En CSR-certificering giver et solidt ledelsessystem
Dansk Retursystem har valgt at blive CSR-certificeret for at dokumentere og målrette sin samlede CSR-indsats i virksomheden. CSR.dk har interviewet Peter Harpsøe Engel, som er CSR-chef i virksomheden, om hvorfor og hvordan de gør det.
Hvorfor har I valgt at ville certificeres ift. DS 49001?
Som hele Danmarks pantsystem er vi en miljøvirksomhed med en væsentlig samfundsmæssig opgave. Den mener vi, at vi allerede løfter rigtig godt, men vi er også ambitiøse.
Så vi har sammen med vores bestyrelse besluttet, at som en del af vores 2020 strategi skal vi CSR-certificeres, fordi det kan understøtte og styrke vores samlede forretning både indadtil og udadtil.
Vi arbejder allerede med mange aspekter af CSR som en naturlig del af vores hverdag. (Se boks) Vi vil imidlertid gerne kunne dokumentere, at det sker som en integreret del af vores forretning. Det vil CSR-certificeringen kunne medvirke til.
Den skal imidlertid i lige så høj grad være med til at styrke og synliggøre CSR-arbejdet indadtil og på den måde være med til at udvikle og kvalitetssikre vores forretning, med fokus på interessenter, effektivitet og miljø.
Vi forventer at være klar med CSR-certificeringen i løbet af 2018. Som en del af processen har bestyrelsen for nylig vedtaget vores nye CSR-politik, som meget snart bliver offentliggjort.
DS 49001 – KORT FORTALT
Den danske standard for CSR, DS 49001, bygger på den internationale ledelsessystemstandard ISO 26000. ISO-standarden giver ikke mulighed for certificering, men det gør DS49001. Man arbejder i standarden med:
- Ledelse
- Menneskerettigheder
- Arbejdsforhold
- Miljøforhold
- God forretningsskik
- Forbrugerforhold
- Lokal samfundsudvikling og -involvering.
Hvordan er arbejdet organiseret og hvilke faser/trin er der i projektet?
CSR-politikkens overordnede målsætninger styrer retningen, mens arbejdet konkret har to ben: styring og dokumentation af praksis samt mål og handlingsplaner for løbende forbedringer.
Arbejdet frem mod certificeringen har været i gang siden 2016, hvor ledelsen prioriterede vores CSR-indsats i forhold til DS 49001's syv områder (se boks), og arbejdede med bedst muligt at integrere vores interessenter i vores CSR-arbejde.
I løbet af 2016 blev grundlaget for CSR-politikken også skabt ved at involvere både medarbejdere og ledelse. I 2017 arbejder vi med implementering, hvor samtlige afdelinger bliver involveret.
Lige nu er vi i gang med et workshopforløb, hvor vi sammen med hver enkelt afdelinger afdækker, hvilke CSR-elementer, der er relevante i deres hverdag, og i hvilken grad der allerede er styring og dokumentation for de væsentligste områder.
Vi har langt det meste på plads allerede, men næste skridt er at supplere med f.eks. retningslinjer, arbejdsinstrukser og tjeklister. Det skal hjælpe os med at drive CSR-arbejdet så målrettet og effektivt som muligt. Det er dog vigtigt, at dokumentationenikke bliver ”dokumentation for dokumentationens skyld”.
Det skal være arbejdsredskaber, som er lette at anvende og opleves som en hjælp i det daglige – de skal give mening! I løbet af efteråret skal vi til at bruge tingene i praksis, vi skal have uddannet en række medarbejdere til at udføre intern audit og vi skal arbejde på nye mål for CSR-arbejdet.
Hvad er den mest krævende del af arbejdet?
Det er nok, at gøre det abstrakte konkret. At få de store overordnede begreber som god forretningsskik, due diligence, menneskerettigheder og bæredygtighed omsat til det, som den enkelte kender fra sin hverdag.
Her er standarden en rigtig god værktøjskasse, med masser af eksempler, som vi lader os inspirere af, når vi skal konkretisere begreberne med afsæt i Dansk Retursystem. Men det tager tid, og det er vigtigt at afsætte den nødvendige tid, for at få alle med ombord.
