Rapport: Store virksomheder gør ikke nok for at tackle slaveri
De færreste blandt Storbritanniens 100 største selskaber gør det godt nok, når det kommer til at eliminere moderne slaveri, lyder det i ny rapport. De tænker ikke langt nok, mener en af folkene bag, men eksempelvis diskussionen om leveløn er svær, påpeger andre. Lille chokoladefirma viser vejen.
Verdens største virksomheder skal bruge deres økonomiske muskler og vise lederskab og handling for at bekæmpe moderne slaveri verden over. Men over en bred kam viser en ny rapport, at deres arbejde på området er skuffende.
Læs også: Samsung ændrer leverandørpolitik efter slaverianklage
Sådan skriver Phil Bloomer, der er Executive Director for samarbejds-NGO’en Business & Human Rights Resource Centre, i et indlæg hos Ethical Corporation. Rapporten han henviser til kommer fra hans egen organisation og har undersøgt indsatsen på området fra en stribe af Storbritanniens største selskaber.
Nærmere bestemt drejer det sig om de virksomheder, der er en del af det såkaldte FTSE 100-indeks, som omfatter de 100 største selskaber, der er noteret på børsen i London. Selve titlen – First Year of FTSE 100 Reports under the UK Modern Slavery Act: Towards Elimination? – stiller det retoriske spørgsmål, som Bloomer besvarer med ’skuffende’ som den centrale dom.
Ifølge rapporten har kun ’en håndfuld’ ledende virksomheder såsom Marks & Spencer, Sainsbury’s og Unilever ”taget meningsfulde skridt for at vurdere hvorvidt de mennesker, der leverer deres services og fremstiller deres produkter er i risiko for udnyttelse”, som Phil Bloomer skriver.
Overordnet set er virksomhedernes rapportering om deres indsats ikke god nok, mener han videre. De langsommeste på banen har ”gjort lidt eller ingenting for at adressere risiciene i deres forsyningskæder”. De ”værste performere” – bl.a. spillefirmaet Paddy Power Betfair og finansielle aktører som WorldPay and Randgold Resources – ser ud til ”fuldstændig at have misset pointen”, med kun meget korte udmeldinger med få beviser for handling, eller i sidstnævntes tilfælde, ingen udmelding overhovedet.
Den to år gamle UK Modern Slavery Act forpligter alle virksomheder med en omsætning på over 36 mio. pund (godt 300 mio. kr.), der er til stede på det britiske marked, til at rapportere om deres indsats ift. at udrydde moderne slaveri i deres drift og supply chains.
Med den som udgangspunkt peger Phil Bloomer derfor på, at de store virksomheder skal vise vejen for de mindre. Op mod 11.000 selskaber falder inden for Slaverilovens rapporteringskrav, og de vil ”se i retning af deres kolleger i FTSE 100 for at finde de gode eksempler”. Disse virksomheder skal derfor udvise lederskab fra den absolutte top og udnytte deres position til at gøre en forskel, skriver han.
Kulturelt skifte nødvendigt
Phil Bloomer deltog, i lighed med CSR.dk, på sidste uges Responsible Supply Chain Summit Europe, hvor moderne slaveri var en central del af dagsordenen. I en session om menneskerettighedsarbejde pegede han på behovet for en ændring i den måde virksomhederne planlægger på.
”Der er brug for et skifte fra basal compliance (overholdelse af minimumskrav, red.) til tilgang, hvor menneskerettighederne bliver en del af de store virksomheders kultur. I den forbindelse er tidsmålestokken, der er defineret af kvartalsregnskaberne, ikke god nok. Den skal ud, og nogle længere perspektiver skal ind”, understregede han.
Kompleks løndiskussion
Et af de faste omdrejningspunkter i slaverisammenhæng er debatten om minimums- kontra leveløn, som vi også har behandlet her på sitet. At det ikke er noget nemt emne bekræftede Director Global Workplace rights for Coca-Cola, Brent Wilton, på selvsamme session.
”Det er en kompliceret diskussion, fordi leveløn er mange forskellige ting i mange forskellige lande. Vi (Coca-Cola inkl. leverandører, bottlers etc., red.) er til stede i 207 lande verden over, og forholdene er groft sagt ikke ens i to af dem. Lande som Vietnam, Myanmar, Cambodia og Laos er økonomiske set i det 19. århundrede og det kræver løsninger derefter. Vi støtter derfor fagforeninger og fælles forhandlinger, så vi kan ramme det rigtige niveau på alle de her markeder”, sagde han.
Slavefri chokolade skal være standard
En af de mindre virksomheder, som meget konkret har taget antislaveri-udfordringen til sig, er hollandsk-amerikanske Tony's Chocolonely, hvis vision er 100 procent slaverifri chokolade. Det laver man allerede selv, men på sigt er målet at udbrede praksissen til hele industrien.
Foretagendet blev startet i 2005 af den hollandske journalist Teun (Tony) van de Keuken, der satte gang i en undersøgelse af forholdene i chokoladens produktionskæde, kun for at finde ud af ”det meste af chokoladen på supermarkedernes hylder er høstet af børneslaver”, som der står på selskabets hjemmeside.
Han besluttede sig derfor for at tage ansvaret på sig og sagsøge sig selv som medskyldig i fastholdelsen af mennesker i slaveri, som han forklarer det her, og selvom anklageren ikke i første omgang ville rejse en sag, så skabte initiativet opmærksomhed, som han brugte til at skaffe flere ’vidner’ og at producere 5.000 slavefri chokoladebarer. Det er siden blevet til en større forretning med tre kooperativer i Ghana og positiv effekt for 1.200 kakaobønder, der ifølge Tony’s får 25 procent mere for deres råvarer end de store brands betaler.
Læs også: Tekstilarbejdere kan ringe og fortælle om misbrug
Og som Phil Bloomer påpeger: ”Investorerne ved i stigende grad, hvilken type handling de vil se fra virksomhederne”, og der er brug for at disse firmaer ”arbejder sammen med arbejdsgiverorganisationer i deres forsyningskæder (…) Som nogle af de rigeste virksomheder i verden har FTSE 100 muligheden for at lede angrebet for at stoppe moderne slaveri, vi har bare brug for at flere af dem gør det.”