Branddøre i Bangladesh – H&M kæmper, NGO’er kritiserer

I starten af oktober 2015 blev den svenske modekoncern H&M og deres indsats for at brandsikre fabrikkerne i deres leverandørkæde i Bangladesh, som omtalt her på CSR.dk, udsat for hård kritik i en rapport udgivet af fire NGO’er, der beskæftiger sig med netop arbejdsforhold i verdens udsatte lande.

De havde gennemgået materialerne på the Bangladesh Accord on Fire and Building Safety’s hjemmeside, hvor alle inspektionsrapporter, planer for udbedringer af de fundne problemer og status på, hvor langt man er nået, er offentligt tilgængelige.

De fokuserede på H&M, fordi koncernen er den største kunde i den bangladeshiske tekstilindustri. I alt produceres der H&M-varer på 229 fabrikker i landet. Ud af disse er 56 udvalgt af H&M selv som strategiske leverandører og står for 60 procent af leverancerne til kædens butikker fra Bangladesh. Det er dog kun 36 af de 56 fabrikker, der har forbedringsplaner hos Accorden, og heraf var fire udarbejdet for under et år siden og kunne derfor ikke forventes at være gennemført.

Hårde beskyldninger
De kolde fakta var ikke det, man kan kalde klædelige for H&M. Ud af de 32 fabrikker, hvis inspektionsrapporter NGO’erne havde sat under lup, var 52 procent (17 fabrikker) bagud med forbedringerne, og næsten halvdelen af disse er forsinket med mere end seks måneder.

Samtidig kan man læse i H&M’s bæredygtighedsrapport fra 2014, at sikkerhedsrenoveringerne på fabrikkerne i Bangladesh er afsluttede, og her nævnes forsinkelserne ikke.

Desuden skriver NGO’erne, at fagforeningerne i Bangladesh har kontaktet H&M og bedt dem om at forklare forsinkelserne, men at virksomheden ikke har svaret på denne henvendelse.

Simplificeret billede
H&M tog straks til genmæle og erklærede både i en pressemeddelelse og over for CSR.dk, at de ikke kunne genkende det billede af virksomheden, som NGO-rapporten tegnede. I en mail erklærede koncernens sustainability manager, Gustav Lovén, derimod, at man mener, at NGO-rapporten simplificerer sagen, og at ”… transformationen af en hel industri i et udviklingsland til de højeste, vestlige sikkerhedsstandarder er en stor og kompleks opgave.”

Vores spørgsmål om, hvordan NGO-rapporten mere specifikt simplificerer tingenes tilstand, svarer Gustav Lovén ikke på, men peger i stedet på såvel det ”intense samarbejde” som al den tekniske viden, det nødvendige sikkerhedsudstyr og”… ikke mindst den good will fra alle parter”, der skal til for at løfte opgaven.

For optimistiske tidsrammer
Med hensyn til de konkrete anklager om uforståelige forsinkelser peger H&M på, at de tidsrammer, der blev sat op i Accorden, ”… for det meste har været for optimistiske og muligvis ikke fuldt har anerkendt kompleksiteten i nødvendige forandringer”, som Gustav Lovén skriver, og fortsætter:

”Ydermere var det svært at forudse forsinkelser i importen af branddøre, sprinklersystemer etc., og fraværet af teknisk ekspertise i Bangladesh i relation til dette udstyr.”

Her begyndte det så at ligne mudderkastning. I en kommentar til H&M’s svar stillede NGO’erne, nærmest retorisk, spørgsmålet om, hvor plausibelt det er, ”… at H&M ikke er i stand til at få et par tusind branddøre ind i Bangladesh i løbet af en periode på 2½ år.” I den forbindelse fremhævede NGO’erne H&M’s eget, ofte gentagede, udsagn om, at koncernen selv har 600 mennesker ansat i Bangladesh til at håndtere logistikken omkring sin produktion.

Det spørgsmål sendte CSR.dk videre til Gustav Lovén, som svarede: ”H&M er ikke ansvarlige for at foretage forbedringsarbejdet på den enkelte fabrik, det skal fabrikkerne selv sørge for, og så verificerer Accorden det”. Derefter understregede han igen, at H&M ikke producerer varer på fabrikker, der ikke lever op til Accordens krav om udbedringer.

Bestsellers erfaring
CSR.dk har prøvet at spørge andre medlemmer af Accorden om deres oplevelse i Bangladesh og med Accorden. I kontekst af anklagerne mod H&M har ingen imidlertid lyst til at udtale sig.

I november 2015 holdt den danske Bestsellerkoncern, der ligeledes får produceret tøj i Bangladesh, pressedialogmøde om deres bæredygtighedsindsats i anledning af lanceringen af koncernens bæredygtighedsrapport for 2014/2015. Her var fokus bl.a. på Bangladesh, og vi spurgte til deres oplevelse af Accorden og de tilhørende fabrikkers fremdrift.

