Bæredygtighed, cirkulær økonomi og miljø i centrum i Davos

Diskussioner, debatter og indlæg på sidste uges WEF-topmøde i de schweiziske alper blev domineret af emner som cirkulær økonomi, klimaforandringerne, Verdensmålene og bæredygtighed generelt. ”Topcheferne er ved at få øjnene op for mulighederne”, lyder det.

Sneen lå som altid tykt i Davos, hvor World Economic Forums årlige topmøde blev afviklet i sidste uge. Foto: WEF.

29.01.2019

Anders Kampmann, CSR.dk

Udgave nr. 49 af World Economic Forums årlige topmøde sluttede i den schweiziske bjergby Davos i fredags, i år med deltagelse af omkring 3000 mennesker fra hele verden, heraf rekordhøje 22 procent kvinder, med den legendariske BBC-naturjournalist David Attenborough på 92 som alderspræsident, mens den svenske skoleelev og klimaaktivist Greta Thunberg, der fyldte 16 den 3. januar, repræsenterede ungdommen – med en del opmærksomhed til følge.

Læs også: Chr. Hansen, Ørsted og Flemming Besenbacher hyldet i Davos

Årets tema var det mundrette ‘Globalisation 4.0: Shaping a new architecture in the age of the Fourth Industrial Revolution’, hvilket jo snildt kunne give et billede af en lille uges tid med teknologi og industriel innovation i højsædet.

Flere medier beretter imidlertid om, at det var emner som cirkulær økonomi, klimaforandringer, FN’s Verdensmål og bæredygtighed i det hele taget, der dominerede i den lille alpeby, ligesom WEF selv har samlet seks læringspunkter om miljøet fra årets event.

Finans har således talt med World Economic Forums præsident, norske Børge Brende, der kalder eventen for en succes, bl.a. med en gennembrud på bæredygtighedsfronten.

Bestyrelsesformand for Mærsk og Siemens, Jim Hagemann Snabe, fortalte om ’sine’ virksomheders fremskridt, når det gælder arbejdet med FN’s Verdensmål. Foto: WEF.

”Topcheferne for de globale virksomheder, der er medlemmer af World Economic Forum, har nu for alvor forstået, at de skal efterleve FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, ligesom de bærer et tungt ansvar for, at vi når målene i FN’s Klimaaftale”, siger Børge Brende til Finans.

Han bliver bakket op af Jim Hagemann Snabe, der er bestyrelsesformand for A.P. Møller – Mærsk og for Europas største industrikoncern, Siemens AG, samt medlem af WEF’s bestyrelse.

”Bæredygtighedsmålene bliver en vigtig indikator for mange virksomheder, og når de toneangivende begynder at identificere sig i forhold til dem, vil andre gøre det samme. I A.P. Møller – Mærsk har vi foreløbig indarbejdet fem bæredygtighedsmål, mens vi i Siemens er oppe på 11”, forklarer han over for Finans.

Udviklingen skyldes i høj grad, at virksomhederne er begyndt at indse, at ansvaret for at tage kampen op med den globale opvarmning ikke kun ligger hos politikere og befolkninger, men også hos det private erhvervsliv. Og så spiller det finansielle element også ind.

”Topcheferne [er] selvfølgelig ved at få øjnene op for de forretningsmuligheder, som bæredygtigheds- og klimadagsordenerne også repræsenterer, hvilket skal ses som noget positivt, da det øger incitamentet til selv at gå forrest”, siger adm. dir for PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, til Finans.

Cirkulært potentiale
Britiske edie.net fremhæver cirkulær økonomi som et ’hot topic’ i en lang række seancer i Davos, bl.a på baggrund af bidraget fra non-profit-organisationen Circle Economy, der på topmødets førstedag præsenterede den anden udgave af sin årlige Circularity Gap Report.

Analysen viser ikke alene, at blot ni procent af den globale økonomi er cirkulær, men også at udviklingen går i den gale retning sammenlignet med sidste år. Ifølge CE’s beregninger stammer 62 procent af klodens udslip af drivhusgasser (ekskl. dem fra landbruget) fra fremstillingen af diverse varer, herunder udvinding og behandling af råmaterialer.

Derfor er en total omstilling til cirkulær økonomi en bydende nødvendighed, mener CE, der påpeger at verdens regeringer har overset potentialet heri, når det kommer til målet om at begrænse den globale temperaturstigning til de berømte 1,5 grader.

En anden fortaler for cirkulær økonomi, Ellen MacArthur, var igen til stede i Davos, denne gang med fokus på den globale fødevareindustri og det enorme spild, der fortsat udfordrer sektoren. Hun efterlyste derfor en revolution i retning af cirkulær produktion, og fremhævede også hendes egen fonds nye rapport om byernes rolle og potentiale på området.

Elektronikbranchen skal omstilles
WEF præsenterede selv en rapport om cirkularitet i elektronikbranchen, ikke mindst når det kommer til at genanvende de massive mængder affald, industrien producerer (ca. 50 mio. ton om året), som rapporten estimerer til en årlig værdi på 62 mia. dollars (over 400 mia. kr.).

Her var Ellen MacArthur Foundation igen på banen, som afsender, sammen med Google, af en hvidbog om cirkulær omstilling, der peger på kunstig intelligens som en nøgle til at bekæmpe både madspild og elektronikaffald.

