04.02.2021 | Kommunikation
Copenhagen Fashion Week føjer mål for bekæmpelse af racisme og sexisme til deres bæredygtighedsstrategi
Copenhagen Fashion Week har gjort status på deres arbejde med bæredygtighed i 2020 i forbindelse med et-årsdagen for deres ’Sustainability Action Plan’.
Skall Studio er et af de brands, der afholder show under AW21 modeugen, som afholdes virtuelt i denne uge. Foto: Skall Studio
Copenhagen Fashion Week (CFW) har i ny rapport gjort status på det forgangne år. Det sker i forbindelse med et-årsdagen for deres bæredygtighedsstrategi ’Sustainability Action Plan’, som er den tre-årige plan, der allerede er godt i gang med at føre modeugen i en mere bæredygtig retning.
2020 har ikke kun været præget af den globale pandemi, men også af store bevægelser indenfor sexisme og racisme. Netop disse emner adresserer status-rapporten og modeugens ambition er, at få tilføjet mål for disse emner i 2021 i en opdateret udgave af deres ’Sustainability Action Plan’.
Cecilie Thorsmark, CEO i Copenhagen Fashion Week, udtaler:
“Uagtet et udfordrende år tror vi på, at statussen på vores Sustainability Action Plan viser potentialet i vores strategi og tre-års mål i at inspirere og skubbe modevirksomheder til at omfavne en mere bæredygtig forretningspraksis. Selvom vi ikke kunne møde alle de mål, vi havde for 2020, blev de fleste mål nået, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet.”
Et af Action Planens ben handler om klima, og målet er at halvere CO2-udledninger forbundet med CFW i 2022 sammenlignet med modeugen i august 2019. Blandt en række tiltag i den retning, skulle der have været indført et klima-gebyr for de deltagende modemærker, men i betragtning af coronaens effekt på modeugerne - med færre shows, flere digitale formater og langt, langt færre besøgende - så har det ikke været muligt at etablere realistiske sammenligningsniveauer. Så det er udsat.
Årets showkalender kan ses her.
Læs også: Undersøgelse viser at 69 procent af forbrugerne gerne vil vide, hvordan deres tøj blev fremstillet
En af grundstenene i CFW's Action Plan er indførelsen af et regelsæt, som brands, der ønsker at afholde show under modeugen, skal leve op til. Virksomhederne skal være i stand til at opnå en vis pointscore på forskellige parametre indenfor social og miljømæssig ansvarlighed, for at kunne få lov til at afholde show.
Systemet er udviklet sammen med In Futurum, Dansk Mode & Textil og Rambøl, og er i år blevet testet hos 12 modemærker - Baum und Pferdgarten, Ganni, Gestuz, Marimekko, Mark Kenly Domino Tan, Mykke Hofmann, Rodebjer, Rotate, Remain, Saks Potts, Soulland og Stine Goya – hvis svar bliver udgangspunktet for det endelige pointsystem. Etableringen af en komité, der fremover skal vurdere ansøgninger fra modemærker, er derimod udsat til næste år.
Den fulde statusrapport, som dækker områderne klima, affald, innovation af partnerskaber og accelerering af branchens omstilling, kan læses her
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Nyt finansieringsprogram skal genopbygge Ukraine grønt
Massive ødelæggelser i Ukraine skaber behov for genopbygning. Nordisk finansieringsinstitution vil hjælpe med at gøre den grøn.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.