Plastik på dagsordenen

Alle har fået øjnene op for plast og de negative konsekvenser plastforurening har for både mennesker, dyr og kloden. Vi har i det seneste år kunne følge med i hvordan havene oversvømmes af plastik, i projektet Ocean Clean-Up hvor et Mærsk skib agerer plaststøvsuger i Stillehavet, udfasningen af engangsplast i Føtex og hvordan konglomerater som Ikea, Coca-Cola og Nestlé har engageret sig i kampen mod plastaffald i havet. Eksemplerne er mange, og noget tyder på, at både forbrugere, producenter og samfundet generelt er begyndt at tage stilling til plast. Det er blevet tydeligt, at ansvarlig plasthåndtering er en nødvendighed, når vi kigger på konsekvenserne af de store mængder plast, vi smider væk årligt.

I tal har det vist sig, at menneskeheden er nået op på at producere over 8,3 milliarder ton plastik, og det forventes, at vi i 2050 vil have produceret 26 milliarder ton.¹ Plastdiskussionen har derfor med god grund fyldt i medierne, i virksomheder, NGO’er og lande verden over.

Plastforurening og genanvendelse har også fået en prominent plads på politisk niveau og ført til, at EU i 2018 vedtog både en plaststrategi og et plastdirektiv, og Danmark en national plasthandlingsplan, en cirkulær økonomi-strategi og at der ydermere kommer en ny national affaldsplan i 2020.

Kinas beslutning om at stoppe al import af plastaffald fra d. 1. januar 2018 er i den sammenhæng en milepæl, fordi landet hidtil har aftaget halvdelen af verdens plastaffald (7,3 millioner ton i 2016), hvilket selvsagt har skabt følgevirkninger for det meste af verden.

Et nødvendigt materiale
Plast er i høj grad et nødvendigt materiale indenfor mange forskellige områder, og det er ikke muligt fuldstændigt at erstatte det på nuværende tidspunkt. Ifølge de nyeste tal fra PlasticsEurope, den europæiske forening for plastikproducenter, producerede vi på verdensplan 348 millioner tons plastik i 2017, og man regner med, at det tal bliver omkring 1,2 milliarder tons i 2050. Det tyder altså ikke på, at problemet med plastik bliver mindre i fremtiden, og nødvendiggør, at vi bliver langt bedre til at håndtere det i vores affaldssystemer og strukturer.

Der er dog sket en lille forbedring i forhold til genanvendelse af plastaffald. I 2016 genanvendte vi i EU 31.1% af vores indsamlede plastaffald, hvilket for første gang i nyere tid oversteg mængden af plast, vi deponerede (27,3%). Faldet af affaldsdeponering skyldes dog hovedsageligt en øget afbrænding af plastaffald, som steg til 41,6% af den samlede mængde.² Dette er bestemt et skridt i den rigtige retning, men afbrænding af plast er ikke en bæredygtig løsning, hvis vi tænker CO2 udledning og værditab ind i ligningen. Det anslås, at 95% af værdien af plastemballagemateriale - eller mellem 520 og 785 mia. DKK hvert år - går tabt ved afbrænding i EU. Desværre er det gået langsomt med at øge mængden af genanvendt plast i EU og Danmark, dels fordi det har været svært og dyrt, dels fordi der har været mangel på handling fra politisk side og i den private sektor.

Men der er ændringer på vej.

Danmark i en gunstig position
I en ny rapport udarbejdet af McKinsey og Innovationsfonden konkluderes det, at en cirkulær plastøkonomi kan spare Danmark for 1,6 milliarder kroner – hvert år. Danmark er desværre et af de lande i Europa med den laveste genanvendelsesrate for plastik, når det kommer til emballage fra husholdninger, hvor kun omkring 15% indsamles og genbruges. Det meste af vores plastaffald bliver brændt, og grundet en stor afbrændingskapacitet er Danmark sakket bagud ift. de øvrige europæiske lande. For at nå EU's målsætning om 55% genanvendelse af al plast i 2030, skal Danmark mindst tredoble vores genbrug af plast.  

Udover uudnyttede potentialer på mindst 1.6 milliarder kroner vil der også være positive effekter som reducering af miljømæssige omkostninger fra forurening, og værdiskabelse gennem nye teknologier og jobs. Rapporten som hedder ”The New Plastics Economy, A Research, Innovation, and Business Opportunity for Denmark”, fokuserer på fem tiltag og målsætninger som potentielt kunne gøre Danmark til frontløber inden for innovation og forskning med fokus på plast:

1. En målsætning om 100% genanvendelse af plast både fra industri og husstande, muliggjort af et velfungerende marked for genbrugt og genanvendt plast.
2. Minimere eller udfase plast som er svært at genbruge og/eller indsamle.
3. Finde alternativer til plast som resulterer i direkte forurening (f.eks. tekstiler, dæk og kunstgræs).
4. Eliminere behovet for produktion af ny fossilbaseret plast ved at reducere forbrug, øge genanvendelse, og udvikle nye bæredygtige bio-baserede plast typer.
5. Politiske tiltag og politikker for at stoppe plastforurening i havene gennem EU og globale fora, da Danmark ikke kan løse udfordringen alene.

Ifølge rapporten har Danmark en stærk tradition indenfor samarbejde på tværs af sektorer og en effektiv waste-management infrastruktur, hvilket er et vigtigt fundament for at realisere ambitionen om en ny plastikøkonomi og vende den kedelige tendens med afbrænding af affald. Dermed kan Danmark potentielt blive nogle af de bedste inden for cirkulær økonomi, samtidig med at vi bidrager til EU’s og egne målsætninger.

