11.01.2017 | Samfund
Fire Maersk-skibe på vej til ophug i Indien
Maersk Line har indgået en aftale om at sende i alt otte skibe til skrotning, hvoraf de fire skal til Indien og bl.a. det værft, hvor det danske rederi allerede har to skibe liggende.
Shree Ram-værftet på Alang-stranden i Indien har siden maj 2016 arbejdet på at ophugge Maersk-skibet Wyoming. Nu er i alt fire Maersk-fartøjer på vej til godkendte værfter på den indiske strand. Foto: Maersk Line
Det vakte en hvis opstandelse, da Maersk sidste år sendte to skibe til ophugning på Alang-stranden i Indien, hvor bl.a. miljø- og menneskerettighedsorganisationer i årevis har kritiseret arbejdsforholdene. Maersk har forholdt sig til kritikken, bl.a. her på CSR.dk, og peget på dels den forbedring, der er sket på udvalgte værfter langs den berygtede strand, og dels på behovet for aktiv handling, hvis det generelle niveau skal løftes.
Læs også: "Vi vil gerne løfte hele industrien"
På den baggrund har Maersk Line sammen med Maersk Transport&Logistics Sustainability udvalgt i alt fem værfter (ship recycling facilities) i Indien og Kina, der skal tage sig af ophugningen af otte Maersk-skibe i den såkaldte Panamax-klasse.
Af de otte skibe skal halvdelen til Indien og Alang Beach, hvor Maersk-kendingen Shree Ram er klar til at tage i mod to af dem, mens de to andre skal til Y.S. Investments. Aftalen blev indgået midt i december sidste år og alle skibene bliver skrottet i henhold til A.P. Møller - Maersks Responsible Ship Recycling Standard (RSRS).
Skrotningen af skibene vil blive overvåget af både repræsentanter for Maersk QHSE (Quality, health, safety, environment) og eksterne konsulenter, for at sikre forholdene i henhold til RSRS.
”Siden vores første fartøjer ankom i Alang tidligere i år (2016, red.), har vi set markante fremskridt – både på den facilitet, hvor vi arbejder nu, på faciliteterne der skal ophugge de næste fire skibe, og også på andre værfter, der er blevet motiveret til at investere og opgradere”, siger Head of Group Sustainability hos A.P. Møller – Mærsk, Annette Stube.
Læs også: Mærsk vender tilbage til indisk ophugning
”Med denne her aftale har vi for første gang set værfter konkurrere ikke kun på pris, men også på standarder. Det indikerer et skridt i retning af højere standarder og vi vil fortsætte med at understøtte denne udvikling”, uddyber hun.
De otte fartøjer er planlagt til at ankomme på værfterne mellem medio december 2016 og medio marts 2017.
-AK
Klima, miljø og energi

JYSK sætter mål for mere bæredygtig bomuld
Ved udgangen af 2024 vil al bomuld til JYSKs tekstilprodukter enten være genanvendt eller indkøbt med større krav til bæredygtighed.
Klima, miljø og energi

Maersk forventer at kunne teste de første CO2-neutrale skibe om tre år
Planen er, at være klar til at begynde at bestille store CO2-neutrale skibe mod slutningen af dette årti.
Klima, miljø og energi

Bedre og grønnere produkter i danske virksomheder
Teknologisk Institut starter 19 nye indsatsområder op med fokus på grøn omstilling via en ny resultatkontraktbevilling.
Samfund

World Economic Forum's Global Risks Report har længe advaret om en global pandemi
Pandemien har vist, at globale kriser kan ramme virksomheder på områder, som man ikke har taget med i sin risikovurdering. Derfor skal man i sin risikostyring fremadrettet arbejde langt mere med komplekse og strukturelle risici.
Kommunikation

Dét gik vi op i i 2020
Hvad interesserede CSR.dk’s læsere mest i 2020? Der tegner sig et klart billede.Læs eller genlæs de 15 mest læste artikler fra året der gik.
Klima, miljø og energi

Flere store danske virksomheder erkender, at størstedelen af deres CO2-udledninger ligger udenfor direkte kontrol
I langt de fleste virksomheders tilfælde skal den største mængde CO2-udledning findes i det såkaldte scope 3. “Særligt de små og mellemstore virksomheder er udfordret", udtaler Concitos direktør, Christian Ibsen.