Vi har en fornuftig tidsplan for projektet, men har også en fleksibilitet, så vi kan tage højde for, at de forskellige afdelinger ikke kan gå frem i det samme tempo.
Om Dansk Retursystem
Dansk Retursystem er en non-profit virksomhed med eneretten til at drive det danske pantsystem. De er ejet af bryggerierne, men detailhandlen er – som de væsentlige interessenter – ligeligt repræsenteret i bestyrelsen.
Myndighedsansvaret ligger hos Miljøstyrelsen og udover en fortløbende dialog gennemføres omfattende ekstern evaluering i faste intervaller for at sikre, at opgaven udføres som forventet.
Med eneret følger en særlig forpligtelse til at drive en på alle måder ansvarlig forretning:
- Det skal være nemt for forbrugeren at komme af med emballage.
- Der skal holdes styr på pengestrømmene i systemet.
- Der skal holdes styr på de materialer vi håndterer, dvs. aluminiumsdåser, plastflasker (PET) og glasflasker. De gode materialer skal samles ind på den mest effektive måde, og genanvendes til nye dåser og flasker (eller andre fødevareemballager).
- Der skal være gode arbejdsforhold, uddannelse og udviklingsmuligheder for alle de knap 500 medarbejdere, som omfatter mange forskellige etniske oprindelser og ansættelsesforhold.
- Der skal være styr på affaldssortering, køb af miljømærkede produkter, brug af hybridbiler og effektiv planlægning af indsamling af dåser og flasker i hele landet. I 2016 blev der afleveret 1,15 mia. dåser og flasker, som bliver til nye, hvilket sparer omkring 109.000 tons CO2. Det svarer til svarer til alle danske mobiltelefoners strømforbrug i næsten tre år.
Hvordan sikrer I, at medarbejdere og ledelse ser arbejdet mod certificering som værdiskabende?
Vi har involveret afdelingscheferne i planlægningen af, hvordan vi skal drive arbejdet i hver deres afdeling for på den måde at gøre det så målrettet som muligt.
Derved bliver afdelingscheferne i endnu højere grad ambassadører for CSR-arbejdet og kan hjælpe med at omsætte det til praksis i forhold til deres ansvarsområder.
På samme måde prøver vi at gøre CSR nærværende for medarbejderne, så vi tager afsæt i deres arbejdsopgaver og -processer. Dem drøfter vi i forhold til de syv CSR-områder i standarden.
Når vi f.eks. taler med vores chauffører eller medarbejdere i produktionen, er det oplagt at tale om arbejdsforhold og miljø, men i forhold til de opgaver den enkelte udfører, viser f.eks. god forretningsskik og dialog med interessenter sig også at være relevant.
Vi er stadig kun lige startet, men det er tydeligt, at når vi først har skabt en forståelse hos den enkelte af, hvad CSR er for en fisk, så bliver det også nemmere i fællesskab at finde frem til, hvordan denne her strukturerede tilgang kan skabe værdi.
Noget af det vigtige, vi får skabt gennem ledelsessystemet, vil nemlig være den fælles styring af vores CSR-indsats, hvor det bliver synligt for den enkelte, at det man selv bidrager med, er en del af den samlede CSR-indsats.
Hvilke gode råd ville I give andre, som gerne vil i gang?
- Få CSR ned på jorden og ind i hverdagen, det er den bedste måde at skabe forståelse og opbakning – gør det konkret, nærværende og i øjenhøjde.
- Vær åben omkring, at det er tidskrævende, men tydeliggør også, at det ikke er nødvendigt at tage alting med. Tværtimod er det nødvendigt at prioritere – at starte med det væsentlige.
- Husk at tage afsæt i det I allerede har – I skal ikke starte forfra. Stort set alle virksomheder arbejder allerede med CSR – i større eller mindre grad og mere eller mindre struktureret.
- Brug standarden DS 49001 som en åben inspiration og vejledning, ikke som en kogebog, hvor I skal gå frem skridt for skridt. Standardens krav skal indpasses i jeres hverdag – ikke omvendt.
- Hvis I går efter en certificering, så skal certifikatet ikke være målet i sig selv. Det egentlige mål er den værdi og kvalitet som den systematiske tilgang giver samtidig med synlighed og fælles forståelse af CSR-arbejdet.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: certificering og uddannelse