25.01.2023 | Supply chain
Pantsystemet er blevet økonomisk cirkulært: ”Nu er det gratis at pante!”
For at pantsystemet kan løbe rundt, har drikkevareproducenter betalt for, at de flasker og dåser, de sender på markedet, bliver indsamlet og genanvendt af Dansk Retursystem. Selv om det kun har været få øre pr. styk, er det nu lykkedes i stedet at gøre pantsystemet helt cirkulært økonomisk.
Mens mange ting i øjeblikket bliver dyrere, er der gode nyheder til sodavandsdrikkere – ellers faktisk bare alle dem, som køber drikkevarer med pant. I år er det nemlig lykkes Dansk Retursystem at gøre det gratis at håndtere tomme flasker og dåser.
Selvom forbrugerne ikke selv har mærket afgiften har Dansk Retursystem nemlig krævet en række ører fra drikkevareproducenter, hver gang de har sendt et produkt på markedet, på grund af de omkostninger der ligger i genanvendelsen af fødevareemballagerne.
Den gode nyhed kan Dansk Retursystem så annoncere, fordi udgifterne til indsamling og håndtering går op med de indtægter, Dansk Retursystem har fra for eksempel salg af de genanvendelige materialer.
”Plast, aluminium og glas fra flasker og dåser med pant er i en så høj kvalitet, at vi får en god pris for materialerne, når vi sælger dem til genanvendelse. Samtidig har vi effektiviseret pantsystemet, så det nu går i nul. På den måde viser vi, at cirkulær økonomi både er rentabelt og til gavn for klima og miljø”, fortæller Lars Krejberg Petersen, der er adm. direktør i Dansk Retursystem.
Læs også: Green Building Council Denmark lancerer ny planetær-certificering
Tidligere lå prisen i gennemsnit på 17 øre per flaske eller dåse og sidste år 3 ører, som i det små har øget produktionsomkostningerne. I år er den altså faldet til 0. Og når omkostningerne for producenterne falder, bør det alt andet lige også komme forbrugerne til gode.
Sidste år pantede danskerne 1,9 milliarder. flasker og dåser, og samlet set sparer Dansk Retursystem, der drives non-profit, klimaet for 210.000 tons CO2 årligt.
”Selv om vi når målet om at sikre en god cirkulær forretning i år, har vi et langsigtet mål om at være et 100 procent cirkulært økonomisk pantsystem som er mindre afhængige af udsving i verdensmarkedspriser og i forhold til konjunkturer. Så vi fortsætter arbejdet med at effektivisere pantsystemet og optimere processerne for indsamling, optælling og sortering, ligesom vi stiler efter en CO2-neutral drift i 2023”, siger Lars Krejberg Petersen.
- KCP
Klima, miljø og energi

Landmænd viser stor interesse for opsætning af solceller
LanboNord oplever massiv interesse fra landmænd, der gerne vil etablere solceller i landbruget. Det er nemlig god forretning, lyder det.
Samfund

Bankkollaps puster til transatlantisk antiklimakamp
I USA når kritikken af selskabers fokus på ESG nye højder, efter at Silicon Valley Bank for nylig lukkede dørene, og den amerikanske præsident var nødsaget til at nedlægge veto mod et anti-ESG-forslag.
Klima, miljø og energi

Nu går Det Grønne Forskernetværk i luften
Der var mere end fuldt hus, da forskere fra landets universiteter inviterede til lanceringen af Det Grønne Forskernetværk – et netværk, der skal styrke deres stemme i den offentlige debat, presse universiteter mod en grønnere retning og etablere nye indbyrdes samarbejder.
Klima, miljø og energi

Energikoncern stopper med at sælge ”grøn strøm”
Danske Norlys vil ikke længere være en del af Forbrugerombudsmandens mærkningsordning for Grøn Strøm. ”Mærkningen giver ikke mere grøn strøm”, lyder forklaringen.
Strategi & ledelse

Sådan kan virksomheder reagere på IPCC-rapporten
Udsigterne i FN-organets opsamlingsrapport er dystre. Hvad kan virksomheder gøre for at trække udviklingen i en bedre retning? Der er i hvert fald fem muligheder.
Klima, miljø og energi

Rapport: Op mod 44 procent af det træ, der fældes i Danmark, kan ikke spores
I den første rapport over Danmarks samlede forbrug af træ konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at vi ikke ved, hvor næsten halvdelen af det træ, der fældes i Danmark, kommer fra. Og det er et problem, lyder det fra forskerne bag rapporten, da viden om vores træforbrug er vejen til mere bæredygtighed på området.