CSR-profilen: Carlsberg vil gøre emballagen bæredygtig

Responsible drinking og bæredygtig emballage er blandt de projekter, der p.t. ligger på global CSR-chef Morten Nielsens bord i Carlsberg Group.

19.03.2013

CSR.dk

Hvor kommer din interesse for CSR fra?
Den startede med en interesse fra barnsben for natur og miljø. Som barn sejlede jeg med min familie hver sommer, hvor jeg brugte meget tid på at fiske, holde udkig efter marsvin og gå på opdagelse i naturen. Jeg var kendt og berygtet i familien for at irettesætte alle, der smed affald i vandet.
Som teenager var jeg meget inspireret af Brundtland-rapporten, og da jeg tidligt i min karriere blev ansat i Unilever, blev jeg inspireret af virksomheden som frontløber i at kombinere miljø-, samfunds- og forretningsinteresser. 

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med CSR?
Helt klart af udfordringen i at finde en fællesnævner i de forskellige logikker, der er i en CSR-afdeling, de kommercielle afdelinger, blandt eksterne interessenter, myndigheder og NGO’er. Alle ser forskelligt på verden, men når det lykkes at få det til at gå op i en højere enhed, er tilfredsstillelsen stor.

<p>”Det er vigtigt, at alle rundt om bordet kan se, at CSR-folk bidrager til forretnings-udviklingen”</p>

Morten Nielsen, global chef for CSR, Carlsberg Group

Det seneste tilfælde, hvor jeg har haft den følelse, var i forbindelse med Carlsbergs målsætning om at skabe bæredygtig emballage. Jeg synes, at der er skabt en fælles interesse for alle interessenter – bæredygtig emballage er både billigere, bedre for miljøet og relevant for forbrugeren – så alle vinder på det. Det er vigtigt, at alle rundt om bordet kan se, at CSR-folk ikke bare gør tingene dyrere og mere besværlige, men bidrager til forretningsudviklingen.

Hvad motiverer dig i dit arbejde?
At være en del af et team og en virksomhed, der har håndgribelige produkter, hvilket øl jo må siges at være. Jeg har let ved at blive begejstret over et produkt; min familie og venner kan bevidne, at jeg kan tale meget om øl og de projekter, vi har. Sådan har jeg altid haft det; da jeg var i Unilever kunne jeg også tale længe om vaskepulver. Jeg tror dog, at mine omgivelser er glade for, at jeg er kommet til Carlsberg, da de fleste nok synes, at øl er sjovere end vaskepulver.

Hvad er dine væsentligste udfordringer i dit job lige nu?
At forene de kommercielle interesserer med samfunds- og miljøinteresserne, hvilket kommer til udtryk på flere måder. På mit skrivebord ligger der lige nu det ovennævnte emballageprojekt; emballage udgør over 40 procent af Carlsbergs CO2-fodaftryk, som vi har et åbenlyst ansvar for at ændre. Samtidig er emballage afgørende for vores appel til forbrugerne og dermed vores kommercielle succes. At få de to faktorer til at mødes er en stor udfordring.

Et andet projekt er opdateringen af Carlsbergs CSR-mål, der bliver revideret hvert tredje år. Det er en supervigtig proces, som jeg har ansvaret for, hvor vi sætter retningen og fastlægger ambitionerne for de næste år.

Det sidste store projekt, der p.t. ligger på mit bord, er, at Carlsberg sammen med andre alkoholproducenter har forpligtet sig til at bekæmpe skadeligt forbrug af alkohol på verdensplan. I løbet af de næste fem år skal indsatsen rulles ud i hele Carlsberg-gruppen, så budskabet om ansvarligt forbrug kommer til at spille endnu tættere sammen med vores forretningsprocesser. Den første rapport om, hvordan det skrider frem, skal være klar om et år.

Hvordan arbejder du med at forankre CSR i Carlsberg?
Jeg forsøger at lytte mest muligt til kollegers udfordringer og mål i alle led af forretningen. Det er næsten altid muligt at finde fælles målsætninger og sammen tænke CSR ind i deres arbejde. Tag emballageprojektet igen; det kan godt være, at indkøbsafdelingen ikke umiddelbart tænkte, at det var et CSR-projekt, men det er det faktisk. Det handler om at lytte til, hvad de skal; reducere omkostninger, fint nok, hvordan kan vi gøre det og samtidig reducere miljøbelastningen? De to ting kan sagtens gå hånd i hånd.

