19.01.2023 | Samfund
Ny service giver svar på virksomheders regelspørgsmål
Bureaukratiet kan være svært at finde rundt i som nyopstartet erhvervsdrivende. I endnu højere grad, hvis dine spørgsmål falder mellem to stole hos myndighederne. Det skal en ny service fra Erhvervsstyrelsen nu lave om på.
Mange nye virksomheder oplever, at lovgivning ikke giver mening for dem, fordi de ikke passer ind i de bureaukratiske rammer. Foto: 123RF
Erhvervsstyrelsen har søsat en ny service kaldet ”Én indgang for nye forretningsmodeller”, som man kan finde på Virksomhedsguiden.
Servicen er rettet mod alle slags virksomheder og iværksættere, der arbejder med nye forretningsmodeller eller nye teknologier inden for grøn og bæredygtig omstilling, cirkulær økonomi, deleøkonomi og e-handel eller er i gang med at omstille den forretningsmodel, de har i forvejen.
Formålet er let og hurtigt at kunne give virksomhedsejere indblik i den lovgivning, der gælder for netop dem, da Erhvervsstyrelsen sørger for at koordinere sit svar på tværs af myndighederne, når iværksættere falder mellem to stole. Skulle svaret vise sig at være alt andet end let, vil Erhvervsstyrelsen samtidig samarbejde med de relevante ministerier for at hjælpe virksomhederne vidt muligt på vej.
”Reglerne kan være rigtig svære at sætte sig ind i, når man er iværksætter,” fortæller Rasmus Bjerngaard, der er CEO i Nextfood, og hvis virksomhed sidste år kom i klemme mellem to bureaukratiske stole:
Læs også: Debat om biomasses bæredygtighed bluser op igen
”Lovgivningen om vores produkt handler enten om landbrug eller fødevareservering. Men vi har flyttet fødevareproduktionen ind i restauranten. Det er reglerne ikke lavet til. Havde vi ikke fået svar omkring reglerne, ville vi have stået med risikoen for, at en kontrollant pludselig havde sagt, det må I ikke, og vi måtte lukke vores forretning ned.”
Selvom man i Dansk Industri helst så, at det overordnet set blev nemmere at være iværksætter i Danmark gennem færre regler, er Sine Linderstrøm, som er fagleder for SMV og iværksætteri, begejstret for tiltaget fra Erhvervsstyrelsen:
”Det skal være så nemt som muligt for virksomheder at få svar om de mange regler, der gælder for virksomheder. Iværksættere er generelt udfordrede, fordi de sjældent har den viden og de kompetencer, der skal til for at få klarhed over reglerne. Derfor er det rigtig godt, at myndighederne hjælper til med en service som denne,” siger hun.
- KCP
Klima, miljø og energi

Storbritannien forbyder reklamer fra flere olieselskaber
Flere reklamer fra Shell, Petronas og Repsol er nu blevet taget ned, fordi de ifølge Storbritanniens reklametilsyn mangler essentiel information om forretningernes klimabelastende aktiviteter.
Medarbejder

Landsdækkende bæredygtighedsteam skudt godt i gang
Bygma samlede for nylig for første gang sit landsdækkende bæredygtighedsteam bestående af regionale bæredygtighedskonsulenter og lokale bæredygtighedsambassadører med henblik på at grundlægge en god indbyrdes vidensdeling.
Klima, miljø og energi

Presset biodiversitet kræver den største arealomlægning i Danmark i nyere tid
Med en radikal omlægning af Danmarks areal kan vi beskytte biodiversiteten og samtidig høste store gevinster. Det viser en ny analyse fra CONITO, der beskriver de dilemmaer og muligheder en ny biodiversitetslov skal balancere.
Kommunikation

EU-regulatorer ser øget risiko for greenwashing hos banker
At finansielle institutioner som banker begår greenwashing bliver kun en mere og mere aktuel risiko. Det viser nye rapporter fra EU.
Klima, miljø og energi

Rapport: Industrien kan spare energiudgifter i milliardklassen
Selvom danske industrivirksomheder generelt er blevet mere energieffektive, er der fortsat et stort potentiale for at udnytte energien bedre, viser ny rapport fra IDA.
Medarbejder

Amazon-ansatte protesterer over virksomhedens klimaindsats
Over 1000 ansatte i logistikvirksomheden udtrykte onsdag deres utilfredshed over arbejdsforhold og den foreløbige indsats for at nå klimamålene.