Dansk inspiration til amerikansk byudvikling

Med transportministeren i spidsen har en amerikansk delegation netop besøgt Danmark for blandt andet at lade sig inspirere af den københavnske cykelkultur som et eksempel på bæredygtig byudvikling.

Den københavnske cykelkultur var blandt inspirationspunkterne for den amerikanske delegations besøg i Danmark. Foto: Flickr: Mikael Colville-Andersen.

20.04.2016

Anders Kampmann, CSR.dk

Bæredygtige og smarte byer er et vigtigt udviklingsaspekt verden over, når det kommer til at nedbringe forurening og CO2-udslip, sikre mobilitet og vækst på de rette præmisser. Det gælder selvsagt også i USA, hvor byer fra øst til vest, såvel som centralmagten i det store land, arbejder for at skabe nye løsninger, der både er miljømæssigt, samfundsmæssigt og økonomisk rentable.

Læs også: Vi skal deles om de smarte byer

På den baggrund var en amerikansk delegation, med transportminister Anthony Foxx i spidsen, tidligere i denne uge på besøg i Danmark, nærmere bestemt Storkøbenhavn, for at samle inspiration og læringspunkter til den videre proces hjemme i staterne.

Tirsdag formiddag lagde Dansk Industri lokaler til, da secretary Foxx og de tre borgmestre, der også var med på turen, mødte en stribe danske virksomheder og interessenter for at dele deres tanker og foreløbige indtryk fra den danske hovedstad, herunder ikke mindst byens transportløsninger.

Vi kan lære af København
Foxx, der selv er tidligere borgmester i Charlotte, North Carolina, understregede hvordan de enkelte stater og byer i høj grad selv skal facilitere og understøtte udviklingen, mens man fra statslig side går efter at ’guide, men ikke diktere’ de forskellige projekter – med indtrykkene fra København i baghovedet.

Den amerikanske transportminister, Anthony Foxx, på scenen hos Dansk Industri..

”Vi er her for at se et modent cykel- og fodgængersystem, hvis lige vi ikke har i USA, og som borgmestrene kan lære af og interagere med. Samtidig kan vi også lære noget af den forhistorie, der har ført København frem som en af verdens bedste cykelbyer, for det er jo ikke noget, der er sket natten over. Det I oplevede omkring oliekrisen i 1960’erne og ’70’erne satte en udvikling i gang, og mit indtryk er, at USA på mange måder er på vej i samme retning. Derfor er vi nødt til at blive mere adrætte (nimble, red.) i fremtiden”, sagde han.

Den første borgmester, der fik ordet, var Steve Adler fra Austin i Texas; en by, der over de seneste år har oplevet solid vækst i både økonomi og befolkning, historisk lav arbejdsløshed og et sprudlende start-up-miljø, men også voksende ulighed og stigende fattigdom. Her spiller byens transportsituation faktisk en væsentlig rolle, både positivt og negativt.

Øget mobilitet for at sprede vækst
”Vi har både udfordringer og muligheder i forhold til mobilitet. På den ene side har vi en by, der spreder sig hastigt og et offentligt transportsystem, der ikke helt kan følge med, men på den anden side er der også store muligheder for at sprede udviklingen, hvis vi kan øge mobiliteten”, sagde borgmesteren fra byen, der ifølge American Community Survey har en andel af cykelpendlere på to procent, hvilket er nok til en placering omkring top-10 på landsplan.

Hele smart city-perspektivet, som var overskriften for eventen hos DI, er i det hele taget noget man holder øje med i staterne, både på føderalt og kommunalt niveau. Fra Portland på den amerikanske nordvestkyst var borgmester Charles Hales ikke i tvivl om, at den teknologiske udvikling (også) i fremtiden vil være et vigtigt parameter i arbejdet for sikre bl.a. en by som Portland sin status som et ’liveable place’.

”Der kommer mere og mere teknologi ind i vores hverdag, bl.a. i vores transportmidler, og et fænomen som Big Data, som vi har et samarbejde med Amazon Web Services omkring, bliver mere og mere afgørende. Derfor har vi også et stort fokus på offentlig-private partnerskaber, der kan hjælpe os med at holde trit med udviklingen og kunne inddrage de nye muligheder omkring eksempelvis intelligent trafikstyring og nedsat ressourceforbrug i en lang række sammenhænge”, sagde han.

Betaby for mennesker
Her tilbød Peter Buttigieg – i folkemunde bare kendt som mayor Pete – fra delegationens mindste by, South Bend i staten Indiana, godt 150 km øst for Chicago, straks sin hjemby som testcenter for diverse løsninger på området, som fx smarte gadelamper, som en af formiddagens danske deltagere, borgmester i Albertslund Steen Christiansen, fortalte om.

”Vi er en lille by, kun godt 100.000 indbyggere, men lige akkurat store nok til at kunne mærke de samme udfordringer som vores større kolleger. Derfor vil vi meget gerne være beta city, altså et levende laboratorie for at teste de teknologiske muligheder efterhånden som de er klar til det, og gøre hvad vi kan for at bidrage til at skabe byer for mennesker”, sagde han med direkte henvisning til delegationens besøg hos Gehl Architects dagen inden.

Læs også: Deleøkonomi i transportbranchen kan give klimabonus

Dermed kunne det amerikanske følge med god samvittighed og idéer i bagagen fortsætte deres europæiske rundtur, der som næste stop inkluderede et besøg i Amsterdam og – på opfordring fra den hollandske ambassadør i Danmark, Henk Swarttou – en lille konkurrence om, hvem der egentlig kan kalde sig verdens cykelhovedstad.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

11.03.2025CSR.dk

Eksplosion i greenwashingsager: Ventetiden stiger

11.02.2025Compass Group Danmark A/S

Sponseret

Mavens Hule 2025 søger fremtidens fødevareiværksættere

04.02.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi.

17.01.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Kinnarps testlaboratorie

14.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Compliance? Skab engagement med DMA.

07.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Rykker SMVbestyrelserne på ESG?

Sustainable Business Solutions bliver en del af Beierholm

16.12.2024Sustainable Business Solutions ApS

Sponseret

25.11.2024CSR.dk

Stærk compliance er grundlaget for at ”go beyond”

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø

PwC Danmark
Webinar
Sustainability Reporting Beyond CSRD

- What and How

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online