30.09.2022 | Samfund
Sanistål i partnerskab til gavn for unge med autisme
Sanistål har indgået en partnerskabsaftale med den socialøkonomiske it-virksomhed NordVirk i Aalborg. Aftalen betyder, at Sanistål fremover donerer sit udtjente it-udstyr til NordVirk, som har succes med at hjælpe unge mennesker med autisme tættere på uddannelse og arbejde.
Stepan Lee fra Nordvirk, Gitte Østergaard Futtrup fra Sanistål og to af de i alt 28 unge, som i øjeblikket arbejder for Nordvirk, glæder sig over den nye aftale. Foto: Lars Horn 2022
”Jeg er utrolig glad for vores partnerskabsaftale med Sanistål. Det betyder meget for os, at en stor anerkendt dansk virksomhed som Sanistål er med til at bakke vores sociale arbejde op,” siger NordVirks direktør Stepan Lee.
NordVirk er en socialøkonomisk it-virksomhed, der køber og sælger brugt it-udstyr og samtidig tilbyder uddannelses- og arbejdstræningsforløb for unge med autisme og lignende udviklingsforstyrrelser.
Også Sanistål er begejstret for partnerskabet med NordVirk.
”Man kan ikke undgå at blive grebet af NordVirks imponerende arbejde med at give unge med autisme en arbejdsidentitet og få dem tættere på arbejdsmarkedet. Social ansvarlighed ligger dybt i Saniståls DNA, og derfor er vi stolte over, at vi kan støtte en socialøkonomisk virksomhed som NordVirk. Det er tydeligt, at NordVirk gør en kæmpe forskel for de unge mennesker, som de har i arbejdstræning,” siger Gitte Østergaard Futtrup, der er bæredygtighedschef i Sanistål.
Læs også: First-mover i en branche uden bæredygtighedsfokus
Har doneret it-udstyr for 40.000 kr.
Med partnerskabsaftalen vil Sanistål fremover donere sit aflagte it-udstyr til NordVirk. Første portion af bærbare computere til en værdi af omkring 40.000 kr. er blevet leveret. Sanistål regner med et par gange om året at kunne levere tilsvarende mængder af it-udstyr til den socialøkonomiske it-virksomhed.
NordVirk i Aalborg har lige nu 28 unge med autisme i arbejdstræning. De fleste deltager i et treårigt STU-forløb, hvor de som medarbejdere i virksomheden gennemfører en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, der tager udgangspunkt i den enkelte unges behov og forudsætninger.
Den socialøkonomiske virksomhed er non-profit og alt økonomisk overskud bliver geninvesteret i at skabe uddannelses- og jobmuligheder for unge mennesker med autisme.
- EHS
Denne artikel er en del af temaet I fokus: samarbejde med NGO'er
Klima, miljø og energi

Nestlé rangerer øverst i kaffebæredygtighed
Nestlé lander øverst i et nyt indeks, der rangerer virksomheders sociale, grønne og økonomiske facetter af kaffeproduktion.
Klima, miljø og energi

Rapport: Seks ud af ni grænser er overskredet
I et opdaterende studie kan forskere nu vise, at seks ud af ni grænser for klima og miljø er overskredet som følge af menneskelig påvirkning.
Menneskerettigheder

Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i øjeblikket i gang med at behandle tre sager, som kan have betydning for, om sundt klima er en menneskerettighed.
Strategi & ledelse

Cirkulær økonomi er et opgør med mainstream
Hvis ens cirkulære løsninger ikke radikalt ændrer måden at drive virksomhed på, er det ikke cirkulære løsninger. Til gengæld er det bydende nødvendigt at finde netop disse.
Strategi & ledelse

Non-profitordning udvikler beregner forud for producentansvar
Grundet omkostningsusikkerheder har Emballageretur udviklet et prisværktøj, som kan give virksomheder klarhed over, hvad det kommende producentansvar kommer til at koste.
Strategi & ledelse

Purung teknologivirksomhed bliver del af international bæredygtighedsstandard
Den unge teknologivirksomhed Upström er netop blevet certificeret med ansvarligheds-certificeringen, B Corp, som de første i elektronikbranchen i Nordeuropa.