”Efter Rana Plaza-ulykken i 2013 er vores branche væltet ind i Bangladesh med inspektioner og krav. Man skal forstå, at det er virkelig store ændringer, som fabrikkerne bliver bedt om at lave, og at det koster dem virkelig mange penge,” forklarede Maria Kim Lassen, som er Bangladeshansvarlig i Bestsellers Sustainability-afdeling.

”Skriver man under på Accorden, lover man samtidig, at man vil opretholde størrelsen på sine ordrer og hjælpe med finansieringen af forbedringerne. Det har også vi gjort i forhold til vores leverandører”, fortsatte hun.

Ingen nyhed i forsinkelser – ny kritik i samme boldgade
At forsinkelserne er for mange og for lange er egentlig ikke nogen nyhed. Allerede i juni 2015 havde Accordens styregruppe emnet på dagsordenen. Her blev der udtrykt bekymring over forsinkelserne i arbejdet med at sikre elinstallationer, bygningskonstruktioner og brandsikkerhed på fabrikkerne, og styregruppen bad Accordens medarbejdere om at presse på.

Og nu har de fire NGO’er bag den oprindelige rapport så udsendt en opdatering på baggrund af nye oplysninger fra en inspektionsrundtur i januar i år. Ifølge NGO’erne dokumenterer de nye data, at alle undtagen én af H&M’s strategiske leverandører stadig er bag tidsplanerne i forhold til diverse udbedringer, og at over halvdelen af fabrikkerne forsat mangler ordentlige brandudgange.

”Mere end 2½ år efter processen omkring Bangladesh-akkorden blev sat i gang burde alle de reparationer, H&M og deres leverandører blev pålagt, være udbedret. Den triste sandhed er imidlertid, at næsten ingen af H&M’s leverandørfabrikker i Bangladesh kan kaldes sikre”, siger Scott Nova fra en af de fire NGO’er, amerikanske Worker Rights Consortium.

I en kommentar til CSR.dk fastholder H&M kompleksiteten i arbejdet som den centrale årsag til udfordringerne i Bangladesh.

”Der har desværre været forsinkelser på en række af Akkordens aktiviteter, og vi tager alle forsinkelser meget alvorligt. Det er et omfattende og langvarigt arbejde, Akkorden og dets medlemmer har forpligtet sig til, og tekniske og strukturelle udfordringer i Bangladesh har vist sig at være mere tidskrævende end først antaget. For at speede processen yderligere op har H&M nu indgået et tæt samarbejde med IndustriALL med det formål at bruge vores fælles indflydelse til at facilitere forbedringerne på fabrikkerne”, skriver Sustainability Manager for H&M Danmark, Mia Møgelgaard, der netop selv er hjemvendt fra en række leverandørbesøg i det sydøstasiatiske land.

Beskedne fremskridt, men stadig mange mangler
Ifølge NGO’erne er der også moderate fremskridt at spore. Selvom den samlede andel af de pålagte udbedringer, der mangler at blive klaret, fortsat er stor (37 procent), så er antallet af enkeltpunkter, der står som ’bag tidsplanen’ på 32 fabrikker faldet. NGO’erne understreger dog i sammen åndedrag, at det både skyldes faktiske fremskridt, men også at en stribe deadlines er blevet skubbet.

NGO’ernes update slutter også i en mere bister tone. Når det kommer til at sikre ordentlige brand- og nødudgange – det store tilbagevendende tema – så er der ifølge NGO’erne stadig ”totalt uacceptable” mangler hos H&M’s leverandører. 13 procent af fabrikkerne (sammenlignet med 16 procent i september ’15) har stadig aflåselige døre, 38 procent (55 i september) har stadig andre typer farlige døre, og 55 procent (kun marginalt bedre end de 61 procent i september) har som nævnt stadig ikke fået installeret brandsikrede døre og aflukkede trappeopgange.

Alt i alt er NGO’erne derfor stadig ”chokerede over, hvor meget der stadig mangler”, og man opfordrer derfor H&M at skrue yderligere op for indsatsen for at ”sætte en stopper for de vedblivende forsinkelser”, som det hedder i den fælles udtalelse.

Slutteligt skal det nævnes, at man fra Clean Clothes Campaigns side hilser H&M’s samarbejde med IndustriALL, der i øvrigt blev lanceret allerede i august sidste år, velkommen, men at man vil afvente resultaterne, bl.a. i relation til lønforhold, før man for alvor klapper i hænderne.

Redaktør på CSR Quarterly, Eva Skjoldborg, har bidraget til denne artikel