Modeindustrien: Cirkulære forretningsmodeller som leje og genanvendelse kan være mere CO2-tunge end at smide tøjet ud

Modevirksomheder prøver fortsat at overbevise os om, at deres forretningsmodeller er bæredygtige. Forretningsmodeller der indeholder genanvendelse og leje udråbes ofte som miljøvenlige, men er faktisk ikke så bæredygtige, som vi går og tror, viser et nyt studie.

Det skriver Fast Company.

I den finske undersøgelse sammenligner en række forskerne de CO2-udledninger, der er forbundet med fem forskellige måder at eje og bortskaffe tøj på, herunder blandt andet videresalg, genanvendelse og leje. I hvert scenarie beregnede de CO2-belastningen i hele produktets livstid, det vil sige alt fra fremstilling og transport til vask og bortskaffelse.

Her fandt man ud af at leje genererede den største mængde CO2 på grund af al transporten. Faktisk fandt undersøgelsen, at det er bedre, set ud fra et klimaperspektiv, at købe jeans, bruge dem og smide dem væk.

Anna Härri, medforfatter af studiet og kandidatstuderende i afdelingen for bæredygtighedsvidenskab ved LUT University understreger dog, at det største problem forbundet med leje er, at konceptet er baseret på ideen om at følge de nyeste tendenser. Uanset hvordan du prøver at følge tendenserne indenfor mode, enten ved at købe fast fashion eller leje, er resultatet aldrig bæredygtigt. ”At købe mindre tøj og bruge det flere gange er det stik-modsatte af fast fashion,” siger hun. "For at modeindustrien skal blive mere bæredygtig, skal både forbrugere og mærker bevæge sig væk fra hele konceptet med fast fashion”.

Læs også: Hvad gør en fast fashion-virksomhed interessant for en investor?

Denne konklusion er da også den primære forbundet med undersøgelsen: Den mest bæredygtige måde at forbruge mode på, er at købe færre ting og bruge dem så længe som muligt. Hvis der er mere liv i tøjet, skal du videresælge det.

Genanvendelse
Også genanvendelse havde en høj klimapåvirkning ifølge undersøgelsen, fordi industrielle genbrugsprocesser genererer relativt store mængder CO2.

En vigtig pointe er, at genanvendelse skal betragtes som den sidste udvej for et stykke tøj, når det først er blevet brugt hundredevis af gange og ikke længere er egnet til brug. Det bør ikke benyttes som en metode til at retfærdiggøre at tøj kun bruges få gange før det bortskaffes.

Læs også: Nyt innovationssamarbejde har gamechanger-potentiale

”Genanvendelse er en vigtig del af en bæredygtig fremtid,” siger Anna Härri. ”Vi opfordrer virksomheder til at fortsætte med at investere i det. Men det kan ikke erstatte at reducere forbruget”.

Anna Härri understreger desuden, at fordelene ved genanvendelse i første omgang afhænger af det materiale, du genanvender. Beregningerne i denne undersøgelse var baseret på et par jeans lavet af bomuld. Dyrkning af bomuld producerer ikke meget CO2, så genanvendelse af bomuld kan faktisk have en højere klimapåvirkning end høst af ny bomuld. Syntetiske fibre - som nylon og polyester – er fremstillet af olie og kræver store mængder CO2 at producere. Så her kan det kan give god mening med genanvendelse i stedet for at udvinde olie for at skabe tekstilerne fra bunden.

Læs også: BESTSELLER INVESTERER I TEKSTIL-TIL-TEKSTIL TEKNOLOGI

Cirkulær økonomi har længe været et buzzword i modeindustrien – båret frem af blandt andet organisationer som Ellen MacArthur Foundation.

Et cirkulært system er det modsatte af vores nuværende lineære system med at købe tøj, bruge det og derefter bortskaffe det. I stedet indebærer det, at tøjet cirkulerer længere i økonomien ved at det bruges længere og derefter sendes videre til en anden forbruger. Derefter, i slutningen af et produktets liv, genanvendes tøjet til at fremstille nyt tøj, hvilket betyder, at modevirksomhederne ikke behøver at udvinde nye ressourcer for at skabe nyt tøj.

Mange virksomheder benytter dog kun elementer af de cirkulære principper, men markedsfører sig som værende bæredygtige, hvilket er en problematisk tendens.

Læs også: Podcast: Bæredygtighed, buzzwords og greenwashing

Hele undersøgelsen kan læses her

- MTN