.2025

CSR.dk

De seneste måneders stigende forbrugerboykot af amerikanske varer, herunder Coca-Cola og Pepsi, begynder nu at påvirke restaurationsbranchen. Ifølge Tørk Eskild Furhauge, der er direktør for Naturfrisk, vil effekten af boykotten sandsynligvis slå igennem på B2B-markedet i løbet af de kommende måneder.

“Vi ser allerede en reaktion i dagligvarehandlen, hvor forbrugerne aktivt vælger amerikanske produkter fra. Men i restaurationsbranchen tager det længere tid at skifte sortimentet, da menukort og leverandøraftaler ikke ændres fra den ene dag til den anden”, siger Tørk.

Kunderne efterspørger alternativer

Naturfrisk har allerede modtaget henvendelser fra restauranter, der overvejer at skifte deres sodavandssortiment til danske alternativer. 

“Vi har haft dialog med flere kunder, hvoraf nogle direkte nævner den aktuelle politiske situation som årsag til, at de ønsker at udfase amerikanske mærker”, fortæller Tørk.

Udviklingen sker i kølvandet på en bredere tendens, hvor virksomheder og forbrugere reagerer på amerikansk politik og diplomatiske spændinger. 

“Når politikere i USA udtrykker sig negativt om Danmark, kan det føre til en afmagt blandt forbrugerne, som vælger at handle med deres pengepung. Vi så en lignende bevægelse i detailhandlen i forbindelse med konflikten mellem Israel og Palæstina, hvor visse restauranter også valgte at skifte deres sodavandsmærker”, forklarer han.

Nye smagspræferencer kan sætte sig fast

Tørk peger på, at skiftet i sodavandspræferencer potentielt kan vare ved. 

“Hvis forbrugerne først vænner sig til en ny smag, kan det få en mere langvarig effekt. Vi har set det før, for eksempel da Pepsi først blev introduceret i Danmark via grænsehandlen – det ændrede langsomt markedet. Det samme kan ske nu, hvis flere danskere begynder at vænne sig til nye smagsvarianter af for eksempel cola”, fortæller Tørk.

Strategiske overvejelser i en tid med forandring

For Naturfrisk betyder udviklingen, at der er behov for at sikre, at markedet kender til de eksisterende alternativer.

“Vores vigtigste opgave lige nu er at gøre opmærksom på, at vi findes, og at vi har et kvalitetsprodukt. Vi har hidtil kørt en relativt lav profil på markedsføringen af vores Naturfrisk Cola, men den nuværende situation giver en anledning til at intensivere vores indsats”, siger Tørk.

Han understreger dog, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvor omfattende boykotten vil blive på B2B-markedet. 

“Det vil sandsynligvis ske gradvist over de kommende måneder. Nogle restauranter vil reagere på direkte efterspørgsel fra kunderne, mens andre vil tage længere tid om at tilpasse sig", siger Tørk.

Med sommeren forude kan der være store ændringer på vej i danskernes drikkevaner – både i detailhandlen og på restauranter og caféer.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025BSR

Sponseret

Earth Day: Centering Health Equity in Climate Action

24.04.2025Red Barnet

Sponseret

Partnerskab med socialt ansvar: Brøndby IF og Red Barnet viser vejen

10.04.2025Læger uden Grænser

Sponseret

Partnerskaber med Læger uden Grænser kan styrke den globale sundhed

08.04.2025CSR.dk

Kampagne vil gøre op med giftig alkoholkultur

08.04.2025Lübech Living ApS

Sponseret

De bedste 15.000 kr. Lübech Living har brugt

04.04.2025CSR.dk

Naturfrisk Group kan se at Cola-boykot rammer B2B-markedet senere: Restauranter og caféer ser mod alternativer

28.03.2025Elis Danmark A/S

Sponseret

Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme

28.03.2025CSR.dk

Fra frontløber til bundplads: Lego ramt af Trump-chok?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle