05.01.2017 | Samfund
”Virksomhederne ønsker i højere grad at tage ansvar for det samfund, de er en del af”
FSA’s afgående formand ser en tydelig ændring i virksomhedernes sociale og samfundsmæssige engagement i løbet af de seneste ti år – og den ændring er positiv.
”Du kan sige, at vi er vidne til en amerikanisering af det danske samfund, hvor holdningen i erhvervslivet er gået hen og blevet: ’Det er ikke kun det offentlige, der skal holde for – vi vil også bidrage’", siger Stig Kjerulf, der har stået i spidsen for Fonden for Socialt Ansvar siden stiftelsen i 2004, til Altinget.
Danske virksomheder engagerer sig i højere grad i frivillige, sociale indsatser, mener afgående formand for Fonden for Socialt Ansvar, Stig Kjerulf.
I forbindelse med hans tilbagetrædning ved årsskiftet har Altinget talt med den mangeårige formand for fonden bag det landsdækkende koncept Natteravnene – og han ser tydeligt en positiv holdningsudvikling i det danske erhvervsliv:
”Der er sket en drejning, hvor virksomhederne i højere grad i dag ønsker at tage ansvar for det samfund, de er en del af. Du kan sige, at vi er vidne til en amerikanisering af det danske samfund, hvor holdningen i erhvervslivet er gået hen og blevet: ’Det er ikke kun det offentlige, der skal holde for – vi vil også bidrage’”, siger Stig Kjerulf til Altinget.
Flere måder at involvere sig på
Stig Kjerulf peger på to måder, hvorpå erhvervslivet støtter fondens projekter. Den første og mest klassiske facon er at yde økonomisk bistand eller bidrage med kompetencer og viden, eksempelvis i styregrupperne eller sekretariatet.
”Der er som regel både flere muskler og mere erfaring med strategiarbejde og kommunikation ude i virksomhederne, og det har blandt andet stor betydning for at mobilisere de frivillige”, siger Stig Kjerulf til Altinget.
Læs også: Danske virksomheder bruger mindre palmeolie
Om Fonden for Socialt Ansvar (FSA)
De første skridt mod den frivilligt baserede fond tog Stig Kjerulf i 1998, hvor han nedsatte en frivillig bestyrelse, der havde til formål at bringe den svenske indsats Natteravnene til Danmark.
Efterhånden som konceptet blev udbredt tog bestyrelsen ansvar for tilsvarende projekter, hvilket førte til stiftelsen af Fonden for Socialt Ansvar i 2004. I dag driver fonden seks landsdækkende indsatser: Familieiværksætterne, Bydelsmødre, GymLife, Erhvervs- og Skoleguiderne, Baba og Natteravnene.
Ved årsskiftet trådte Stig Kjerulf tilbage som formand, for at få mere tid til sin egen virksomhed, Kjerulf og Partnere. Den nye formand, Kurt Bardeleben, er siddende bestyrelsesmedlem og advokat i fonden.
Alle fondens indsatser er støttet af et sammensurium af private virksomheder, offentlige og semioffentlige foretagender og fonde.
Kilde: www.altinget.dk
Den anden og lidt nyere form for støtte handler om, at virksomhederne er begyndt at deltage i aktiviteterne mere praktisk. Det viser sig blandt andet når McDonalds tilbyder gratis mad, kaffe og varme til Natteravnene. Eller når TrygFonden og Telenor udstyrer de frivillige med henholdsvis gule veste og mobiltelefoner.
”Det er i dag en stor del af støtten. Det er den form for hjælp, som jeg mener handler om, at virksomhederne har fået et mere altruistisk samfundssyn. Selv D’Angleterre har vi jo set åbne døren op for de gule jakker. Og så er det samtidig en måde at profilere sin virksomhed på i en helt ny sammenhæng og på nogle helt andre præmisser”, siger Stig Kjerulf til Altinget.
Han understreger dog samtidig, at ”når økonomien virkelig brænder på, er det altid det offentlige, der træder til”.
Læs også: Danske virksomheder er blevet bedre til at tage socialt ansvar
Læs mere om Fonden for Socialt Ansvar her.
-CHM
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)