19.04.2017 | Klima, miljø og energi
Status på verdens CO2-udslip
World Resources Institute har offentliggjort de seneste tilgængelige data for (næsten) alle verdens landes udslip af drivhusgasser. Energisektoren er den helt store skurk, men det går fremad, også for de største lande.
Efter Parisaftalen endegyldigt trådte i kraft sidste år, har der været et stabilt globalt fokus på drivhusgasudslippet i de mange lande – pt. 143 – der har ratificeret aftalen. Og selvfølgelig også en del snak om USA, der måske vil træde ud af aftalen.
Læs også: EU klar til at hæve priserne på CO2-udslip
For nylig har World Resources Institute så opdateret deres CAIT Climate Data Explorer, der gør status over udslippet af CO2-ækvivalenter fra en lang række lande verden over, med fokus på de største 10 udledere. Tallene er de nyeste tilgængelige på verdensplan (fra 2013) og WRI har samlet dem i nedenstående, interaktive grafik.
Ud fra dette ’CO2-hjul’ drager WRI selv tre hovedpunkter frem, der i høj grad viser, hvordan udviklingen er gået de seneste år, og ikke mindst i hvilken retning pilen peger i de kommende år:
- De store lande er afgørende – på godt og ondt
Verdens tre største udledere af drivhusgasser – Kina, EU28 og USA – bidrager sammenlagt med over halvdelen af klodens emissioner, mens de 100 lande i bunden kun tegner sig for 3,5 procent. Top-10 udleder næsten 75 procent af det globale udslip. ”Verden kan ikke succesfuldt tackle klimaforandringernes udfordringer uden væsentlige indsatser fra disse lande”, konkluderer WRI. - Energisektoren er den store skurk
Energiproduktion har været den klart største CO2-kilde i adskillige år og stod for 72 procent af verdens udledninger i 2013. Kina er ikke overraskende den største enkeltnation på listen med et udslip på 9430 megaton CO2e i 2013, svarende til 21,5 procent af verdens samlede udledninger. Dog er tempoet i Kinas vækst faldet de seneste år, hvilket også har dæmpet stigningen i CO2-udslippet fra Riget i Midten. - Flere af de store er ved at vende udviklingen
Selvom det samlede udslip fra top-10 steg med 2,2 procent fra 2012 til 2013, og både Kina og USA oplevede relativt store stigninger, så er udviklingen ved at vende. Set over de seneste årti (tilbage til 2003), så har udledningerne stabiliseret sig, USA toppede i 2007, og EU har set stabile reduktioner.
Nyere data peger desuden på, at det energirelaterede CO2-udslip ikke steg mellem 2014 og 2016, selvom både verdensøkonomien og klodens befolkning fortsat voksede i samme periode. ”Det er en opmuntrende tendens”, bemærker WRI, der afventer yderligere data fra andre sektorer for at se om trenden vil fortsætte.
Læs også: Slut med ny kul i EU efter 2020 - næsten
Danmark glimrer ved sit fravær som enkeltnation i WRIs grafik, men Sverige er at finde på hjulet med et udslip på knap 51 Mt CO2e i 2013, svarende til 0,12 procent af det globale udslip på 43.737,3 Mt. Den mindste registrerede nation er Vanuatu, hvis nationale bidrag på 0,7 Mt CO2e i 2013, svarende til 1 promille af Kinas udslip fra landbrug alene, er så lille, at det ikke kan måles i det globale regnskab.
-AK
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Strategi & ledelse

Virksomheder der sætter videnskabsbaserede mål opnår hurtigere CO2-reduktioner
Selvom de globale udledninger stiger, konkluderer ny rapport, at de virksomheder, der sætter videnskabsbaserede mål arbejder både hurtigere og mere effektivt med at reducere CO2.
Kommunikation

Døde havskildpadder skal sende affald det rigtige sted hen i EU
Cigaretter, tamponer, vådservietter og en række andre produkter skal i fremtiden påføres et nyt mærke, som skal gøre forbrugeren opmærksom på, at produktet indeholder plastik, og at det ikke må smides ud så det ender i naturen.
Klima, miljø og energi

Covid-19 sænkede CO2-udledninger drastisk, men nu er verden på vej tilbage til sin sædvanlige praksis
Coronakrisen udløste et historisk stort fald i CO2-udledninger, men nu viser ny data at en kraftig stigning allerede er på vej tilbage.
Samfund

Nykredit går forrest med at koble ESG-rådgivning, ratings og prisen på penge
Prisen på penge bliver i stadig oftere koblet til bæredygtighed. Nykredit har taget usædvanligt skridt for at komme på kunders gode side.
Klima, miljø og energi

Danske pionerer viser vej til genanvendelse af tekstil
Cirkulær økonomi er et buzzword i tekstilbranchen, og der afsættes enorme ressourcer til nye løsninger, der skal tage hånd om de kæmpe mængder beklædning, der hvert år smides ud.
Klima, miljø og energi

Fragttrafik på el i byerne kan give markante CO2-reduktioner
Ny CONCITO rapport viser, at grøn citylogistik kan bidrage væsentligt til at nedbringe CO2-udledningen fra byernes vare- og lastbiltrafik. Klimazoner, der fremmer elektrificering af køretøjsparken, er det tiltag, der vurderes at have det største potentiale for CO2-reduktion. Men det kræver klare politiske rammer og nye lokale partnerskaber at få omstillingen sat i gang.