26.09.2022 | Klima, miljø og energi
Forbrugere giver supermarkeder klap på skulderen for madspildsindsats
Det er supermarkederne, der gør mest for at mindske madspild. Det mener en femtedel af danske forbrugere i hvert fald, ifølge nye tal fra Stop Spild af mad. Samtidig har forbrugerne højest forventninger til sig selv i kampen mod madspild.
Mens kun 20 procent af danskere mener, at det er supermarkederne, der har det primære ansvar for at mindske madspild, så mener 22 procent, at netop supermarkederne gør den største indsats.
Det afslører en ny undersøgelse lavet af Kantar Public for organisationen Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer i anledning af den nationale Madspildsdag den 29. september.
Samtidig vurderer hver anden forbruger, at de selv har det største ansvar, men kun 15 procent tilkendegiver, at de synes, at det er netop dem, forbrugerne, der gør mest mod madspild i dag.
”Det er interessant, at så mange danskere tager opgaven med at mindske madspildet på sig. Det tyder på, at husholdningernes madspild er på vej nedad, og det er rigtig godt for både klimaet og den enkeltes økonomi,” siger Per Vesterbæk, som er områdedirektør for Analyse & Statistik i Landbrug & Fødevarer, til Fødevare Fokus.
Undersøgelsen viser samtidig, at det især er overskredne holdbarhedsdatoer og middagsrester, som forvolder danskerne problemer, når det kommer til at undgå spild. Men selvom forbrugerne stadig oplever, at de spilder mad, så oplever 68 procent samtidig også, at deres bevidsthed om madspild er vokset siden sidste år.
Læs også: Danskerne vil gerne undgå madspild
Det får Selina Juul, der er stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, til at pege på, at et mindre madspild også er en genvej til en stærkere privatøkonomi netop nu.
”Inflation og prisstigninger rammer danskerne hårdt. Priserne på fødevarer er ifølge Danmarks Statistik steget med 15,9 procent siden samme tid sidste år – og vi oplever en tendens til, at flere og flere danskerne går efter butikkernes datovarer,” forklarer hun til Fødevare Fokus.
Politikerne scorer lavt
Bagerst i forbrugernes bevidsthed, når det kommer til både ansvar og handling, ligger de danske politikere. Det gælder både på nationalt og lokalt plan.
Mens tre procent mener, at det politikerne i Folketinget, der har det primære ansvar, og en procent mener, det er kommunalpolitikere, vurderer sammenlagt kun to procent, at det er netop denne gruppe, som gør mest for at komme problemet til livs.
- KCP
Klima, miljø og energi

Nestlé rangerer øverst i kaffebæredygtighed
Nestlé lander øverst i et nyt indeks, der rangerer virksomheders sociale, grønne og økonomiske facetter af kaffeproduktion.
Klima, miljø og energi

Rapport: Seks ud af ni grænser er overskredet
I et opdaterende studie kan forskere nu vise, at seks ud af ni grænser for klima og miljø er overskredet som følge af menneskelig påvirkning.
Menneskerettigheder

Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i øjeblikket i gang med at behandle tre sager, som kan have betydning for, om sundt klima er en menneskerettighed.
Strategi & ledelse

Cirkulær økonomi er et opgør med mainstream
Hvis ens cirkulære løsninger ikke radikalt ændrer måden at drive virksomhed på, er det ikke cirkulære løsninger. Til gengæld er det bydende nødvendigt at finde netop disse.
Strategi & ledelse

Non-profitordning udvikler beregner forud for producentansvar
Grundet omkostningsusikkerheder har Emballageretur udviklet et prisværktøj, som kan give virksomheder klarhed over, hvad det kommende producentansvar kommer til at koste.
Strategi & ledelse

Purung teknologivirksomhed bliver del af international bæredygtighedsstandard
Den unge teknologivirksomhed Upström er netop blevet certificeret med ansvarligheds-certificeringen, B Corp, som de første i elektronikbranchen i Nordeuropa.