24.05.2022 | Kommunikation
CSR får helt semester på kommunikationsuddannelse på DMJX
Der er efterspørgsel på kommunikatører, der kan kommunikere præcist om f.eks. bæredygtighed. Derfor får et helt semester af DMJX's kommunikationsuddannelse nu samfundsansvar som overordnet tema.
Som noget nyt bliver der et samlet tema for et helt semester af Kommunikationsuddannelsen på DMJX, som er en 3,5-årig professionsbacheloruddannelse. Allerede i det kommende efterår skal de studerende på femte semester arbejde intensivt med teori og praksis omkring kommunikation af samfundsansvar på tværs af alle semesterets tre fag.
"I vores dialog med branchen er det tydeligt, at der er mangel på kommunikatører, der evner at kommunikere om samfundsansvar som eksempelvis grøn omstilling, bæredygtighed, diversitet eller socialt ansvar," siger Helle Birkmose Winding, uddannelseschef for Kommunikationsuddannelsen.
Ifølge docent Line Schmeltz er det blandt andet stigende krav fra forbrugerne, der har fået virksomheder til at ville kommunikere mere om samfundsansvar. Hun forsker i kommunikation omkring samfundsansvar i både private og offentlige organisationer og fortæller, at udviklingen har været undervejs i flere år. Nu har det dog nået et punkt, hvor virksomheder ikke kan lade være:
"Man er nødt til at kommunikere mere eksplicit om det. Særligt om det der optager forbrugere og andre stakeholdere. For eksempel diskuterer vi lige nu CO2-regnskaber og kvoter, der er temaer fremme om, hvordan vi opfører os på en arbejdsplads, og så kan man også blive bedt om at tage stilling til, om man vil handle med Rusland. Alt det her er man nødt til at forholde sig til. Forbrugerne forventer det, og det er også med til at tiltrække og fastholde medarbejdere, når man har et godt omdømme i forhold til at tage stilling," siger Line Schmeltz.
Vil undgå greenwashing
De senere år er der kommet et stærkere begrebsapparat omkring samfundsansvar og bæredygtighed. Eksempelvis har EU har opstillet skarpe kriterier for, hvad der kan kaldes for bæredygtigt, ligesom forkortelsen ESG - Environment, Social & Governance - er blevet et etableret internationalt sprog for afrapportering omkring forskellige aspekter af samfundsansvar. Det er noget af det stof, som de kommunikationsstuderende skal lære.
"Indenfor klima og miljø kan det hurtigt blive meget avanceret og teknisk. Vores dimittender skal have en stejl indlæringskurve, fordi de skal kunne sætte sig ind i noget komplekst, som skal formidles simpelt og præcist," siger Line Schmeltz.
"Det handler også om at lære de studerende, hvordan man undgår greenwashing. Vores studerende skal gerne blive knivskarpe på eksempelvis at udfordre en direktør, der pludselig vil kalde det hele bæredygtigt eller klimavenligt, uden at der i øvrigt medfølger et eneste reelt klimainitiativ i organisationen. Forbrugere og borgere gennemskuer det nemlig lynhurtigt. Der er brug for dygtige kommunikatører, der kan hjælpe organisationer med at blive konkrete og transparente omkring reelle initiativer indenfor samfundsansvar, siger Helle Birkmose Winding.
- EHS
Samfund

Ny rapport: Detailhandlen svigter forbrugere og klimaet
Supermarkederne mangler klimahandling på flere områder, hvis danskernes kost skal blive mere bæredygtig. Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening.
Supply chain

11 havvindsaktører går sammen om at gøre vindenergi mere bæredygtigt
Det kan godt blive grønnere. Sådan lyder det fra 11 havvindsaktører, der ikke kun vil nøjes med at udvinde vedvarende energi, men også mindske den belastning, vindmøllers værdikæder er for planeten.
Klima, miljø og energi

Nu får bureauer deres egen bæredygtighedsuddannelse
Creative Club ESG Academy er navnet på et nyt uddannelsesforløb inden for bæredygtighed rettet mod bureauer. Projektet har fået støtte fra Erhvervsstyrelsen, som også kommer til at indeholde et nyudviklet ESG-kodeks til bureaubranchen.
Supply chain

Byggeentreprenør vil reducere sin CO2-udledning med 90 procent på to år
Fossilfri byggepladser, cirkulær økonomi og samarbejde med branchens aktører – sådan vil entreprenøren CG Jensen mindske sit klimaaftryk med 90 procent inden 2024. ”Det er vigtigt, at alle led i byggeriets værdikæde taler sammen,” fortæller administrerende direktør.
Klima, miljø og energi

Revisorer hyrer i hobevis forud for rapporteringskrav
PwC skal ansætte 100.000 medarbejdere globalt, mens EY fordobler sin stab for at være klar til nye rapporteringskrav, som træder i kraft næste år.
Klima, miljø og energi
Mangel på kloge klimahoveder er byggebranchens største bekymring
En online paneldebat om de nye klimakrav i byggeriet kom hurtigt til at dreje sig over på en kollektiv bekymring om manglen på kvalificeret arbejdskraft til at guide byggebranchen trygt igennem den grønne omstilling.