12.12.2017 | Samfund
Kolding slår dørene op for ny fødevarebank
Efter flere måneders hårdt arbejde kunne FødevareBanken i morges slå dørene op til sin nye afdeling i Kolding, hvor frivillige kører ud med frisk overskudsmad til udsatte borgere.
Overmarksgården i Kolding, der er et boligtilbud for socialt udsatte var et af de første steder, der fik besøg på FødevareBankens allerførste rute i Kolding. Foto: FødevareBanken.
Efter flere måneders arbejde med at etablere FødevareBankens nye afdeling i Kolding, kunne den første kølebil i går morges køre afsted med god og frisk overskudsmad til sociale væresteder, herberger og krisecentre i og omkring Kolding.
Læs også: Wefood redder over 100 tons mad fra madspildsdøden
"Det har været utrolig spændende at starte FødevareBankens gode koncept op her i Kolding, og nu glæder vi os til at komme i gang med det, det virkelig handler om, nemlig at få formidlet god, frisk overskudsmad fra fødevareproducenter og grossister til organisationer for socialt udsatte", siger driftschef i Kolding, Martin Brink.
Forud for åbningen af den nye afdeling er der blevet arbejdet hårdt på at ansætte folk, finde lokaler, oplære frivillige, finde modtagesteder, indkøbe kølebil og finde fødevaredonorer. Men i går, mandag d. 11. december, var Martin Brink og hans team klar med første levering af overskudsmad.
Store virksomheder donerer mad
Det er virksomheder som blandt andet Arla, Easyfood, Aarstiderne, H&P Frugt og Naturmælk, der leverer mad til FødevareBanken i Kolding.
Det er mad, der ikke har overskredet sidste salgsdato, men som af forskellige årsager alligevel ikke kan sælges og eller skulle have været smidt ud. Det kan for eksempel skyldes produktionsoverskud, fejl på etiketter, beskadiget emballage eller kort holdbarhed.
Modtagerstederne er blandt andet Gademix, som er et socialt værested for unge, Overmarksgården, et boligtilbud for udsatte og hjemløse med misbrugsproblemer, og Kolding Krisecenter, som tager hånd om voldsramte kvinder med og uden børn.
Til at begynde med er det planen at koncentrere sig om Kolding, Fredericia og Middelfart. Herefter kommer Esbjerg og byerne på vej dertil og dækningsområdet udvides ned til grænsen og Als.
Læs også: Arlas madspildsarbejde skal skaffe mad til sultne
Om tre år er det meningen, at FødevareBankens afdeling i Kolding skal være fuldt etableret og dækkke hele Region Syd.
- EL
Klima, miljø og energi

Royal Unibrew åbner solcellepark i Faxe
Royal Unibrew åbnede fredag en solcellepark i Faxe med deltagelse af borgmester og lokalpolitikere fra Faxe Kommune, erhvervsaktører og medarbejdere. Parken er den største af sin slags i Danmark og er en del af Royal Unibrews 2025-målsætning om en CO2-neutral produktion.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.