København vil gøre hoteltekstiler cirkulære

Rejseguiden Lonely Planet har for nyligt udnævnt København til ’Best in Travel 2019’, og turisterne vælter da også til den danske hovedstad i disse år, med 11 mio. hotelovernatninger og en vækst på over 4 procent i 2017 som det seneste bevis.

Læs også: ”Folk vil gerne rejse ansvarligt, og det er en god forretning for os”

Den slags påvirker selvsagt også miljøet på en række områder. Turistorganisationen Wonderful Copenhagen har derfor fastlagt en ambition for 2030 om, at ‘turismen i Storkøbenhavn skal gøre en positiv forskel for lokal og global bæredygtig udvikling’, som det hedder.

Og på rådhuset har Københavns Kommune fornyelig udgivet en rapport, der skal være med til at fremme bæredygtigheden på et af de specifikke områder, der påvirker miljøet i regionen, nemlig anvendelsen af tekstiler på byens mange hoteller.

Rapporten ’Increasing the Circularity of Hotel Textiles’ lægger, som navnet antyder, op til at øge cirkulariteten af hoteltekstiler, hvilket indebærer dels at forlænge tekstilernes brugsfase så lang tid som muligt, gennem holdbart design, reparationer og recirkulering internt på hotellerne, og dels at sikre at kasserede tekstiler, og de materialer de indeholder, bliver genbrugt og/eller genanvendt andre steder.

Som optakt til rapporten har kommenen undersøgt, hvordan hotellerne håndterer tekstiler i dag, og hvilke potentialer der er, for at de i højere grad kan genbruge og genanvende deres tekstiler. Konkret estimerer rapporten, at der årligt indkøbes cirka 121 tons ny sengelinned, køkkentekstiler og arbejdstøj, og at der er 479 tons i cirkulation.

Og selvom majoriteten (over 90 procent målt i vægt) af hoteltekstiler leases, kan både hoteller og leasingvirksomheder påtage sig ansvaret for at sikre cirkulære tekstiler. Leasingvirksomheder kan tilbyde mere holdbare tekstiler og sikre, at tekstiler recirkuleres til genbrug eller genanvendelse, når hotellerne ikke længere vil bruge dem.

Tilsvarende kan hotellerne i deres leasingkontrakter stille krav om, at leasingvirksomheder følger cirkulære principper. De kan ligeledes sørge for at de arbejdsuniformer, de selv ejer, er holdbare og bliver genbrugt/genanvendt efter de ikke mere kan bruges på hotellet, påpeger rapporten.

Udfordringer for alle parter
Det er dog ikke en opgave uden barrierer. Alle aktører – det være sig hoteller, leasingvirksomheder og indsamlere af brugte tekstiler – er ifølge rapporten ’udfordret af begrænsede markeder for genbrug og genanvendelse af hoteltekstiler og arbejdstøj’.

På den baggrund er kommunen nået frem til fem konkrete løsninger til at fremme cirkulariteten på hotellerne:

• Genanvendelse af sengelinned og andre tekstiler med minimum 50 procent bomuld til industriklude
• Genbrug af arbejdsuniformer i virksomheder/organisationer i Afrika syd for Sahara
• Direkte donation af sengelinned og håndklæder for genanvendelse i herberger for hjemløse
• Upcycling af bortskaffede gæstehåndklæder til rengøring eller køkkentekstiler
• Upcycling af duge til køkkenuniformer.

Derudover er der de omkring 10 ton tekstiler af forskellig art (primært tøj), som hotelgæsterne årligt efterlader på værelserne. Ifølge rapporten bliver disse tekstiler enten doneret til indsamling eller – oftere – afleveret som hittegods, som dansk lovgivning kræver.

Københavns politi fortæller imidlertid, at de sender alle de tekstiler, der leveres til dem, til forbrænding grundet manglende kapacitet til at gennemgå lommer for genstande med sensitiv personlig information. Her anbefaler rapporten, at man som hotelejer skal ’få sin brancheorganisation til at lobbye for, at politiet donerer de indleverede tekstiler til indsamlingsorganisationer’.

Hotel vil gerne have tekstilmål
Et af de hoteller i kommunen, der arbejder med bæredygtighed på bl.a. tekstilagendaen, er Clarion ved Københavns lufthavn, hvor klimaet i den grad også er kommet på dagsordenen for nyligt.

Her fortæller general manager Jesper Olesen, at man gennem længere tid har sørget for at aflevere nedslidt linned, uniformer og lign. til genbrug, genanvende slidte håndklæder til klude og i øvrigt reparere så meget som muligt.

Kommunens udspil er derfor ikke noget nyt for hotellet, men heller ikke uden udfordringer.

”Vi er certificeret under ISO 14001, så på den måde forpligter vi os til at forbedre vores processer hele tiden, hvilket vi også gør omkring tekstilerne. Rent praktisk er jeg dog ikke sikker på, at det er muligt at blive helt cirkulær her, mens det måske er mere realistisk i køkkenet, hvor man kan minimere sit spild ret meget”, siger han.

Læs også: Studie: CSR er god PR for amerikanske hoteller

Det er storaktøren Berendsen, som selv har et bredt fokus på sit forbrug, der leverer alle tekstiler til Clarion, og derfor er et tæt samarbejde med og ikke mindst krav til dem også helt essentielt for at udvikle området, påpeger Jesper Olesen.

Clarion er ejet af den norske kæde Nordic Choice Hotels, hvor man har samlet sin indsats for social ansvarlighed under konceptet WeCare. Her er tekstilcirkulationen ikke et specifikt punkt, men i Kastrup ser man gerne det ændre sig.

”Det kunne være glimrende at få en linnedmålsætning med i WeCare. Vi har ikke selv et konkret mål for at mindske vores forbrug endnu, men det er jeg helt overbevist om, at vi nok skal få. Og det kan vi sagtens sætte selv, det behøver ikke ske på kæde- eller koncernniveau”, understreger Jesper Olesen.

Fra Clarion Copenhagen Airports side ville man i så fald sætte et mål pr. gæst, hvilket ifølge direktøren vil kræve noget information fra Berendsen, som han dog er sikker på, man nok skulle finde ud af.

Borgmester: Miljøprofil skal løftes yderligere
Indsatsen omkring tekstilgenbrug blev til i regi det netop afsluttede projekt Urban Waste, der løb fra den 1. juni 2016 til den 31. maj 2019. Under det har Københavns Kommune også igangsat forløb omkring affaldshåndtering fra krydstogtsskibe, mere bæredygtige events og minimering af madspild fra hoteller.

Det er nødvendigt på grund af det pres, turister såvel som københavnere, der bruger byen, lægger på hovedstadens ressourcer, lyder det fra stedfortrædende teknik-og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).

”Vi [er] nødt til over en bred kam at arbejde for mere bæredygtighed, så vi passer godt på København og undgår de miljøproblemer, som masseturisme har medført mange andre steder i verden,” siger hun og fortsætter:

”København har allerede en stærk miljøprofil. Vi har flere miljøcertificerede hoteller og mange grønne, økologiske spisesteder. Men vi skal ud i langt større skala, hvis det virkelig skal batte noget. Derfor håber jeg også, at vi med de fire Urban Waste-initiativer kan sætte nye mål og standarder for hele turistbranchen,” siger Karina Vestergård Madsen.

Læs også: Har affald en fremtid?

Urban Waste arbejdede med i alt 21 initiativer, hvoraf København var involveret i de nævnte fire initiativer. Derudover deltog 11 andre europæiske byer og regioner samt en række internationale universiteter i projektet med forskellige initiativer med et formål om at skabe læring om, hvordan initiativerne kan bidrage til en mere bæredygtig turisme i fremtiden.