04.05.2020 | Medarbejder
Virksomheders sundhedsfremmende initiativer skal frem i lyset
En række forbund og foreninger vil fremme danske virksomheders sundhedsmæssige initiativer gennem en årlig konkurrence. Initiativer, der er særligt vigtige under den nuværende coronakrise, mener parterne.
I en undersøgelse oplyser medarbejdere, at sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen har en positiv indvirkning på deres syn på selve virksomheden.
Med coronavirussen, der stadig fylder på danske arbejdspladser, er der ikke kun ændrede arbejdsvilkår i form af hjemmearbejde, men også sundhedsmæssig inaktivitet.
I en pressemeddelelse melder Forsikring & Pension om flere kolleger i danske virksomheder, der finder nye måder at være aktive på og samtidig at dyrker kollegaskabet og den mentale sundhed digitalt fra hjemmekontorerne.
“Rigtigt mange arbejdspladser er allerede godt i gang med sundhedsarbejdet. Coronakrisen har gjort, at vi har skabt en række nye online tilbud om kollegamotion, og vi kan se, hvordan kolleger finder nye måder at dyrke den fysiske og mentale sundhed sammen på afstand - fra fællestræninger på Skype til kollega-stafetter, hvor man deler billeder på hjemmekontoret med hinanden”, siger Merete Spangsberg Nielsen, direktør for Kollegamotion i Dansk Firmaidrætsforbund.
Læs også: Coronakrisen sætter virksomheders omdømme på spil
Arbejdet på sundhedsfremmende initiativer i virksomheder går da heller ikke ubemærket hen hos medarbejderne. I en undersøgelse af Norstat er 74 procent overvejende enig eller enig i, at indsatser, der fokuserer på sundhed, har en positiv betydning for deres vurdering af arbejdspladsen. Hertil svarer 42 procent, at deres arbejdsplads har iværksat mindst ét sundhedsinitiativ.
“Alt for mange danskere bliver sygemeldt på grund af stress, skader eller dårlig sundhed. Den udvikling skal vi have bremset både på de offentlige- og private arbejdspladser. Sundhed, trivsel og arbejdsmiljø er elementer, som alle arbejdspladser skal have fokus på. Det skal ses som en investering at have sunde og tilfredse medarbejdere”, siger Karina Ransby, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Sundhed skal belønnes
Sundhedspolitisk chef i Dansk Erhverv, Katrina Feilberg, glæder sig over at næsten halvdelen af de adspurgte i Nortstats undersøgelse svarer, at de er ansat i en virksomhed, der har sundhedsfremmende initiativer.
"Sundhed på arbejdspladsen er ikke kun til gavn og glæde for den enkelte, men er også en gevinst for arbejdspladsen f.eks. i form af bedre trivsel blandt medarbejdere. Selv om der også er plads til forbedringer, er det et flot skridt i den rigtige retning”, siger hun.
De sundhedsinitiativer vil Forsikring & Pension, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund og Velliv Foreningen, med den årlige konkurrence “Danmarks Sundeste Arbejdspladser - Initiativprisen”, gerne fremme og belyse. Både dem, der er sat i gang før, og under coronakrisen.
Læs også: TrygFonden afsætter 50 mio. kr. til sårbare og udsatte under coronakrisen
Selve prisen uddeles til den arbejdsplads i Danmark, der har iværksat det bedste initiativ inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. For at fremhæve tiltag for mental sundhed på arbejdspladsen, vil der derudover blive uddelt en særpris til den virksomhed, som har foretaget landets bedste initiativ inden for dette område.
Alle virksomheder kan indstille deres eget sundhedsinitiativ i de respektive regioner og stemme om, hvilken arbejdsplads i hele landet der har sat det bedste sunde initiativ i gang. Hver regionsvinder kåres ud fra antallet af stemmer, de har opnået.
Konkurrencen vil starte i begyndelsen af maj måned, hvor der kan indstilles og stemmes til og med den 18. maj 2020 på konkurrencens hjemmeside.
- HCL
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Ørsted udvider krav om 100 procent vedvarende energi til alle leverandører
Ørsted bliver det første energiselskab i verden, der stiller krav til alle sine leverandører om, at de skal anvende 100 % vedvarende energi i 2025.
Supply chain

Aalborg Havns guldæg er Power-to-x
Det spirende marked inden for klimavenlige brændstoffer er et betydeligt vækstpotentiale for Aalborg Havn. Men det handler også om at tiltrække andre spillere i branchen, mener udviklingschef.
Klima, miljø og energi

Novo Nordisk får ros for klimaindsats
Danmarks største medicinalselskab er langt i deres arbejde med at reducere CO2-udledninger. Det er ikke tilfældigt.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Kommunikation

Dine gamle sneakers kan redde en bid af regnskoven
Et nyt initiativ fra The Athlete’s Foot giver kunderne rabat på nye sko samtidigt med, at kampen mod rydningen af regnskoven i Ecuador får en hjælpende hånd
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.