Fra globale verdensmål til lokal forankring - hvor langt er de nordiske lande?

Rapporten ”Global Goals for Local Priorities: the 2030 agenda at local level” giver et overblik over, hvor langt lokale myndigheder i de nordiske lande er, når det gælder det strategiske arbejde med de 17 verdensmål samt med implementeringen af disse i fremtidige strategier og planer. Kommuner og lokale myndigheder anses for at være særlige relevante aktører, når verdensmålene skal implementeres og drives i samfundet, da det ofte er dem, som er tættest på både borgere, lokale SMV’er og lokale organisationer. Rapporten analyserer på 27 nordiske kommuner, hvoraf Danmark er repræsenteret med 5.

Hvad skaber succeshistorierne?
Selvom kommuner varierer meget i størrelse, og ikke mindst på tværs af landegrænser, er der nogle fællestræk i de erfaringer, som de 27 lokale myndigheder har gjort sig. Blandt andet er politisk opbakning fra kommunalbestyrelsen en nødvendighed. Derudover har det vist sig givende at involvere alle afdelinger i kommunen for at forankre arbejdet på tværs af afdelinger og værdikæder. Her giver det også mening, at skabe en historie – et narrativ - som beskriver kommunens fremtid set i lyset af verdensmålene, og som taler hele lokalsamfundet ind i historien – på tværs af kommuner, lokale organisationer og virksomheder samt borgere.

Andre væsentlige faktorer for succes som er vigtige:

• Relater allerede igangværende aktiviteter til verdensmålene
• Netværk og samarbejde med borgere, virksomheder og organisationer
• Accepter, at store forandringer tager tid at implementere
• Implementer verdensmålene i håndgribelige lokale aktiviteter

Udfordringer ved arbejdet med verdensmålene
Selvom mange af de adspurgte kommuner oplever stor succes, ved at fokusere målrettet på god implementering på tværs af myndigheder og lokalsamfund, er det samtidig også lokal integrering, der opleves som en udfordring. Det viser sig ofte som en svær opgave at få de mange forskellige aktører på tværs af kommunen til at forstå nødvendigheden af verdensmålene – ofte fordi nogle af verdensmålene kan vise sig svære at forholde sig til. Blandt andet i forhold til hvorfor hungersnød skal betragtes som et relevant verdensmål for de nordiske lande.

Andre væsentlige udfordringer som nævnes:

• At gøre en global dagsorden relevant lokalt
• Budgetter og investeringer bliver udarbejdet på kort sigt – at arbejde med verdensmål er en langsigtet proces
• Mangel på investering – både økonomisk, strategisk og i personel
• Mangel på opbakning fra nationale og regionale myndigheder
• Kompleksitet og omfang af verdensmålene – hvor skal man starte og hvordan gøres det i praksis?

Ønsker og ideer til fremtidigt arbejde
Rapportens konklusioner viser, at der overordnet set ønskes mere støtte og opbakning fra de nationale myndigheder til den lokale forankring. Der er ønske om i højere grad at være mere klar i kommunikationen af hvilke verdensmål, og dertilhørende aktiviteter, der ønskes sat i fokus fra national hånd. Herved undgås, at lokale myndigheder ikke strømligner arbejdet med en eventuelt national strategi og måske i værste fald ender med at modarbejde den.

Andre ønsker til de nationale myndigheder/regioner/Nordisk Ministerråd er:

• Træning i at arbejde med verdensmålene
• Mere funding til at arbejde lokalt med verdensmålene
  • Samt at funding kunne være afhængig af output – hvorved effektiviteten af indsatser højnes.
• Mere informations- og kampagnematerialer til de lokale myndigheder
• Skabe fora for vidensdeling mellem kommuner og myndigheder
• Harmonisering af målingsmetoder
• Fokus på inddragelse af børn og unge i arbejdet med verdensmålene

Find hele rapporten “Global goals for local priorities: The 2030 agenda at local level” her

Hvis du ønsker at vide mere om verdensmålene i regi af affaldssektoren, afholder DAKOFA et seminar den 14. november med titlen ”Strategisk og praktisk kommunikation af verdensmålene i affaldssektoren”. Læs mere om seminaret her.