Bæredygtighed og Verdensmål i top på Folkemødet

Årets Folkemøde havde i år flere deltagere end nogensinde. Og endnu en gang var man begunstiget af helt perfekt vejr. Deltagerne som kom fra alle dele af landet og fra udlandet, havde mulighed for at høre og deltage i mere end 3.000 debatter i løbet af de fire dage. To af de emner som fyldte rigtig meget, var bæredygtighed i bred forstand, og FN's Verdensmål.

En meget stor del af de deltagende organisationer, partier, NGO'ere og andre, havde Verdensmålene med som en del af deres budskab. Målene er begyndt at blive en stor del af strategiarbejdet, og de fleste har efterhånden besluttet sig for, hvilke af målene man vil arbejde med - og hvilke målsætninger man vil sætte op for arbejdet.

Et vigtigt budskab i mange af debatterne var, at det er altafgørende at organisationer, virksomheder m.v. tager beslutningen om at arbejde med Verdensmålene på øverste niveau, og at arbejdet forankres i hele virksomheden og ikke blot i en CSR afdeling. Arbejdet med Verdensmålene skal ikke blot være en feel good aktivitet, som man kan fortælle omverdenen om og nævne i sin CSR rapport, men en integreret del af hele forretningsgrundlaget. Det bliver en forudsætning for fremtidig overlevelse og succes som virksomhed.

Vores eller FN’s Verdensmål
Folkemødet havde også glæde af H.K.H Prins Joachim, som deltog i flere debatter. Under en af debatterne kom han med en virkelig fin betragtning: "Alle snakker om FN's Verdensmål, hvilket i og for sig jo også er korrekt. Men vi ville nå langt længere hvis alle begyndte at betragte målene som Vores Verdensmål". Et rigtig godt råd til efterlevelse.

Bæredygtige produkter
Det andet af de rigtig store emner var bæredygtighed. Mange af de store aktører på fødevareområdet, så som Carlsberg, Danish Crown, Arla og detailhandelen, drøftede fremtidens fødevareudfordringer. Der var enighed om, at efterspørgslen efter mere bæredygtige og økologiske produkter er stigende, og alle er enige om at tænke i bæredygtige baner i produktudviklingen. Verdens velstand er vokset voldsomt i de seneste årtier, og det har ført til et forbrug, som jorden ikke har ressourcer til. Aarhus Universitet deltog med et arrangement hvor de fortalte om, hvor meget der sættes ind på forskning og udvikling for at udvikle fremtidens fødevareproduktion. Og der var selvfølgelig bæredygtige kiks med tangpesto til alle deltagere.

Cirkulær økonomi er en stor mulighed
Rigtig mange debatter havde cirkulær økonomi som omdrejningspunkt. Flere udtrykte et ønske om, at Danmark skal være verdensførende inden for cirkulær omstilling ved at gentænke den måde vi designer, producerer og forbruger på. For i den cirkulære økonomi bevares materialer i kredsløbet, og deres værdi udnyttes så længe som muligt. Der var enighed om, at cirkulær økonomi er en gylden mulighed for Danmark for at få en førerposition og for at skabe nye eksporteventyr.

Det blev nævnt, at et mærke der er ved at blive mere og mere udbredt er Cradle to Cradle, som tager 100 % udgangspunkt i cirkulær økonomi, og som er garant for, at jordens ressourcer udnyttes optimalt og at produkter fremstilles helt uden nogen former for skadelige kemikalier eller tungmetaller.

Emballage og "den grimme plastic"
Flere debatter prøvede at skabe et mere nuanceret billede af problematikken om den uønskede plast, og der var stort set enighed om, at plast på nuværende tidspunkt ikke kan undværes, da der ikke findes brugbare alternativer. Men man var også enige om, at alt for lidt emballage bliver indsamlet og genanvendt. Arbejdet med udvikling af bioplast og biologisk nedbrydelig plast er i gang mange steder, men på nuværende tidspunkt er det til mange formål endnu ikke en økonomisk og praktisk mulighed.

Lige op til Folkemødet har flere af de store detailkæder offentliggjort ambitiøse strategier og planer for mere bæredygtig emballage og for at reducere mængden af plastaffald. Både Salling Group og Coop deltog i flere debatter hvor emnet blev debatteret og hvor de fortalte om deres mere konkrete tiltag. Der var en generel enighed om at fjerne plast alle de steder, hvor det ikke giver mening og hvor det kan erstattes af mere bæredygtige alternativer. En af de muligheder som er tilgængelig, er biologisk nedbrydelig kartonemballage, som er Cradle to Cradle certificeret. Det kan det danske trykkeri KLS PurePrint allerede nu levere.

14.05.2024KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed

06.10.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Vilde resultater: Natur i erhvervsområde gør en kæmpe forskel

25.05.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Ny typografi kan spare miljøet for 76 mio. Trykte sider!

10.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Verdens første Cradle to Cradle guld-certificerede emballage til Devi by Danfoss

07.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

KLS Pureprint – Fra bronze til Cradle to Cradle guld-certificeret

12.12.2022KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

FAQ om producentansvar for emballage