20.05.2014 | Kommunikation
H&M vinder modebranchens CSR-pris
H&M har vundet årets CSR-pris ved modebranchens officielle prisuddeling, ELLE Style Awards, for sin linje af dametøj og accessories.
H&M vandt årets CSR-pris i skarp konkurrence med Hummel og undertøjsfirmaet Underprotection. Foto: Hanne Juul.
Ved modebranchens officielle prisuddeling, modemagasinets ELLEs Style Awards, der fandt sted i DRs Koncerthus i aftes, blev årets CSR-pris uddelt. Prisen gives til en modevirksomhed, der formår at nå ud til forbrugeren med sit bæredygtige eller socialt ansvarlige budskab.
Læs også: Her er årets nominerede til modebranchens CSR-pris
Vinderen af CSR-prisen blev den svenske tøjgigant H&M med sin Conscious Exclusive Collection 2013. H&M vandt i tæt kapløb med de to øvrige nominerede undertøjsfirmaet Underprotection og Hummel. Prisen blev overrakt af administrerende direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, og minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen.
Det er en kæmpe anerkendelse for det arbejde, vi gør inden for bæredygtighed. Vi arbejder rigtig meget med bæredygtighed både i vores materialer og i vores kollektioner helt ud i produktionsleddet. Og det betyder rigtig meget for en stor virksomhed som H&M, at vi får denne anerkendelse for det arbejde, vi gør, siger Marlene Hyre-Dybbro, PR-chef for H&M i Danmark.
Prisen gives til en modevirksomhed, der arbejder med eller skaber opmærksomhed omkring bæredygtighed, økologi og/eller social ansvarlighed på en sådan måde, at den formår at nå ud til den danske modeforbruger og bevidstgør om, at der findes et valg.
Læs også: Topmøde om bæredygtig mode i København
Det er første gang, at årets CSR-pris bliver uddelt til ELLE Style Awards, der i alt uddeler 16 priser. I juryen sidder flere af de internationale chefredaktører fra ELLE-netværket sammen med danske branchefolk.
- JKK
Klima, miljø og energi

Fremtidens strøm er bæredygtig og gratis
En ny samarbejdsaftale mellem Gaia Solar og SustainSolutions skal give kunden gratis, bæredygtig strøm som et konkurrencedygtigt alternativ til den traditionelle el.
Kommunikation
Skrot din gamle øse ansvarligt
I dag onsdag den 6. maj kan du skrotte din bil på Rådhuspladsen og få 1.500 kroner i hånden af miljøminister Kirsten Brosbøl. Også i Aarhus og Odense er der mulighed for at aflevere udtjente køretøjer.
Klima, miljø og energi
Finanskrisen var god for klimaet
Det var den globale økonomiske krise, der skal have det meste af æren for, at USA udledte 11 procent mindre CO2 mellem 2007 og 2013. Det viser ny forskning.
Kommunikation

DHL har sendt sit Disaster Response Team til Nepal
Mindre end 48 timer efter jordskælvet i Nepal sendte DHL flere hold frivillige til det ramte område. Fra lufthavnen i Kathmandu skal de støtte nødhjælpsarbejdet med deres ekspertise inden for logistik.
Strategi & ledelse
Sociale fremskridt er en bedre målestok end BNP
Der er stor variation i landes evne til at konvertere økonomisk velstand til sociale fremskridt, viser Deloitte-undersøgelse.
Klima, miljø og energi
Trykkeri sætter nye grønne standarder
KLS Grafisk Hus i Hvidovre har som det første trykkeri i Nordeuropa opnået verdens højeste miljøcertificering, Cradle2Cradle.