02.06.2021 | Medarbejder
Ny barselslov skal handle om mere end øremærkning og fædre
Ny barselslovgivning skal tage højde for forskellige familieformer og gavne flere forældre, der vil holde barsel. Institut for Menneskerettigheder har udgivet en publikation med ni familiers erfaringer.
EU-direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv forpligter Danmark til at ændre barselsreglerne og bl.a. indføre øremærket barsel til fædre før august 2022.
Det skriver Institut for Menneskerettigheder (IMR) i en nyhed på egen hjemmeside.
”Vi har i Danmark lige nu en meget oplagt mulighed for at reformere og fremtidssikre det danske barselssystem. De nuværende danske barselregler er skåret over en skabelon med mor, far og børn og med forventning om, at mor ønsker mest barsel, hvilket ikke matcher de mange forskellige familietyper og forældre, der er i dagens Danmark,” siger Morten Emmerik Wøldike, der er leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.
IMR anbefaler derfor, at barselsreglerne bliver reformeret, så de sikrer ligestilling og selvbestemmelse og tager højde for, at der er forskellige familieformer. Hovedanbefalingerne udkom med rapporten ’Mere ligestilling i de danske barselsregler’ fra december 2020.
Flere familieformer skal tænkes med
Et er, at vi fra en anden IMR-undersøgelse ved, at mange danske fædre gerne vil tage mere barsel. Men IMR’s seneste arbejde viser, at det især er kvindelige iværksættere, solomødre og LGBTI+-familier som slår sig på de nuværende barselsregler. De passer helt enkelt dårligt til deres livssituation og arbejds- og familieliv.
Læs også: De danske barselsregler trænger til en brush-up
De kvindelige iværksættere fortæller i IMR’s publikation, at de ikke kan trække stikket under hele deres barsel, for så har de ikke noget at komme tilbage til. Solomødre frygter, at øremærket barsel tager barselstid fra dem og deres børn, mens LGBTI+-familier oplever, at systemet ikke rummer deres familieform.
Derfor opfordrer Institut for Menneskerettigheder til, at politikerne i deres arbejde med at udforme nye barselsregler tager højde for de erfaringer og beretninger, som findes i publikationen.
”Kvindelige iværksættere, soloforældre og LGBTI+-forældre skal tænkes med, så vi ikke ender med et sæt barselsregler, som tiden er løbet fra, før de er blevet indført,” siger Morten Emmerik Wøldike.
- EHS
Klima, miljø og energi

Bankkollaps puster til transatlantisk antiklimakamp
I USA når kritikken af selskabers fokus på ESG nye højder, efter at Silicon Valley Bank for nylig lukkede dørene, og den amerikanske præsident var nødsaget til at nedlægge veto mod et anti-ESG-forslag.
Klima, miljø og energi
AP Pension vinker farvel til fossile virksomheder i investeringsporteføljen
73 virksomheder er ikke længere en del af AP Pensions investeringsaktiviteter – blandt andet Shell og Total.
Klima, miljø og energi

Energikoncern stopper med at sælge ”grøn strøm”
Danske Norlys vil ikke længere være en del af Forbrugerombudsmandens mærkningsordning for Grøn Strøm. ”Mærkningen giver ikke mere grøn strøm”, lyder forklaringen.
Kommunikation

EU melder ud om bindende anti-greenwashingkrav
EU's udgave af regler om vildledende markedsføring med grønne påstande lbekræfter den danske tilgang - og skruer op for dokumentationskravene.
Klima, miljø og energi

Rapport: Op mod 44 procent af det træ, der fældes i Danmark, kan ikke spores
I den første rapport over Danmarks samlede forbrug af træ konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at vi ikke ved, hvor næsten halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, kommer fra. Og det er et problem, lyder det fra forskerne bag rapporten, da viden om vores træforbrug er vejen til mere bæredygtighed på området.
Supply chain

Alternativt byggemateriale: Ny teknologi skal erstatte nyopgravet sand og beton med nedrevet beton
Verdens naturlige råstoflagre af sten og sand er under pres, og kan ikke blive ved med at forsyne bygge- og anlægssektorens behov. Derfor er seks byggeaktører gået sammen om at sikre cirkulært producerede råstoffer til nye projekter – blandt andet nedrevet beton fra tidligere byggerier.