Hvad er grundprincipperne i cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi er et begreb, som indeholder mange spændende facetter. Men hvad består en cirkulær forretningsmodel helt præcist af, tænker du måske? Det cirkulære system beskrives rigtigt godt af The Ellen McArthur Foundation, som arbejder for at inspirere og hjælpe virksomheder, studerende, politikere, institutioner og alle andre til at tænke cirkulært.

Ellen MacArthur Foundation har sat materialers livscyklus i system. I ”Sommerfuglemodellen” deles det materielle flow op i bio-ressourcer og teknologiske ressourcer. Denne artikel fokuserer på de teknologiske ressourcer og sætter lys på, hvordan du og din virksomhed kan få et bedre overblik over, hvor I selv kan gøre jeres forretningsmodel mere cirkulær, alt efter hvor I befinder jer i værdikæden.

Inden for cirkulær økonomi designer vi vore produkter og forretningsmodel efter at minimere spild og affald. En af de bedste måder, vi kan gøre dette på, er ved at holde materialer og produkter inde i den økonomiske cyklus i stedet for at lade dem gå til spilde. Det vil sige, at fremstillede produkter skal designes og bruges efter et eller flere af følgende cyklusser:

• 1. Vedligeholde og levetidsforlænge

Den mest bæredygtige måde at undgå spild og afbrænding af ressourcer er ved at designe produkter og materialer, så de holder i så lang tid som muligt. Dette gør vi bl.a. ved at gøre produkterne nemme at vedligeholde og reparere.

Denne cyklus er den mindst belastende, og dermed mest bæredygtige. Vi kalder det ”den inderste cirkel” fordi den kun involverer brugeren af produktet.

• 2. Genbruge og dele

Produkter kan indgå i en deleøkonomi, hvor flere har glæde af samme produkt i stedet for at skulle investere i hver sit.

Hvis vi ikke selv har behov for et produkt eller vores materialer længere er der mulighed for at redistribuere det, for at andre kan genbruge det i samme form. Her er den eneste miljøbelastning selve logistikken i overdragelse af produktet. Dette kan for eksempel være i kraft af videresalg af produktet eller en tilbagetagningsordning hos forhandleren.

Dette er en cirkel, der involverer to parter: brugeren og forhandleren. Det er den ”næstinderste cirkel” og er det næstbedste valg.

• 3. Opgradere

I denne cirkel sker en punktvis opgradering, hvor en komponent, der ikke lever op til dagens standard erstattes med en bedre version end den oprindelige. Ødelagte komponenter udskiftes og andre restaureres, så produktet står som bedre, end da det var originalt nyt og kan sælges med samme garanti, som var det nyt. Komponenter herfra kan også bruges i andre produkter. Det er her at Design for Disassembly-konceptet virkeligt spiller ind. Jo færre og enklere dele et produkt består af, jo nemmere er det at vedligeholde og levetidsforlænge.

• 4. Genanvende

Her brydes produktet ned til dets råmaterialer, hvor nogle af dem eller alle genanvendes i produktionen af nye produkter, f.eks. som når en aluminiumsdåse bliver til en cykel. Denne cyklus er klart den form, som kræver det største energiforbrug både i transport og selve i omformningen af materialerne og derfor er de forrige tre cyklusser at foretrække.

Hvad kan du bruge det til?

Det er jo helt tydeligt, at alle elementer af cirkulær økonomi er kendte i forvejen. Det er gammel vin på nye flasker. Når der alligevel er så meget hype omkring begrebet, er det fordi det alligevel bidrager med noget nyt: det nye er at vi skal koble design af produkter helt strategisk til vores forretningsmodel, og kan gå fra at sælge produkter til at tjene penge på at sælge produkternes funktionalitet, fordi produkterne er designet efter bæredygtighedsprincippet Design for Disassembly.

I de kommende artikler vil vi komme til at gå i dybden med de fire cyklusser og Design for Disassembly, for at give dig og din virksomhed inspiration til jeres cirkulære forretningsmodel.