23.11.2021 | Klima, miljø og energi
Danske landmænd skal klædes bedre på til grøn omstilling
Alle landmænd i Danmark vil fra næste år få adgang til et nyt digitalt redskab, som skal sætte turbo på klimaomstillingen. Samtidig tilbydes landmænd og landbrugsstuderende en helt ny klimauddannelse.
Dansk landbrug har defineret mål på klimaområdet, og samfundet stiller krav til den grønne omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen. Nu skal der handles.
For at bakke op om den udvikling er Forenet Kredit og SEGES gået sammen om at udrulle et nyt digitalt klimaværktøj til landbruget og en klimauddannelse til landmænd og landbrugsstuderende. Forenet Kredit er hovedaktionær i Nykredit, som er den største udlåner til landbruget. Med klimaværktøjet kan alle landmænd få en aktuel status på klima-aftrykket fra bedriften, beregne effekten af forskellige, mulige klimatiltag og få hjælp til at vælge det bedste tiltag.
”Når vi går sammen med landbruget, så har vi et stort potentiale for at gøre en forskel for klimaet, som samtidig også er til gavn for erhvervet selv. Ved at stille viden og værktøj til rådighed for den enkelte landmand yder vi ikke alene et stort bidrag til landbrugets klima-indsats, men et grønt bidrag til hele samfundet. Vi er derfor også glade for, at ikke kun Nykredits kunder men alle landmænd i Danmark kan få adgang til det nye klimaværktøj og klimauddannelsen,” siger Nina Smith, formand for Forenet Kredit.
Læs også: Forskningsprojekt skal mindske migranters arbejdsulykker i dansk landbrug
En potentiel ”game changer”
Det nye værktøj, som er en videreudvikling af et klimaværktøj lanceret af SEGES og Økologisk Landsforening i år, vil ud over at beregne og dokumentere klimabelastningen fra landbrugsproduktionen gøre det muligt at beregne effekten ved implementering af forskellige virkemidler. Dermed kan en landmand se, hvilken effekt mulige tiltag vil have på bedriftens udledning og optag af drivhusgasser. Det giver basis for at udarbejde en mere hensigtsmæssig klimahandlingsplan.
"Jeg tror, at værktøjet bliver en game-changer, for vi kommer til at se nogle effekter i, at man endelig kan måle et aftryk fra produkterne på marken, så forbrugerne kan efterspørge de mere klimavenlige varer. Og når for eksempel en fjerkræproducent køber foder, kan vedkommende også selv begynde at forlange, at foderproducenten leverer foder med et dokumenteret lavere klimaaftryk. Det her kan rykke i hele forsyningskæden, og det tvinger alle til at tænke over klimabelastningen, da det bliver et konkurrenceparameter," siger Julie Cherono Schmidt fra Økologisk Landsforening.
- EHS
Klima, miljø og energi

Regeringsinitiativ om mere grøn energi er endnu ikke indfriet
For at øge tempoet på opførelsen af vedvarende energi afsatte et politisk flertal sidste år 28 millioner til et nyt grønt partnerskab. Men det endnu ikke blevet en realitet, og nu risikerer pengene at gå til spilde, lyder kritikken blandt andet.
Kommunikation

Sådan får du et bæredygtigt webdesign
Internettet står for en voksende andel af globale drivhusgasemissioner. I dette perspektiv er dit eget webdesign ikke helt ligegyldigt: For internettet kan også gennemgå en grøn omstilling.
Supply chain

Uinteresseret marked skubber cirkulær kunstgræsproducent i ny retning
Den cirkulære forretningsmodel kan synes oplagt, men der er ikke altid et marked til det. Det har man opdaget hos Re-Match, der skiller kunstgræsbaner ad til genanvendte materiale.
Kommunikation
Sådan får du et bæredygtigt webdesign
Internettet står for en voksende andel af globale drivhusgasemissioner. I dette perspektiv er dit eget webdesign ikke helt ligegyldigt: For internettet står også for døren af en grøn omstilling.
Samfund

Nye, grønne regnemodeller skal mindske klima og biodiversitetsskader
Hidtil har omkostninger for naturen ikke indgået i økonomisk politik. To nye værktøjer vil gøre op med dette. Finansministeriet vil begynde at arbejde med modellerne i løbet af 2023. Andre lande og OECD følger spændt med.
Supply chain

4 ud af 5 af Europas transportvirksomheder ønsker at gøre deres flåde grønnere
83 procent af europæiske virksomheder vil skifte til f.eks. eldrevne køretøjer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af AddSecure. Men bekymringer om rækkevidden og omkostninger spænder ben for udviklingen.