Cirkulær plastøkonomi
EU’s plaststrategi sætter et markant fokus på cirkulær plastøkonomi. Det skal føre til mindre plastaffald og mere genanvendelse. Hovedmålet er, at vi skal væk fra at deponere og brænde plastaffald, og i stedet genbruge det. Strategien præsenterer en række delmål med fokus på blandt andet design af plastemballager, indsamling af plastaffald, mængden af genanvendt plast, forskning, eksport og investeringer. Derudover opstiller strategien en række mål for plastforurening i havene og for reduktion af mikroplast.³ På trods af vidt forskellige affaldsindsamlingsmetoder og -strukturer rundt omkring i Europa, er det et meget positivt tegn, at der har været bred enighed om initiativet.

Som led i den overordnede plaststrategi vedtog EU Kommissionen i december også et plastdirektiv, der har til formål at begrænse de store mængder plastaffald, som ofte ender i havene. Produkter som engangsplastikbestik, tallerkner, ballonpinde og vatpinde vil fx blive forbudt i hele EU per 1. januar 2021. Det har flere virksomheder og heriblandt Scandic Hotellerne allerede har taget til sig (Se case boks 1). Derudover indeholder direktivet også påbud vedrørende udvidet producentansvar, designkrav om fastgøring af plastlåg til flasker og en miljøpåvirkningsmærkning, som alle bliver indført i løbet af de næste 10 år.⁴ Plaststrategien bliver med direktivets retlige forpligtelser et altså effektivt redskab i indsatsen mod plastforurening. Det betyder, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvorvidt virksomheder har lyst til at have en cirkulær tilgang til plast eller ej, men om et nyt compliance-område og en mulighed for at bruge indsatsen som en forretningsstrategisk fordel.

Danmarks plasthandlingsplan
På baggrund af målene i EU's plaststrategi præsenterede den danske regering i december 2018 en national plasthandlingsplan. Regeringen har en ambition om at danske virksomheder skal gå forrest i udviklingen af bæredygtige plastikløsninger inden for design, genbrug, genanvendelse, cirkulære forretningsmodeller og genanvendelses teknologi. Egetæpper er en af de danske virksomheder, som allerede er i gang (Se case boks 2). Handlingsplanen indeholder 27 initiativer, som skal bidrage til mindre plastforurening, mere genanvendelse og mindre afbrænding. Initiativerne indebærer blandt andet udarbejdelse af analyser, kortlægninger, standarder, prioriteringer, investeringer og opbygning af viden. Initiativerne har fokus på handlinger, som spænder fra at oprette et nationalt plastikcenter til forbud mod ikke-nedbrydelige haglskåle til patroner (Små plaststykker der sidder i patroner til jagtgeværer).⁵

Udover handlingsplanen har et enigt Folketing i starten af februar i år vedtaget yderligere 11 initiativer i en samarbejdsaftale. I aftalen anerkender parterne de positive egenskaber ved plast, men også at det har negative konsekvenser når plast ”overforbruges, designes på en måde, der hindrer genbrug og genanvendelse, ender i naturen som affald og mikroplast eller forbrændes fremfor at blive genbrugt og genanvendt.”⁶ Aftalen fremhæver den store mangel på viden om plast i Danmark indenfor hele værdikæden, lige fra produktion til eksport, forbrug og spild. 10 af initiativerne er derfor konkrete tiltag som supplerer den ovennævnte plasthandlingsplan, og det sidste beskriver EU's arbejde med at mindske udledning af mikroplast. 

Med plasthandlingsplanen og samarbejdsaftalen sætter den danske regering og hele Folketinget et vigtigt fokus på cirkulær økonomi og plast i tråd med europæiske og internationale interesser. Som et vigtigt element, søsætter de også en bevægelse væk fra den lineære tilgang – som afbrænding af affald er udtryk for - henimod en mere værdifuld, cirkulær og bedre håndtering af plastaffald.

National affaldsplan
Som opfølgning på plasthandlingsplanen og EU-direktivet bliver der også i Danmark lanceret en national affaldsplan i 2020. Planen skal løfte genanvendelsen via mere ens sortering og indsamling af affald over hele landet. I dag kan man for eksempel kun sortere plastaffald i 74 kommuner, men planen er at det senest fra udgangen af 2023 skal være muligt i de resterende kommuner som følge af de nye EU-krav. Derudover sorteres der på hele 7 forskellige måder i kommunerne på nuværende tidspunkt, en praksis den nye affaldsplan også vil gøre op med, så metoden bliver ensartet.⁷

Først skal den dog i høring sammen med branchebestemte fællesstandarder for indsamling og sortering af husholdningsaffald og en revideret affaldsbekendtgørelse vedtages i januar 2020. Indtil da vil det nationale mål udgøre 50% genanvendelse af plast, pap, papir, glas, træ og organisk affald fra husholdninger i 2022, og følger dermed målet fra EU.⁸

På trods af de mange gode praktiske indsatser er plast stadig en stor udfordring ift. produktion, forbrug og affaldshåndtering. Men der er stort potentiale for at vende den til en mulighed. Vækst, beskæftigelse og innovation kan anspores med ambitiøse strategiske visioner, der omfatter den samlede værdikædes brug og håndtering af plast. Derfor bliver det stadigt mere afgørende for virksomheder at tage aktiv del i løsningen af det globale og lokale plastproblem, hvis potentialet i og målet om en cirkulær økonomi skal etableres indenfor de næste 10 år.