Danske forskere vil udvikle sikker atomkraftteknologi

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

En gruppe danske forskere har udviklet designet til et pålideligt kernekraftværk. Det er oven i købet billigere end konventionelle kernekraftværker, fortæller forskerne, da sikkerheden ligger i fysikken.

Det hele startede til en havefest.

”Det var der, det gik op for os, at vi ville arbejde på en ny type kernekraftværk sammen. Vi bitchede lidt over, at der ikke var nogen, der havde gjort det, men det var jo ligesom os, der kunne gøre det her i landet, så nu måtte vi bare i gang”.

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

29.05.2023 | Af Bureau Veritas

Skal du med til årets bæredygtighedskonference 2023?

Glæd dig til at høre om "Rapportering af klimaaftryk på produktniveau - hvorfor, hvordan og hvornår? af Jakob Aaen, Co-Founder, MÅLBAR.

Indhold fra partner

Læs også: Skotlands sidste kulkraftværk er lukket

Sådan fortæller fysiker Troels Schönfeldt til Nordea Invest Magasinet om den dag for cirka to år siden, der satte gang i projektet. I dag er de 15 danske forskere, der sidder i kælderen på Niels Bohr Instituttet og bruger deres fritid på at udvikle en ny type kernekraftværk, der både er sikker og kan køre på atomaffald.

Atomkraft eller ej
Selvom der i højere grad bliver investeret i vedvarende energiformer som sol- og vindenergi, fastslog FN’s klimapanel under COP21, at verdens klimaudfordringer ikke kan løses uden kernekraft, skriver Nordea Invest Magasinet.

Der findes i dag 442 kernekraftværker på verdensplan, og 66 er under opbygning. Men energiformens usikre historie med skræmmende ulykker i Tjernobyl og senest Fukushima, har de seneste år fået lande som Tyskland og Sverige til at beslutte, at det er tid til at udfase brugen af kernekraft.

Generelt er der ligeså i Danmark hverken vilje i befolkningen eller blandt de folkevalgte politikere til at bruge penge på kernekraft – og det selvom forskergruppen efter to år nu har designet klar.

Designet er klar
Designet, der er kendt som en flydende saltreaktor, sikrer, at reaktoren ikke kan løbe løbsk, ligesom det skete i Tjernobyl. Stiger temperaturen i reaktoren, vil selve energiproduktionen automatisk lukke ned, og temperaturen vil derved falde igen. Og samtidig vil nuværende atomaffald kunne bruges som brændsel.

Fysiker Ask Emil Løvschall-Jensen uddyber:

”Vi bruger thorium i modsætning til uran, som man bruger i konventionel atomkræft. Det tillader simpelthen, at vi kan tage affaldet fra konventionel atomkraftværker og blande det sammen med vores thoriumsalt og brænde affaldet af”.

De 15 danske forskere arbejder i det daglige som vejledere på Niels Bohr Instituttet og som konsulenter for internationale firmaer, der arbejder med kernekraftreaktorer. Selvom der er lang vej igen for forskergruppen, så fortsætter de med at arbejde på projektet, også selvom arbejdet er for egen regning. For dem handler det nemlig om menneskets fremtid.

Læs også: Danmark sakker bagud på elbiler

”Jeg har to børn, og jeg skal give en verden videre til dem, som de kan leve i. Og jeg har ikke set teknologien, der kan gøre det udover den her”, siger Ask Emil Løvschall-Jensen til Nordea Invest Magasin.

-CHM