Sådan bliver du bedre: Sæt dig et mål & vælg et værktøj
Den officielle fortælling er, at vi er gode til CSR i Danmark. Det er alle nu ikke enige i, især ikke når det handler om SMV’erne. Så hvad nu, hvis man gerne vil være bedre til CSR? Hvordan kan certificering og uddannelse hjælpe og hvilke muligheder findes der? Det kigger vi på i dette fokusområde. Hovedbudskabet må være at mulighederne er til stede, men ingenting kommer af sig selv.
Når vi på CSR.dk har valgt at fokusere på certificering og uddannelse, så er det i virkeligheden for at få svar på et spørgsmål: Hvordan kan man blive bedre til CSR?
Det handler om kapacitetsudvikling i virksomheder og organisationer inden for et felt, hvor der endnu ikke findes et samlet, dansk uddannelsestilbud. Hvor fælles standarder måske nok findes, men hvor flere forskellige modeller konkurrerer og måske heller ikke er voldsomt udbredte i de danske virksomheder.
Uddannelse har vist sig at være lidt svært at få hånd om. Der findes en række private tilbud, og en del af udbyderne er repræsenteret i vores rådgiverguide på side 30. Vi fortæller i artiklerne på side 24 og 25 om et af de private tilbud og beskriver hvad én virksomhed fik ud af at deltage i deres uddannelsestilbud.
Ansvarlig uddannelse af ledere
En egentlig CSR-uddannelse kan man ikke få ved danske uddannelsesinstitutioner. Er man underskriver på FN’s principper for ”responsible management education”, hvilket både CBS og Aarhus Universitet er, forpligter man sig til at uddanne, forske og indgå i partnerskaber, så studerende inden for ledelse på alle niveauer forstår og er klar til at bidrage til udviklingen af bæredygtig vækst.
Ifølge institutionernes egen rapportering på området er viden om virksomheder og samfundsansvar integreret i en lang række fag og uddannelser, men det er mindre tydeligt, om det indebærer undervisning i de specifikke værktøjer, der er knyttet til CSR.
Hvad er det certificering kan?
En anden vej til kapacitetsopbygning inden for CSR er certificering i forhold til etablerede standarder. Men hvis certificering er svaret, hvad er spørgsmålet så?
Det spurgte vi Kåre Weng om, salg og marketing manager hos DNV GL i Danmark, en af verdens største certificeringsvirksomheder:
”Spørgsmålet er for os at se: Hvordan styrer jeg de risici, der er forbundet med CSR? Det, der er helt særligt ved certificering, er, at man får for det første adgang til best practice i form af en standard. For det andet får, man et værktøj, der angiver nogle måder at arbejde med det på i praksis i form af et le- delsessystem, dvs. en operationalisering. Endelig får man ekstern kontrol og certifikat, så man også udadtil kan bevise, at man gør det, man siger. Der er ikke andre værktøjer, som gør alle tre ting på en gang,” siger Kåre Weng.
Eksempler på certificerbare standarder
- DS49001 – Dansk Standards omsættelse af ISO 26000-guidelinen (en vejledende CSR-standard) til noget, som kan Certificeres.
- SA8000 – som fokuserer på medarbejder- og arbejdsforhold på virksomhed og leverandører.
- B Corp – hvor virksomheder skal dokumentere indsats og impact inden for miljø, mennesker, lokalsamfund og governance.
- ISO 14001 – en standard for miljøledelse.
- ISO 50001 – en standard for energiledelse.
- OHSAS 18001 – en international standard for arbejdsmiljøledelse.
En revolution fra 2015
Kritiske røster har typisk sagt og vil nok stadig sige, at certificeringer er bedre til at bevare end til at udvikle. Det trækker jo noget fra i påstanden om, at certificering er en god måde at udvikle sin kapacitet og kompetencer inden for CSR.
Selvom man må anerkende, at en standard principielt altid er bagudskuende og summen af tidligere erfaringer, så synes Kåre Weng nu alligevel ikke, at det er helt fair at lægge hele ansvaret på standarden:
”Krav til certificering angiver jo bare rammen for virksomhedens arbejde. Man skal jo selv sætte målene. Billedligt talt, så sætter standarden ”underliggeren”, men det er virksomheden, som skal definere overliggeren,” siger han.
Og så er standarder heller ikke helt, hvad de har været. I 2015 kom der ny struktur på de fleste af de meget brugte ISO-standarder:
”De har revolutioneret tankegangen. Det, de nye udgaver grundlæggende siger, er, at du skal forholde dig til, hvilken type virksomhed du er og svare på, hvilke udfordringer der er særlige for din virksomhed. Og så siger de, at man skal inddrage sine interessenter og arbejde med risikoledelse i forhold til det, som er særligt relevant for din virksomhed. Standarderne siger ikke, hvad du skal gøre, men at du skal forholde dig til, hvordan gør du det bedst,” fortæller Kåre Weng.
CSR er at tage aktivt stilling
Kåre Weng tror som repræsentant for et certificeringsorgan, i sagens natur at standarder kan noget og kan gøre virksomheders ledelse og medarbejdere bedre til at håndtere det, de bliver certificeret i – f.eks. CSR.
Beder man ham om at nævne andre måder, virksomheder kunne tage i brug for at øge deres kapacitet inden for CSR, starter han dog et helt andet sted:
”Jeg er ikke CSR-ekspert, men fra det jeg møder i de danske virksomheder, som jo især er SMV’er, så har mange af dem lidt misforstået CSR. De tror, det er noget, som ikke rigtig handler om dem. Den anden misforståelse er, at de krav der er omkring CSR, de er alligevel en del af den danske lovgivning, så hvis bare man overholder loven, så har man levet op til, hvad der måtte være af krav,” siger han.
”Men hvis du spørger mig, så er CSR at tage aktivt stilling til de problemer, der er i et hvilket som helst samfund på et hvilket som helst tidspunkt. Lige nu er det f.eks. klimaudfordringer, og det vil det sikkert være længe endnu. Og jeg kan ikke helt komme i tanke om nogen virksomheder, hvor det ikke kan konkretisere sig ned til noget konkret,” fortsætter han.
Tag en beslutning
Så rejsen mod at blive bedre til CSR starter med at beslutte sig for, at det er relevant for ens virksomhed og at man vil være en del af arbejdet. Herfra er der, ifølge Kåre Weng, kun en vej:
”Man sætter sig nogle mål og vælger et værktøj til at nå dem med. Det er ganske enkelt: Hvis man ikke beslutter sig for at gøre noget bedre, så bliver du ikke bedre.”
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: certificering og uddannelse