21.12.2016 | Klima, miljø og energi
Fly og shipping trækker ned i EU’s CO2-regnskab
Det går fremad med at skære ned på drivhusgasudslippet fra vejtransporten i Europa, men næsten halvdelen af besparelsen vil blive ædt af øget udslip fra fly- og shippingindustrien, hvis ikke de bliver reguleret, viser en ny rapport.
Luftfarten udleder store mængder CO2, og der er brug for regulering, hvis det begrænses. Foto: Airbus
Ifølge en ny rapport bestilt af den britiske NGO Transport & Environment (T&E), så ser det om ikke sort, så i hvert fald gråt ud for de europæiske, transportrelaterede udledninger af drivhusgasser frem mod 2030 – to skridt frem og et tilbage, fristes man til at sige.
Læs også: Luftfarten skal være langt mere grøn
Beregningerne i rapporten, der er udarbejdet af konsulentfirmaet CE Delft, viser således, at næsten halvdelen af de besparelser i CO2-ækvivalenter, som den landbaserede transport forudses at opnå de næste godt 15 år, vil blive ædt op af øgede udslip fra fly- og shippingsektoren, skriver edie.net.
Rapporten har analyseret behovet for flydende fossile brændstoffer i EU på årsbasis fra 2010 og frem til 2030, baseret på figurer fra Europa-Kommissionen. På den baggrund estimerer Delft at landtransporten i EU vil bruge 42 mtoe (millioner ton olie-ækvivalenter) mindre i 2030 end i 2010, men samtidig at fly- og shippingindustrien vil konsumere 19 mtoe mere i samme periode.
Langt til en tilstrækkelig indsats
Dermed vil den heftigt voksende fly- og skibstrafik omkring Europa modvirke 43 procent af det drivhusgasfremskridt, vejtransporten præsterer, og det bør mane til både eftertanke og handling, lyder det fra T&E.
”Fly og skibe kører på frihjul på bekostning af den allerede utilstrækkelige indsats i forhold til at reducere udledninger fra landtransporten. Det er ikke alene unfair, men en barriere for at Europa kan opnå sin klimamålsætning. Regeringerne må tænke sig om og inkludere shipping i udledningssystemet og styrke deres luftfartsindsats”, siger aviation and shipping director hos T&E, Bill Hemmings, til edie.
Skibs- og flysektoren repræsenterer pt. omkring 5 procent af det globale CO2e-udslip, men det tal er kraftigt stigende. Ifølge en rapport fra 2015, kan den andel således stige med op mod 250 procent fra mod 2050, hvor udledningerne fra luftfarten alene kan udgøre 22 procent af det samlede udslip på verdensplan. For shippings vedkommende kan andelen ende på 17 procent omkring 2045, hvis der ikke bliver reguleret.
Læs også: Nye brændstofkrav til shippingsektoren undervejs
Netop CO2e-regulering af både fly og shipping, der begge røg ud af Parisaftalen i 11. time, er da også anbefalingen fra Transport & Environment, der peger på de hidtidige tiltag som utilstrækkelige. Delfts beregninger viser desuden også, at landtransporten skal reducere sit fossile brændstofforbrug med 138 mtoe frem mod 2030, hvis målet om en maksimal global temperaturstigning på 2 grader skal være realistisk.
-AK
Klima, miljø og energi

Børsnoteret virksomhed planter kæmpeskov
Danmark har et mål om, at 25 procent af landet skal være dækket af skov i 2100. Det bidrager Solar nu med en investering til skovrejsningen, som kan bidrage til at øge biodiversiteten i nærmiljøet.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Royal Unibrew åbner solcellepark i Faxe
Royal Unibrew åbnede fredag en solcellepark i Faxe med deltagelse af borgmester og lokalpolitikere fra Faxe Kommune, erhvervsaktører og medarbejdere. Parken er den største af sin slags i Danmark og er en del af Royal Unibrews 2025-målsætning om en CO2-neutral produktion.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.