Google, her topchef Sundar Pichai fanget ved sidste års event, brugte topmødet til at søsætte en konkurrence for sociale iværksættere, der skal få gang i den cirkulære omstilling. Foto: WEF.

Med AI i baghånden mener de to parter således, at man kan eliminere udgifter for op til $127 mia. (830 mia. kr.) om året i relation til spild i fødevaresektoren, mens det tilsvarende tal for elektronikproduktionen er op mod $90 mia. (omkring 588 mia. kr.).

Google brugte i øvrigt også scenen i Davos til at søsætte en konkurrence for sociale iværksættere sammen med softwarevirksomheden SAP, Circular Economy 2030, der skal hive originale idéer frem, som kan transformere alt fra indpakning til landbrug, beretter GreenBiz.

Flemming Besenbacher er stadig optimist
Som omtalt her på CSR.dk i sidste uge, så blev Carlsbergs bestyrelsesformand Flemming Besenbacher hædret for sin indsats inden for netop cirkulær økonomi, da han blev tildelt en pris af The Circulars.

Besenbacher har skrevet dagbog fra dagene i Schweiz, og på baggrund af anerkendelsen fra The Circulars, som han også ser som ”en forpligtelse til at fortsætte arbejdet med at fremme en cirkulær omstilling både herhjemme og internationalt”, fremhæver han, ligesom Torben Möger, forretningsmulighederne i den cirkulære økonomi.

De to andre vindere af prisen, Impax Asset Management (årets cirkulære investor), og årets tech disruptor Winnow, der udvikler teknologi til at hjælpe kokke med at opnå reducere madaffald og omkostninger, er vigtige, fordi de ifølge Flemming Besenbacher viser, at ”den cirkulære økonomi også er good business.”

”Jeg tror, der er en gylden mulighed for de nationer, virksomheder og organisationer, som først lykkedes med at transformere sig fra en lineær til en cirkulær økonomi”, skriver han fra dag 2.

Læs også: Carlsberg vinder pris for bæredygtighedsinitiativ

Derudover hæfter han sig i sit sidste indlæg sig ved den udbredte pessimisme, han var stødt på i både interviews, møder og sessioner i Davos. Ikke desto mindre holder Flemming Besenbacher dog fast i at være optimist og tro på, at ”vi i fællesskab på trods af politisk uro og trusler om handelskrig”, kan fortsætte med at ”investere i den teknologiske udvikling og [være] omstillingsparate, så [vi får] et rigere Danmark og en rigere verden.”

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

21.05.2026Etisk Handel Danmark

Sponseret

Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse

08.04.2026DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

Fordele ved at arbejde med årsagsanalyse

CSR.dk

Data i værdikæden er (stadig) fuld af huller

CSR.dk

Klimarådet: Sådan sikrer man opbakning til klimaindsatsen

3H Law

Sponseret

Fokus på greenwashing er ikke forsvundet – tekstilbranchen udsat for “sweep”

Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur øremærker 20 millioner utålmodige udlånskroner til projekter, der gør gavn

CSR.dk

Trump ophæver klimagrundlag og svækker amerikansk miljøregulering

CSR.dk

EU lancerer verdens første frivillige standard for permanent kulstoffjernelse

CSR.dk

USA trækker sig ud af 66 internationale organisationer og aftaler

3H Law

Sponseret

AYA&IDA-dommen viser: “Bæredygtig” er blevet et næsten umuligt ord

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Ethical AI & Digital Sustainability

How can businesses create digital value and impact – responsibly and sustainably?

Dato

22.05.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark (Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K)

Dansk Industri
Webinar
Bliv klar til ECGT-direktivet: Lev op til de skærpede krav om klimakommunikation

Fra september 2026 skal din virksomhed leve op til nye, skærpede regler for grøn markedsføring, når ECGT-direktivet bliver en del af dansk markedsføringslov. Er du klar til de nye regler – og ved du, hvor faldgruberne er? Tilmeld dig webinaret nu.

Dato

28.05.2026

Tid

13:00

Sted

Online

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 29. maj: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

29.05.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

Bureau Veritas
Kursus
Opbygning af HACCP-systemer

På kurset i opbygning af HACCP-systemer får du - med udgangspunkt i en konkret proces - en grundig introduktion til de 12 HACCP-trin og 7 HACCP-principper samt forskellige værktøjer, du med fordel kan anvende til udarbejdelse af din virksomheds HACCP-system.

Dato

01.06.2026

Sted

Kgs Lyngby

Aros Business Academy
Kursus
Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Få tal på jeres bæredygtighedsindsats og CO2-udslip – helt simpelt og uden forkundskaber inden for regnskab. Og brug klimaregnskabet til at se, hvor I nemt og effektivt kan sætte ind for at mindske jeres CO2-udledning.

Dato

01.06.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Dansk Industri
Workshop
GRATIS WORKSHOP: VSME i praksis - dokumentér jeres klimaaftryk

Mød op hos Bæredygtig Herning og lær at arbejde struktureret med virksomhedens klimadata og dokumentér jeres klimaaftryk med VSME'en og Klimaklar.

Dato

01.06.2026

Tid

13:00

Sted

Bæredygtig Herning, Gl Skolevej 1, 7400 Herning