Design & Innovation i nye bæredygtige materialer

Kan man forestille sig, at fremtidens designprodukter skabes i organiske materialer som tang eller svampe? Designere og virksomheder skaber nye innovative biobaserede materialer, som kan forandre den verden vi kender i dag. Og hvad med genbrugsmaterialer?

Biobaserede materialer skaber innovative designs og produkter.

Kan man forestille sig, at fremtidens designprodukter skabes i organiske materialer som tang eller svampe? I det anerkendte design magasin Dezeen (www.dezeen.com) kunne man den 9. oktober læse en artikel om ”10 bioplastic projects made from algae, corn starch and other natural materials”. De 10 projekter er udstillet på design biennalen i Istanbul, som har belgiske Jon Boelen som kurator. Han sender det klare budskab, at design skal gentænkes, og det skal de materialer, vi bruger også. Plast har mange gode egenskaber, men der er et behov for, at vi ikke kun tænker i genbrug af de eksisterende materialer, men radikalt gentænker de materialer, vi bruger fremadrettet.

Jon Boelen lader ikke tvivl om, hvad han mener om tendensen med at bruge genbrugsplast som det bæredygtige alternativ, som han mener er ”bullshit”, og kun er med til at bevare den traditionelle plastproduktion til gavn for den eksisterende industri.

Projekterne, som er vist på biennalen, er en kombination af det eksperimenterende til produkter, som faktisk er ført ud i livet. Fotos og tekst er med inspiration fra artiklen på dezeen.

Eller kan man forestille sig, at vi kan spise og drikke vand – uden at efterlade den traditionelle plastik kop eller vandflaske. Det engelske tang-tech-startup Skipping Rocks Lab har skabt Ooho - et helt unikt produkt, som er vand pakket ind i en gelatine-agtig membran baseret på tang. Ohho – water you can eat www.oohowater.com.

Inspirationen til udvikling af helt nye produkter kan vi ofte finde fra naturen, som allerede har opskriften på cirkulært design (Biomimicry kaldes metoden, hvor naturen bruges som inspiration til innovation).  

Genbrug eller nye biobaserede materialer?

I Frankrig har man netop vedtaget en lov, hvor der bliver lagt straf afgifter på emballager, som ikke er lavet i genbrugsplast. Det kan koste op til 10% mere at vælge f.eks en pakke pålæg, som ikke er pakket i en emballage lavet af genbrugsplast.

Der er mange holdninger, og der bliver diskuteret, om man skal bruge biobaserede eller genbrugsmaterialer. Der er for og imod – og der er også hensyn at tage i forhold til brugssituationen og om vi taler langvarige forbrugsgoder eller emballager til f.eks. fødevarer.

Men mon ikke det er ”både og” – i forhold til vores nuværende situation, hvor vi allerede har meget plast i brug, som ikke bare skal blive til affald og brændes af. Vigtigst er det, at vi bruger ressourcerne optimalt  - i forhold til den plast, som allerede er produceret. Men det kan give god mening, at den nye ”plast” kommer fra naturressourcer, som er fornybare og sunde. Vi kommer nok ikke uden om, at ikke alle produkter fremadrettet kan laves af genbrugsplast, hvorfor der skal findes bæredygtige alternativer til den oliebaserede plast.

Innovationen i nye materialer er et vigtigt indsatsområde. Og vi skal tænke os godt om, når vi definerer lovgivning, så vi sikrer, at vi understøtter innovationen og hermed mulighederne for virksomheder og designere at vælge alternative materialer – og ikke mindst også lysten for investorer til at investere i nye startups - fremfor at fastholde de eksisterende mønstre og produktionsformer.

Og lad os slutte med at sige, at vi ser en stor interesse fra danske virksomheder for at bruge nye bæredygtige materialer både i bygge- og møbelbranchen samt fødevare industrien – og mon ikke der er mange flere gode cases derude. Eller måske skal vi sammen skabe et nyt grønt koncept?

19.09.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Ny analyse – Den Bæredygtige Forbruger, nu og i fremtiden!

20.06.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Goodbye junkfood! Hello to sustainable diets! Tiden er til Food Innovation

09.05.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Circular Material Update #2: Når design bliver cirkulært

30.04.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Spiselige vandflasker til London Marathon minimerer plastforbrug

10.04.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Nudging - hvad for noget? Og kan det hjælpe os alle til en mere bæredygtig adfærd på kontoret?

28.03.2019Circular by Innovation Lab

Sponseret

Circular Material Update #1 // En grønnere fashion