Om Morten Nielsen

Tidligere job: Public Affairs- og HR-chef for Norden og Baltikum, Bacardi-Martini 2010, kommerciel chef for føde- og drikkevaredivisionen, Diversey 2007, forretningsudvikler, Unilever 2004.

Uddannelse: Biolog, Københavns Universitet 1995.

Fritidsinteresser: Familie, god øl, basketball og sejlsport.

Civilstatus: Bor i Virum, gift med Trine Nielsen, områdedirektør i Kulturstyrelsen, to børn på henholdsvis ti og 15 år.

Hvordan tilpasser I jeres CSR-strategi til Carlsbergs forskellige markeder?
Den overordnede strategi er den samme, men prioritering og udførelse varierer fra marked til marked. Også her drejer det sig om at lytte til, hvad situationen er i det pågældende land. Eksempelvis har de russiske myndigheder en målsætning om ansvarligt drikkeri, som Carlsberg kan bidrage positivt til, blandt andet via kampagner om aldersgrænser for køb af øl i Rusland. Vi samarbejder desuden med flere interessenter omkring, hvordan vi kan skabe en social norm i det russiske samfund om, at mindreårige ikke må købe øl. 

I har hele otte forskellige CSR-politikker. Hvordan prioriterer I jeres CSR-indsats?
Områderne adresserer forskellige led af værdikæden og er særskilt vigtige og prioriterede. Men vi fokuserer især på områder, hvor vi har et særligt ansvar, og/eller hvor vores CSR-indsats har stor indflydelse.
Vi har for eksempel et særligt ansvar for responsible drinking, så derfor er vores marketing-policy højt prioriteret. Og da vores emballage har stor indflydelse på omverdenen, ligger det også højt på listen. 

Hvordan kommer du igennem med dine synspunkter i forhold til topledelsen?
Ved at tænke i og forstå den kommercielle agenda; hvordan lykkes vi som forretning, og hvilken indflydelse har det på vores CSR? For at komme igennem er det vigtigt at kombinere de forskellige logikker og give relevante, værdifulde input. I Carlsberg refererer CSR-gruppen til den øverste direktion, så det er som regel ikke svært at få taletid.

Hvordan har CSR ændret sig i den tid, du har arbejdet med området?
Hele CSR-debatten er blevet global og foregår i de sociale medier, så der er en langt større gennemsigtighed i, hvad virksomhederne gør, og hvad interessenterne mener om det. At forbrugere straffer dårlig adfærd og belønner den gode, oplevede vi, da Carlsberg India på et tidspunkt sponsorerede elefantpolo. Der medførte en debat på de sociale medier om, hvorvidt det var ansvarligt, da nogle mente, at elefanterne blev dårligt behandlet. Vi trådte ud af sponsoratet og fik efterfølgende anerkendelse for beslutningen.

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
Sammen med familie og venner. Og så spiller jeg på vel nok verdens dårligste baskethold for old boys, men når jeg er på banen, er min hjerne fuldstændig tømt for alt andet end at prøve at få fat i bolden og skyde den op i kurven. En sejltur om sommeren er også god afkobling.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

11.04.2025CSR.dk

Lærlinge i opråb: Grøn omstilling af byggeriet kræver bæredygtighed på pensum

10.04.2025CSR.dk

Det dyre Danmark: Elektrificering er gået i stå

09.04.2025CSR.dk

ESG-opgør i Danmark: Amerikansk tendens kan sprede sig

09.04.2025MäRK

Sponseret

B Corps nye standarder - få overblikket her

08.04.2025CSR.dk

Post-vækst-bølgen rammer danske virksomheder

08.04.2025SustainImpact ApS

Sponseret

ISO OG CSRD driver en effektiv omstilling

04.04.2025CSR.dk

Bil-kartel får bødesmæk af EU

03.04.2025CSR.dk

Mini-undersøgelse: ESG er strategisk og ikke compliance

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

07.04.2025

Tid

08:00

Sted

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference, Skibetvej 140, 7100 Vejle

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

23.04.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

UN Global Compact Network Denmark
Generalforsamling
Generalforsamling 2025

Det er os en stor fornøjelse at invitere alle repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder og -organisationer til vores årlige generalforsamling. I år foregår generalforsamlingen online. Udover at få et overblik over vores aktiviteter, fremgang og økonomi, vil du også kunne deltage i det vigtige valg til bestyrelsen. I år er der seks bestyrelsesposter på valg.

Dato

23.04.2025

Tid

14:30

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø