14.07.2016 | Samfund
Kritik af Roskilde Festival: Ansatte arbejder ulønnet – ikke frivilligt
Madboderne på Roskilde Festival må ikke betale løn til deres ansatte, da reglerne hedder, at de ansatte arbejder frivilligt. Men det bør ændres, lyder det fra fagforeningerne 3F og HK Handel.
De mange madboder på Roskilde Festival sørger for mad til de 130.000 festivalgæster, som i år besøgte den populære festival. Nu står det dog til diskussion, hvorvidt de ansatte i boderne arbejder ulønnet eller frivilligt, når salgsstederne drives af private virksomheder. Foto: Benjamin Legarth.
Der er mange munde at mætte, hver gang Roskilde Festival løber af stablen, og det sker som oftest i de mange opstillede madboder. Førhen blev boderne styret af foreninger, men i år stod der ved 71 procent af salgsstederne en privat virksomhed bag.
Virksomhederne har dog den samme aftale med festivalen, som foreningerne har – nemlig at de ikke må betale løn til deres ansatte, men derimod betaler dem med et festivalarmbånd, forplejning og et lukket teltområde.
De to fagforeninger 3F og HK Handel mener dog, at virksomhederne skal betale de ansatte løn under festivalen, skriver Berlingske. Frivilligt arbejde gælder nemlig kun, når det handler om foreninger, organisationer eller gode formål.
Lønnet arbejde
Hos HK Handel er man af den opfattelse, at arbejdet i festivalboderne principielt er omfattet af butiksoverenskomsten, og at de ansatte derfor bør aflønnes efter denne.
Også hos 3F er holdningen, at når man udfører et stykke arbejde for en privat virksomhed, bør det ske til den overenskomstmæssige løn.
Læs også: Gæster på Roskilde Festival tester ny pantstation
”Før var det foreningerne, der holdt festivalen i gang ved hjælp af frivillig arbejdskraft, ligesom der også er mange, der arbejder frivilligt for selve organisationen bag Roskilde Festival. De penge, de tjener, bliver fordelt ud til forskellige foreninger og gode formål, og det er selvfølgelig en god ting. Men når private virksomheder bliver en større del af festivalen, mener vi, at de skal aflønne deres ansatte”, lyder det fra John Frederiksen, som er forhandlingssekretær for privat service, hotel og restauration i 3F.
John Frederiksen udtaler endvidere:
”Når Roskilde Festival vil være mere kommerciel, bør den revidere sine aftaler med private virksomheder, så de fremover kan betale deres ansatte løn”.
Arbejde hos Meyers og i Kvickly
Et af de steder, hvor man kan arbejde under festivalen for en privat virksomhed, er Meyers Køkken, som blandt andet er kendt for sine flæskestegssandwich. Her får de ansatte ikke udbetalt løn, men i stedet gratis adgang til festivalen, forplejning og en teltplads.
”Helt grundlæggende er festivalen jo bygget op om frivillige. Vi betaler en afgift til festivalen for at være med ligesom alle andre stadeholdere. Vores frivillige er ikke faglærte, men det opvejes mere end rigeligt af det fællesskab og det høje humør, som alle lægger for dagen”, lyder det fra Dorthe Pedersen, som er direktør i Meyers Madhus.
Læs også: Flere vil bekæmpe affald på Roskilde Festival
Også Kvickly er til stede på den populære festival. I år regnede butikskæden med at omsætte for et tocifret millionbeløb ved at sælge chips, kakao, Asti m.m.
”Det er festivalens regler, at alle arbejder frivilligt, og det indordner vi os selvfølgelig under. Armbåndet sammen med forplejning samt adgang til et lukket teltområde med bad og gode faciliteter er det, vi tilbyder som løn”, siger Kvicklys kædedirektør Søren Steffensen.
Det er noget helt andet på festivalen
Ifølge Roskilde Festivals kommunikationschef Christina Bilde kan man ikke sammenligne driften af en madbod på festivalen med det at drive virksomhed til daglig.
”Det er en helt særlig opgave i en helt særlig ramme, hvor det frivillige engagement er en meget stærk drivkraft, og hvor frivillighed er en kerneværdi”, skriver Christina Bilde i en kommentar til Berlingske.
Læs også: Hummel: Vores karmaaktiviteter er god branding
Festivalen mener desuden, at den nuværende frivillighedsmodel er en bæredygtig løsning, men at der her efter festivalens afslutning skal kigges på en eventuel udvikling i samarbejde med eksterne parter.
I 2009 stod de private virksomheder for 46 procent af salgsstederne, mens det tal i 2016 som nævnt er steget til 71 procent. De private virksomheder skal ligesom foreningerne give 21 procent af omsætningen til Roskilde Festival i afgift.
- KLZ
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Klima, miljø og energi

Klimarådet: CO2-udledningen i 2025 vil være højere end forventet
Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning opfylder sin funktion som centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik. Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål og plads til forbedringer – blandt andet omkring affalds- og landbrugssektorerne. Det vurderer Klimarådet i et nyt notat.