04.06.2018 | Samfund
Case: Vi støtter gerne ti år til
Indhold fra partner Hvad er dette?
Vagtteam DK ApS har ti års jubilæum som medlem af Erhvervsklubben. De støtter fast, fordi de har tillid til samarbejdet med Røde Kors, og fordi det falder i tråd med deres egne værdier. Samtidig gør det medarbejderne stolte.
For direktør Imran Sarwar er det vigtigt, at både Vagtteam DK og Røde Kors´mission er at gøre en forskel. Privatfoto.
Vagtteam DK ApS er vagtselskab, der har eksisteret siden 1999 med base I Hvidovre. Direktør er Imran Sarwar, og firmaet har 80 medarbejdere, der arbejder med vagt og sikkerhed i hele landet undtagen Bornholm. Er en af de største aktører inden for detailkæder. Vagter kan også hyres til passe på teenagere på Blå Mandag, som portvagt i produktionsvirksomheder, som vægtere eller til arrangementer på skoler og i foreninger som for eksempel Røde Kors Ungdom har benyttet sig af.
Firmaet tilbyder desuden mystery-shopping. Altså undersøgelse af kvalitet, serviceniveau, svind og tyveri på arbejdspladsen uden medarbejdernes viden.
Hvorfor er virksomheden medlem af Erhvervsklubben?
Vi har faktisk ti års jubilæum i år, og vi tager gerne ti år mere. Det har at gøre med, at vi som virksomhed identificerer os med de værdisæt, som Røde Kors har omkring nødhjælpsarbejde. Historisk har Røde Kors mange succeshistorier, og vi har som medlem af Erhvervsklubben tillid til, at der ikke er langt til at hjælpen når ud, når vi donerer.
Der er jo masser af organisationer, man kan donere til. Jeg har ikke tid til at fordybe mig og sætte mig ind i en masse omkring nødhjælpsarbejde, men jeg har tiltro til, at Røde Kors har ekspertisen.
Vi ser altid Røde Kors i medierne, det er en stor og stærk organisation, der ved, hvad den laver.
Desuden er hjælpen ikke begrænset, men når ud til mange forskellige mennesker og områder uanset om, der er brug for basale ting som rent drikkevand eller om folk skal have tag over hovedet. Det er kun hvis der for eksempel er jordskælv, eller hvis der er risiko for medarbejdernes liv ved at arbejde i et område, at Røde Kors ikke er til stede. Skal jeg bidrage, så er jeg ikke i tvivl om, hvor det bidrag skal hen.
Hvad betyder det for jer at støtte Røde Kors arbejde?
Vagtteam DKs slogan er: ”Når du forventer en forskel”. Med det mener vi, at vi også som vagtselskab ønsker at gøre en forskel og skabe trygge rammer for borgerne. Grundideen i Røde Kors handler også om det, selvom det selvfølgelig er et helt andet målestoksforhold. Det er meget foreneligt med vores værdier, og med ideen om at hjælpe andre mennesker.
Hvilken betydning har det i forhold til jeres kunder?
Vi er stolte af vores partnerskab med Røde Kors, men vi er også ydmyge. Vi vil gerne vise det frem, men ikke kun af forretningsmæssige årsager. Vi tror, at vores bidrag er med til at udskille os fra mainstream. Vi viser, at vi har en aktiv holdning, og vi kan dokumentere vores partnerskab med Røde Kors. Vi bruger det som branding.
Hvilken betydning har det i forhold til jeres medarbejdere?
Vi har jo været partnerskab med Røde Kors gennem mange år, og vi har ofte hørt fra vores medarbejdere, at det er fedt, at vi støtter, og at de er stolte af det. Mange gør det også privat. Hvis der for eksempel er en krise i forbindelse med Syrien, så kan vi godt snakke om det på kontoret – og hvor godt det er, at vi støtter. Vi har logoet på vores interne mailsignatur. Det viser, at vi er erhvervsmedlem, og ellers er det ikke noget, der er skrevet ned. Men jeg oplever, at det styrker det interne samarbejde og tillidsforholdet til hinanden. Det bygger bro.
Hvad bruger I Erhvervsklub diplom/logo til?
Vi har efterhånden mange diplomer, og vi har sat dem på en hylde, så de er synlige, når vi har kundebesøg. Når vi tager en kaffepause, så kan vi tage en snak om diplomerne, og kunderne siger måske noget om, at de synes, at det er flot, at vi har været medlem så længe. Det giver anledning til en smalltalk, og jeg tror, at det brander os, og at både medarbejdere og kunder tager det med sig.
Medlem af Røde Kors Erhvervsklub siden 2008
Denne artikel er en del af temaet I fokus: CSR i SMV'er
Klima, miljø og energi
Røde Kors Julestafet: Virksomheder udfordrer hinanden til at gøre verden bedre
Op mod jul går Røde Kors Julestafet rundt blandt danske erhvervsledere. Blandt deltagerne ser man det som en god mulighed for at gøre en forskel op til jul og gøre sine kollegaer og kunder stolte.
Indhold fra partner
Samfund

Case: Røde Kors i effektivt samarbejde med Boblberg, TDC Net og Nordea-fonden
Corona kickstarter online-samtaler med isolerede og udsatte
Indhold fra partner
Samfund

Case: LB Forsikring og Røde Kors går sammen om at støtte unge varetægtsfængslede
LB Forsikring og Røde Kors er gået sammen i et nyt projekt, ”Kickstart”, hvor unge varetægtsfængslede i Aarhus Arrest får tilknyttet en fast frivillig støtteperson. Formålet er at hjælpe de unge til en bedre fremtid uden kriminalitet.
Indhold fra partner
Samfund

Case: Røde Kors og Coop: Sammen har vi en stor styrke
Samarbejdet mellem Røde Kors og Coop udvikler sig hele tiden, hvor værdierne fællesskab, forening og frivillighed binder dem sammen. Listen med samarbejdsprojekter er allerede lang, og nu kan endnu et projekt føjes til listen.
Indhold fra partner
Samfund

Case: Røde Kors’ katastrofelager er flyttet med DSV til Hedehusene
DSV har slået dørene op til deres nye lager i Hedehusene, og her er Røde Kors’ katastrofelager flyttet med ind. Et samarbejde, der er med til at sikre en hurtig udrykning til katastrofer rundt omkring i verden.
Indhold fra partner
Kommunikation

Case: (Næste)kærlighedens dag
Valentineskampagne til fordel for Røde Kors hos Espresso House. I stedet for den klassiske romance, fejrer Espresso House nemlig næstekærligheden på Valentines Dag.
Indhold fra partner